Jeg vil danse til takten og derfor - som alle andre - diskutere om spil kan være kunst uden at definere hvad kunst (eller spil) er. Det ved vi jo allesammen godt, ik?
Jeg forstår godt at Cactus ikke ringede tilbage til alle publisherne. Publishere er biz-people og man skal bruge rigtigt meget mental energi & tid på at forstå hvordan de tænker og hvad det er de taler om, - tid som går fra at være kreativ og udvikle spil. Og hvis man ikke sætter sig ind i de ting, kan man ende med at skrive under på en kontrakt som fucker ens fremtidige udgivelser op (et godt eksempel fra musikbranchen er George Michael's kontrakt med Sony). En god agent kunne muligvis være en løsning, men hvorfor betale til mellemmænd, når man kan klare det selv?
Hvis Cactus vil lave kommercielle udgivelser, har han netværket til at få den nødvendige rådgivning og kontakt til distrubitionskanalerne: han spørger vennerne, som så peger ham i retning af de rigtige mennesker.
Og han vil miste meget kreativ frihed, når han er kontraktmæssigt forpligtet til at levere et spil, men publisher/distribution ikke vil accepterer indholdet i hans spil. Der er talrige eksempler på at spil er blevet cuttet pga. indhold. Hvad skal han så gøre? ændre spillet (= kompromittere sin kunstneriske vision) eller ende med at skylde en masse penge væk?
(Hvis publisherne skal afveje bundlinie overfor artistisk integritet, vinder bundlinjen. Det drejer sig jo om deres levebrød, - med alt hvad det indebærer af creature comforts).
Det nemmeste måde at undgå det problem på er ved at lade være med at ringe tilbage.
Hvis vi overhovedet skal have finansiering, har branchen brug for "no-artistic-strings-attached"-penge, hvor risiko-vurderingen er baseret på udviklerens portfolio, men hvor biz-folkene ikke blander sig i indholdet.
Alternativt har vi brug for kunstnere, der er villige til at sulte for at lave det de brænder for.
Så et relevant sprøgsmål for udviklerne er: vil du lave kunst eller vil du lave penge?
Ang. Hecker's oplæg: meget få film bliver anset for at være kunst (f.eks. ikke 2012). Men filmfolkene har gentagne gange vist at det er muligt at skabe kunst via filmmediet. Vi er (delvist) begyndt på det. Filmbranchen har etableret et alternativt øko-system for indie-film (Sundance osv.) og vi er igang med det. Distributionskanalerne er så småt på plads (Steam, XBLA, PS Home osv).
Spil har mediemæssigt & demografisk helt sindssygt enormt meget medvind; hvis der dukker ordentlige kunstspil op, skal de nok få opmærksomhed og spalteplads (også i NY Times).
Så det eneste vi skal gøre for at få spil anerkendt som kunst
er at lave kunst. Stærk meningsfuld kunst med en stærk meningsfuld vision bag som folk kan relatere sig til. Resten skal nok komme af sig selv.
Så ... Go, Go, Go!
Anders