Jeps, hvis man laver "for meget" så kan der være "for mange fingre" at sætte på det, i stil med den smukke replik "too many nodes" fra Amadeus filmen. Omvendt hvis man holder det til få tegn, men iscenesætter disse så de passer til en forståelsesramme, så kommer man længere mht. indlevelse.
Et fantastisk eksempel er Loebner prisen, som med mellemrum bliver uddelt til den chat-bot, som virker mest menneskelig (man har opgivet at kræve, at den skal kunne bestå turing testen, så nu er det bare den der kommer nærmest). Der var en fyr der flere gange lavede chat-botter som fik første præmien, dog uden nogensinde at være overbevisende. Den var generelt ret ukonsistent = usammenhængende samtale = folk opfattede den ikke som særligt menneskeligt.
Så tænkte fyren sig rigtigt godt om, omskrev dens dialog til "en vred pige" og lancerede den på et chat-site med chat-navnet "psychotic ex-girlfriend". -pludseligt hoppede folk i med begge ben, igen og igen.
Det skyldtes selvfølgeligt at folk "sætter sig til bords" med en masse antagelser, f.eks. at en i forvejen mentalt ustabil pige, der lige er blevet droppet af sin kæresten, må være en anelse loco. Den inkonsistente tale blev kognitivt koblet til navnet, hvorefter "opfatteren" dannede et billede af meget humør-syg og svingende pige, der talte i øst og vest og bare var generelt en nutcase.
-BINGO - en "ikke perfekt" chatbot blev lige pludseligt en perfekt skuespiller.
M.a.o. så gælder det om at give folk indtrykket af at der er en intention bag ved den adfærd de ser og hvis man ikke kan gøre adfærden konsistent, så kan man forestille en intention bagved, som forklarer den inkonsistente adfærd. -its not a bug - its a feature...
De bagvedliggende årsager er der en masse teori omkring, f.eks. kognitiv psykologi, receptions teori og mikrosociologi. Hvis man har lyst til at læse mere om hvordan man kan "snyde" med AI, så har jeg tilfældigvist skrevet speciale om dette
http://vonknut.com/documents/studie/spe ... ention.pdf
-for de ikke uni-agtige kan det måske svare sig at springe de første 20-40 sider over, da det er sådan en masse humanist yada-yada, som skal med når man studerer medievidenskab