Page 1 of 1

Martini Serpents - Mini Ludum Dare 48h compo

Posted: 10 Feb 2009, 22:58
by fallspace
I sidste weekend afholdtes Mini Ludum Dare #7 - det er en 48 timers spiludviklings konkurrence der afholdes over internettet. Temaet var kryptozoology, og mit bidrag endte med en kamp mellem to kæmpeslanger der skal stjæle hinandes martinier for at vinde.



Videoen viser den rød/gule Coral snake (spilleren) kæmpe mod den grå Milk snake (computeren). Spillerens martini beholdning vises øverst til venstre. Der er ialt 5 martinier i spillet, og de er fordelt på forhånd mellem de to slanger. Den eneste måde at få 5 martinier på, er ved at angribe den anden slanges hoved. Det kan måske være lidt svært at følge med i videoen for det er lidt tyndt med feedback - bl.a. fordi der ingen lyd er. :)

Direkte download link: http://www.fallspace.net/files/martiniserpents.zip (~6Mb).

Slangen følger automatisk musen, og klikker man, angriber den. Der er en cooldown på angrebet så man må bruge sine angreb med omhu.
Jeg vil anbefale at man vælger at spille som Coral snake mod den grå Milk snake - det er langt det nemmeste. Set i bakspejlet er balanceringen vist ikke helt i kassen. ;) Coral snake er både hurtigere, mere præcis, og har hurtigere recharge på angrebet! Som man måske kan gætte var meningen naturligvis at der skulle være adskillge slanger at vælge imellem, men det blev altså kun til to.

Jeg mener tidligere at have set posts fra andre spiludvikling.dk'ere som har været med i Ludum Dare - til de der ikke har været med så kan det varmt anbefales. I hvert fald er Mini Ludum Dare (som er mere uformelt og ikke har pointgivning) sjovt selv hvis man kun arbejder på det en del af tiden. Og så er det en enkelt-mands konkurrence.

Det er kodet stort set fra bunden i Python (2.5) med Pyglet (1.1). Sovsen er inkluderet med spillet hvis det interesserer nogen. Jeg brugte første dag på slangerne og deres bevægelser, og anden dagen på gameplay og grafik.

-Simon R

Re: Martini Serpents - Mini Ludum Dare 48h compo

Posted: 11 Feb 2009, 00:17
by shrt
Ooh, sweet! Godt at se andre (danskere!) som nyder disse konkurrencer. En ludumdare weekend er noget af det bedste der findes, hvis man har tiden til det :)

Jeg prøvede selv at deltage i denne mini, da det var den første so far med et nogenlunde inspirerende tema. Der var bare for få deltagere og spirit til rigtig at få mig igang, plus det at jeg valgte at kode til en platform jeg kun havde en uges kendskab til :P

Hatten tager jeg af for at du fik færdiggjort en reel entry, og kæmpeslanger er jo altid sjove at manøvrere. En detaje jeg specielt godt kan lide ved dit spil er at man kan se sin cooldown paa angrebet ved sit crosshair, så man aldrig behøves kigge andre steder. Jagten på martinier fra koral-slangen kræver jo al ens præcision og hastighed!

Hvad martinier egentlig har med kryptozoologi at gøre gad jeg dog godt have uddybet :)