Page 1 of 1

En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 01 Mar 2014, 03:34
by Henrik LSP
Jeg vil gerne fremvise en prototype til et Real-Time-Strategy spil, som jeg arbejder på.
Spillet prøver at fange kernen af genrens gameplay og skære det helt ind til benet. Nøgleordet er minimalisme. Det vil sige:
Intet plot
Ingen unødige grafiske detaljer
Ingen imponerende effekter
Ingen realisme
Ingen basebygning
Ingen mikromanagement
Automatisering af trivielle handlinger
En udtryksform, der minder mere om skak end computerspil
Ikke to enheder, der gør det samme på forskellige måder
Hver type af enhed har kun et enkelt formål.
Et gameplay, der vindes ved velovervejet afbalancering af forskellige strategier.
Et spil hvor strategi er alpha-omega

Bemærk - det er ikke en beta, vertical slice eller demo. Det er ikke engang tæt på alpha. Det er en prototype uden grafik og lyd. Men jeg håber, at den viser, hvor det er, jeg gerne vil hen.
Det er meningen, at det senere hen skal blive et multiplayer spil.
Jeg har som arbejdstitel kaldt det "Stratessen" (sammentrækning af Essensen af Strategi).
Jeg vil meget gerne have kommentarer og forslag til spillet. Helst til de overordnede linjer - jeg ved godt, at der er en masse basale mangler.

Prøv spillet her: http://www.henriklsp.dk/rtsprototype/Build.html

Har du lyst til at være med til udviklingen? Kig her.

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 04 Mar 2014, 22:02
by Henrik LSP
De, der har prøvet det, må meget gerne give feedback. Så vil jeg være meget taknemmelig. Det er ok, hvis du synes, at spillet er kedeligt. Ærlig kritik værdsættes. Især hvis det er specifikt.
Besvar evt. følgende:
1) Hvor langt nåede du? (Der er 8 baner.)
2) (Spring dette spørgsmål over, hvis du gennemførte alle baner.) Hvorfor stoppede du?
3) Var der nogen af mekanikkerne, der ikke gav mening?
4) Hvad var det mest udfordrende i spillet?
5) Forestil dig, at spillet fik et halvt års arbejde oveni og blev bragt op på et professionelt niveau. Hvad skulle der til for at du ville spille det igen?
6) Ville du spille en RTS på en smartphone/tablet?

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 04 Mar 2014, 23:14
by jonaz.dk
jo.. det er lidt kedeligt sorry! ;)
Første gang droppede jeg ud allerede på level 2. Men nu tog jeg da lige lidt tid til at spille det igennem igen.
Åbenlyst kunne AI'en og pathfindingen bruge lidt arbejde.

Ellers interessant idé at lægge selve build que ind før spillet starter. Selvom man vælger strategi i blinde. Det kan også være en potentiel gamebreaker.
Lige nu gør at balanceringen og win conditions i spillet at alle de smarte upgrade units er komplet ligegyldige. Spillet handler for det meste om at være hurtig nok til at lave node captures.
Så det eneste der giver mening er at producere en blanding af de 3 grundlæggede attack units. De er de hurtigste og der skal bare produceres en masse af dem og sendes afsted så hurtigt som muligt.
Hvilket grundlæggende breaker dit tilsigtede design. (antager jeg)
Udfordrende? ikke rigtigt.
Pacingen er også noget sløv i det og virker ikke opløftende.

Og jo RTS på mobile.. det kan godt virke! Jeg har hygget mig meget godt med noget der heller Empire vs. Orcs.
https://play.google.com/store/apps/deta ... orcs&hl=da
Det virker rigtigt godt som minimalt RTS spil som også er underholdede.
En sjov lille historie.. siden det er et F2P spil som jeg ikke havde tænkt mig at betale noget til. Som man i princippet er næsten nødt til at købe noget premium currency/gold i for ikke at bruge uendeligt meget tid på at genspille maps og grinde. Fandt jeg på en "auto-grind" opsætning i nogle af de senere baner.
Jeg fyldte hele mappet med de bedste turrets. Så lod jeg min Note 2 sidder på strøm hele natten af flere omgange. Og dagen efter vågner man til en masse "auto-grindet" guld man kan opgradere for.
Win! :D

Men altid super fint med nogle små prototyper. De kan altid nemt raffineres. Det er bare at klø på.

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 04 Mar 2014, 23:45
by ZeroHero
Jeg sidder med en Windows 8 og Chrome browseren og proever at installere Unity webplayer. Jeg troede egenligt at Unity webplayeren var interegeret i Chrome, men uanset hvad jeg goer saa fejler den under installationen. Ved du evt. hvordan jeg kan faa det til at fungere saa jeg kan proeve spillet?

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 07 Mar 2014, 00:07
by Henrik LSP
jonaz.dk, mange tak for dit feedback - meget specifikt og anvendeligt.
Ja, AI'en er kun lidt klogere end snot, og der er endnu ingen pathfinding. Begge dele står højt på min TODO liste. Men AI er også ret tidskrævende, så det bliver ikke færdigt lige med det samme.
God pointe, at man vælger sin build queue i blinde. Jeg vil sørge for at fylde diverse informationer ind på pre-game skærmen. Derudover er tanken, at Commander enheden skal give fleksibilitet til at skifte strategi, hvis det man valgte ikke fungerer alligevel. Men ja, pga. de balance problemer, du nævner, fungerer dette aspekt af spillet ikke ordentligt endnu.
Du har ret i, at win conditions, som de er nu, ødelægger balancen i spillet. Jeg har ikke besluttet endnu, hvilken løsning jeg vælger. Måske dropper jeg bare Node captures eller giver dem en anden funktion. Men der skal naturligvis være et effektivt modtræk til attacker-rush.

ZeroHero, jeg kan nok ikke hjælpe så meget med installation af Unity web player. Der skal du nok spørge på Unitys forum. Men du kan måske prøve en anden browser?

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 07 Mar 2014, 01:06
by Pegepinden
Har du tænkt dig at køre et authoritative server setup i sidste ende?
Godt at have inde i sine overvejelser inde man laver alt AI client side, hvorefter en del så skal skrives igen server side senere..

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 17 Mar 2014, 22:21
by Henrik LSP
Pegepinden wrote:Har du tænkt dig at køre et authoritative server setup i sidste ende?
Godt at have inde i sine overvejelser inde man laver alt AI client side, hvorefter en del så skal skrives igen server side senere..
Tak for advarslen. Avanceret AI ligger et stykke nede på todo-listen, så der er tid til at tage de overvejelser. Men det bliver nok client-side så meget som muligt. Ellers kan det gå hen og blive dyrt i server-kapacitet.

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 18 Mar 2014, 10:25
by DonSonz
Der ligger nogle gode assets mht. pathfinding, så her behøver du ikke opfinde den dybe tallerken igen.
Så vidt jeg husker har Pegepinden også en pathfinding asset, men eller vil jeg anbefale Aron Granbergs A* Pathfinding Project.

Om det er at skyde over målet ift. dit projekt vil jeg dog ikke kloge mig på. Hvad siger du - pegepinden?

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 18 Mar 2014, 10:51
by DonSonz
Henrik LSP wrote: Intet plot
Ingen unødige grafiske detaljer
Ingen imponerende effekter
Ingen realisme
Ingen basebygning
Ingen mikromanagement
= ingen interreserede spillere :-)

Hej Henrik

Her er lige mine ydmyge betragtninger ift. selve spillet.
Ved godt det er en prototype på det meget tidlige stadie, men jeg tror du på en eller anden måde bliver nødt til at arbejde med spillets udtryk, selvom du vil holde det super simpelt. Husk førstehånds indtrykket spiller en stor rolle - også ved spil. Så hvis du kan finde på noget der ikke er set før - eller på anden måde virker indbydende så tror jeg det vil hjælpe meget.

Synes også spillet er for kedeligt indtil videre. Ikke noget der ville kunne fange mig. Om det skyldes "farten" i spillet eller de manglende muligheder ved jeg ikke helt.

Men ellers synes jeg egentlig ideen er god og er stor tilhænger af et simpelt udtryk - det skal bare være unikt og spændende.

Håber du kan bruge dette til noget. Uanset hvad vil jeg ønske dig held og lykke med projektet.

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 04 Apr 2014, 23:51
by Henrik LSP
DonSonz: Tak for din test og kommentarer. Bare rolig, det du ser, er ikke den grafik, som det endelige spil får. Vi er stadig kun ved at spore os ind på gameplay og er ikke nået til concept art endnu. Du har ret i at farten er helt skæv - det går alt for langsomt i starten, og på et tidspunkt ryger det over i den anden grøft og bliver for hektisk, så man mister kontrollen. En af de første punkter på To-do listen er variabel hastighed.
Ja, du har ret i at det ikke er underholdende endnu. Det er kun en prototype beregnet til at vise grundmekanikkerne. Det næste, vi udgiver, bliver til gengæld sjovt.

Mht. interesserede spillere, så er der flere minimalistiske RTS'er med næsten alt skrællet væk, der har fået stor succes, f.eks. Eufloria og Rymdkapsel. Jeg tror nok, at vi skal finde et publikum.

Re: En minimalistisk RTS (work in progress)

Posted: 05 Apr 2014, 00:12
by vonknut
At lægge et concept ind over fra starten, kan give meget til gameplay, både i inspiration og forståelse.
Rymdkapsel har et meget klart koncept - man bygger en rumbase på en fremmed "planet" (eller i void, dunno).

Har duprøvet Galcon?
-lidt i stil med dit spil, men conceptet ind over giver meget.

Umiddelbart tænker jeg:
Smid lidt fysik på kuglerne og lav en "Is baggrund" - Voilá - BattleCurling! :)

Nej, måske ikke battlecurling (selvom navnet sælger), men hvis du arbejdede lidt mere med positioneringen, som er fin, så ville det give mere end den der sten-sak-papir imho.
F.eks.
Units der giver mere skade og tager mere bagfra
Units der skubber andre væk
Unit der fylder meget og ikke kan skubbes
Units der trækker andre til sig
Units der kan hoppe over
-etc.

Det kunne også være baner hvor man skal nå samme mål.


Der skal ikke gå arkade-puzzler i den, men hvis positioneringen og blocking er det interessant, så arbejd mere med det.
-din scouting units er cool, men som sagt sten-saks-papir tingen er lidt svær at arbejde med (men måske er det bare fordi den er arbitrær og ikke let at huske).