Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Anders Højsted
Level 19 - Wario
Posts: 195
Joined: 12 Mar 2008, 17:52

Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by Anders Højsted » 12 May 2010, 11:53

Pelding skrev i denne tråd:
Der var et lille indslag med nogle dygtige iværksættere på tv for et stykke tid siden og deres erfaring var enstemmigt at den gode ide kun er 10% af opskriften på succes, de sidste 90% er hårdt arbejde, vedholdenhed, held, business-flair, netværk, etc etc
(Dette er ikke en kritik af Pelding, men af synspunktet).

Jeg har ofte hørt folk sige: Ideas are cheap, execution is everything (Ideer er ingenting, udførelsen er alt!)

...og jeg tror ikke på den.

Der er masser af ideer i spilbranchen; - vi er alle kreative mennesker. Tonsvis af ideer.

Men er det ensbetydende med at de alle sammen er gode ideer som bør implementeres (= laves til spil).

Hvis man antager at der er masser af ideer og ikke bruger tid på at kvalificere sin forretningsidé, ender man med at udføre en dårlig ide. Også er det vitterligt brug for bruge 9-10 gange (nok snarere x100) så meget energi på at rette ideen til, løber efter markedet, bruge netværket og eventuelt være heldig for at få succes med det.

Så sandheden er snarere: hvis man antager ideer er ingenting, bliver udførelsen til alt.

Hvis man istedet antog at ideer ikke er ingenting, men tværtimod er det essentielle fundament for en succesfuld forretning, er der basis for at bruge ressourcer på at kvalificere ideer (gennem grundig forretningsplanlægning, markedsundersøgelser, iterative brainstorming og vidensindsamling, tidlig brugertestning).

Istedet for at udføre den hurtige ide - som man kommer til at bruge mange flere ressourcer på at implementere -, kan man bruger 1-2 måneder på at finde den unikke & gennemarbejdede ide, - og bruge tilsvarende færre ressourcer på at implementere den.

"Jamen, vi har ikke tid til at vente på at den gode ide dukker op; vi har folk på månedsløn, - vi skal igang med at producere".

I har ikke råd til at lade være. For hvis I eksekverer på en umiddelbar & middelmådig ide, kommer det til at koster jer flere ressourcer - og chancen for et vellykket produkt (= commercielt succesfuldt) er mindre.

Kommentarer?

A.

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 810
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by vonknut » 12 May 2010, 12:51

Lad mig omsætte det ovenstående til logik, så alle programmørerne kan være med :)

((Ideer/k) +1) * Udførsel = succes

K = f.eks. 100
-sæt højere / lavere alt efter hvor højt du vurderer værdiers påvirkning

Værdirange = [1-100]
-hvor 0 er sløjd og 100 er ok-bonus


Eks:

Fantastisk ide (100)/100+1 * ingen udførsel (1) = 2
Ingen ide (1)/100+1 * fantastisk udførsel (100) = 101

Fantastisk ide (100)/100+1 * elendig udførsel (10) = 20
Middel ide (50)/100+1 * middel udførsel(100) = 150
Elendig ide (10)/100+1 * fantastisk udførsel (100) = 1100
Middel ide (50)/100+1 * fantastisk udførsel (100) = 1500
Etc.


M.a.o.
-jeg er enig, men tror nu også at det var ca. det Pelding mente...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

dannie
Level 0 - Null
Posts: 8
Joined: 09 Mar 2008, 23:14

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by dannie » 12 May 2010, 13:15

Først må jeg lige sige tak til vonknut for den vidunderlige oversættelse af Anders' indlæg - nu forstår jeg det meget bedre ;)

Mht. til det du siger Anders så synes jeg lidt at "hårdt arbejde, vedholdenhed, held, business-flair, netværk, etc etc" er en del af processen med at finde den unikke og gennemarbejde idé du snakker om - f.eks. er det ikke ualmindeligt at idéen bliver pitchet i sit netværk. Det er også min erfaring at arbejdet med idéen er en process som sker mens der implementeres idet folk inspireres og nye idéer fromkommer som derved ændre den orginale idé. Derfor kan den middelmådige idé godt blive til en guldgrube i løbet af processen med at implementere den.

Derfor så mener jeg at essensen i "den gode ide er kun 10% af opskriften på succes, de sidste 90% er hårdt arbejde, vedholdenhed, held, business-flair, netværk, etc etc" holder stik, fordi en god idé som regel aldrig bliver til den specifikke og gennemarbejde idé før man har brugt mange % hårdt arbejde, vedholdenhed, held, business-flair og netværk.

one-niner
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 09 Mar 2008, 14:50
Location: Aarhus, Denmark

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by one-niner » 12 May 2010, 14:01

Når mange taler om "idéen", så er det i virkeligheden produktet, de har idéen til, og ikke forretningen. Og hvis det er tilfældet, så er det med mine øjne helt rigtigt set, at hovedudfordringen ligger i "udførelsen", idet man må formode, at forretningsdelen er inkluderet i denne faktor.

Min påstand er dog, at man bør se lidt anderledes på det. "Idéen" skal omfatte både produkt og forretningsplan i forening. Det er ikke en forudsætning for succes, at produktet er enestående, hvis forretningsplanen er banebrydende, men det hjælper selvfølgeligt.
Hertil kommer så, at "idéen" ofte opfattes som statisk. Man føler sig simpelthen overbevist om, at "idéen" er så genial, at den "bare" skal udføres korrekt. Jeg mener, at man bør vælge en lidt mere ydmyg tilgang, og anse "idéen" (produkt og forretningsplan) for at være mindst lige så dynamisk som "udførelsen".
Man skal gøre sig helt klart hvad formålet er, med det man har gang i. Vil man være rig, vil man skabe en arbejdsplads, vil man være kunstner, vil man være kendt, er man på et ideologisk korstog eller hvad ved jeg. Man skal vide præcis hvorfor man kaster sig ud i det. Med et klart formål bliver ens mål (idéerne jf. ovenstående) automatisk mindre fastlåste, da de kun eksisterer for at hjælpe en med at opnå noget andet.

"Planen holder kun til første møde med virkeligheden."
"Strategy without tactics is the slowest route to victory. Tactics without strategy is the noise before defeat."

- Tom
Last edited by one-niner on 12 May 2010, 16:17, edited 1 time in total.
Tom Mortensen
Product Owner
Unity Studios ApS
LinkedIn

User avatar
mikesk
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 29 Apr 2010, 12:29
Location: Copenhagen S
Contact:

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by mikesk » 12 May 2010, 14:48

Anders.
Giver dig ret i at ideen er alfa omega og at man skal arbejde godt med den i begyndelsen for at have et solidt fundament, men må give de andre ret i at der stadig ligner et 10% -90 % når alt kommer til alt, da udviklings tiden er meget større i forhold til ide fasen (som jo også kan blive modificeret i løbet af hele projektet (som Dannie allerede nævnte)

Mike

Pelding
Level 13 - Portal opener
Posts: 137
Joined: 23 May 2008, 09:55

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by Pelding » 12 May 2010, 15:06

@Anders
Interviews'ne jeg refererede til var med nogle af de gulddrenge der f.eks har fået justeat.com gjort til en sund forretning.
Når de taler om at ideen kun er 10% af succesen, skal det nok ses i rent arbejds/tidsmæssig sammenhæng - Fra at en person sidder og stener foran sin computer og tænker "Damn, det kunne være nice hvis jeg bare kunne klikke et eller andet sted og som kom der en med noget junkfood til mig" (= ideen) - til det nu er en stor forretning, med ansatte, kæmpe netværk af spisesteder der er tilknyttet, etc. er der meget lang vej, så lang at de vurderede det til faktor 10/90.

Så det skal ses i lyset af at ideen, vitterligt kun er en ide og der ikke er brugt nogle ressourcer på at kvalificere den (det hører under de 90%)
Min oprindeligt post var jo en kommentar til grandoldlady's ide om et nyt facebook-agtigt site, og det lød umiddelbart som om at det indtil videre blot var den helt grundlæggende ide hun havde klar. - Det er klart at hvis der forligger en masse undersøgelser og feltarbejde der understøtter hvorfor det er en god ide, så er forholdet ikke længere 10/90.

Minder mig om en af mine kammerater der fortalte at han havde interviewet en mand der arbejdede med patenter og konsulentstøtte til iværksættere.
Han fortalte at han i sin tid var blevet præsenteret for de mest fantastiske ideer, men at de stort set aldrig blev til noget fordi de dygtigste opfindere sjældent var særligt gode iværksættere. Derimod var der masser af middelmådige ideer der blev til gedigne succeser fordi de havde en ildsjæl i ryggen, der magtede at få gjort tingene til en realitet.

User avatar
JeppeKM
Level 31 - Hitler with miniguns
Posts: 316
Joined: 28 May 2008, 09:46
Location: Copenhagen, Denmark
Contact:

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by JeppeKM » 14 May 2010, 07:42

hvordan definerer vi succes i denne kontekst?

-Økonomisk overskud på produktionen
-Firmaet fik en masse nyttig viden, der kvalificerer fremtidige produktioner
-En dundrende fiasko og konkurs, der fik 3 folk fra firmaet til at gå sammen om et nyt firma fordi 'det kan vi gøre bedre'
-Publikum elskede spillet, der fik mange indie awards, men markedet var for lille og der var ingen økonomisk gevinst
-Tilføj selv flere

I en snæver kontekst kan succes-diskussionen ende ud i en snak om økonomi og/eller et spils kunstneriske og designmæssige udtryk her-og-nu.
Men værdiskabelse og succes finder sted på flere planer, som ikke altid kan gøres op inden for et enkelt projekts scope.
Derfor kan det være sværere at beregne 'succes' end som så, da det er en ting der også må ses over tid.

Van Gogh var ikke populær i sin samtid, men efter sin død fik han stor 'succes'. Hvordan ville han mon selv have vurderet sit lille maler projekt inden sit selvmord?

Men tak for beregningerne @vonknut , det er altid spændende at se logikken fremstillet på en sådan måde.
Jeg ser frem til den udvidede formel ;)
Jeppe Kilberg Møller,
on Twitter

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by Lau Korsgaard » 14 May 2010, 10:39

vonknut wrote: ((Ideer/k) +1) * Udførsel = succes
Hvorfor gøre det så kompliceret?

Hvad med Succes = Ide * Udførsel

Hvor skalaen i teorien går fra 0 til uendelig!

Med en elendig ide kan man arbejde uendeligt uden at få succes og selv den bedste ide bliver ikke til noget uden arbejde.

Men der er jo også flere parametre i formlen, for bare at nævne nogen:

Succes = Ide * Udførsel * Talent * Timing * Goodwill + markedsføring

Jeg er også enig med Jeppe. Succes er jo rimelig ubekendt i den her formel.

/Lau

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 810
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by vonknut » 15 May 2010, 00:32

Lau Korsgaard wrote: Hvorfor gøre det så kompliceret?

Hvad med Succes = Ide * Udførsel

/Lau
Fordi pointen er, at:
-udover (som du siger) at uden både en ide og en udførsel, så er værdien =0

-er udførslen også vigtigere end ideen, ift. succces, også selvom en god ide kan multiplicere værdien af en udførsel mange gange...

Derfor er ide og udførsel ikke 1:1
Men omvendt bliver ideen også pludseligt meget, meget udslagsgivende (dvs. mere værd end 10%), hvis altså udførslen er dead-sexy...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

petervesti
Level 22 - Imp
Posts: 223
Joined: 07 Apr 2008, 18:53

Re: Ideer er ingenting, udførelsen er alt!

Unread post by petervesti » 15 May 2010, 14:37

Hvis vi antager at succes = salgstal/omsaetning.

Saa er ideen ikke saerlig vigtig (de fleste succesfulde spil de seneste par aar har jo haft en forfaerdelig kedelig grundlaeggende ide), udfoerelsen er heller ikke saerlig vigtig (foeles sgu som om vi lever i 2003 med bedre textures. Masser af succesfulde super buggy spil nu til dags der ikke just skriger: "solidt haandvaerk")

Markedsfoering/Hype/Nye maalgrupper/held virker derimod til at vaere paent vigtigt...

Sad but true ;)

Post Reply