Page 1 of 1

Interactive Tabletop Project:ed

Posted: 29 Aug 2014, 10:49
by Daniel Andersen
Forestil dig at du ved at koble din iPhone til en mini-projektor kan skabe et brætspil på stuebordet, hvor du spiller på en digital flade med fysiske brikker. Velkommen til Interactive Tabletop Project:ed!

Jeg har i et lille års tid arbejdet på at konvertere mit Dystopia-brætspil (http://trollsahead.dk/dystopia/index.html) til et setup med strøm på. Det er jo i sig selv et kæmpe projekt, og resultatet blev (ikke overraskende) "blot" til et framework med et labyrint-spil som eksempel.

Framework'et kan p.t. genkende det projicerede bræt på bordet og afgøre hvilke felter der står brikker på. Det er nok til en række simple spil, f.eks. labyrint-eksemplet, hvor spilleren kun kan se et udsnit omkring sig selv og hvor det handler om først at finde vej til skatten. Simpelt, men sjovt, og min egen datter elsker det! :-)

Setup’et består af et kamera-tripod med tværstang, en mini-projektor og en iPhone. Projektoren projicerer billedet ned på bordet og iPhonen tracker brættet med kameraet. iPhonen er desuden Game Master.

Mere info og source-kode på GitHub: https://github.com/black-knight/interac ... project-ed

Image

Image

ImageImage

ImageImageImage

Re: Interactive Tabletop Project:ed

Posted: 29 Aug 2014, 12:08
by Niels Jørgensen
Først og fremmest: Fedt projekt :)

Høj nørd faktor, og som gammel D&D spiller får man jo en lille tåre i øjnene, men jeg antager ikke at du har/havde et kommercielt mål med det? Det virker som en løsning der er både for dyr og for kompliceret til at kunne vinde mainstream accept?

En 13" iPad (hvis den kommer), lidt smart brug af multitouch og nogle board-pieces med specielt designede fødder kunne måske nå et stykke af vejen og samtidigt være tilpas billigt og tilgængeligt?

/Niels

Re: Interactive Tabletop Project:ed

Posted: 29 Aug 2014, 12:38
by Daniel Andersen
Nej, der var ikke et kommercielt mål med det. Det var alene et forsøg på at levendegøre mit Dystopia-brætspil samtidig med at man ikke havde fornemmelsen af at interagere med en computer/iPad. Og så skulle det være portabelt. (Det kan man så diskuttere om det blev ;-)

Men du har ret, der er rigtig mange (bedre) veje at gå hvis man skulle have noget kommercielt.

Re: Interactive Tabletop Project:ed

Posted: 30 Aug 2014, 11:28
by Jesper Kondrup
fedt projekt, jeg husker tilbage på de gode gamle dage hvor vi spillede Hero Quest i klubben:

http://www.rpgbooster.com/wp-content/up ... ntents.jpg

Re: Interactive Tabletop Project:ed

Posted: 01 Sep 2014, 11:02
by Daniel Andersen
Jesper Kondrup wrote:fedt projekt, jeg husker tilbage på de gode gamle dage hvor vi spillede Hero Quest i klubben:

http://www.rpgbooster.com/wp-content/up ... ntents.jpg
Jep! Klassikeren Hero Quest. Skal heller ikke lægge skjul på at det er der jeg hovedsageligt har min inspiration fra. :-)