Invitation til åbning af Computer Graphics Lab, 1. okt

User avatar
Mosegaard
Level 2 - Grain of sand
Posts: 22
Joined: 17 Mar 2008, 13:17
Location: Aarhus
Contact:

Invitation til åbning af Computer Graphics Lab, 1. okt

Unread post by Mosegaard » 17 Sep 2010, 20:01

Se http://cg.alexandra.dk/files/Aabning_CG-lab.pdf - og print den evt. ud og hæng den på den nærmeste opslagstavle. Og tag gerne dine kolleger med!

Fredag den 1. oktober 2010 kl. 9-11.30 åbner Alexandra Instituttet sit nye lab for avanceret computergrafik. Kom og bliv inspireret!

Fem grafikeksperter slippes fra den 1. oktober fri i Danmarks første lab for computergrafik i GTS-systemet (Godkendt Teknologisk Service). Lab’ets faglige omdrejningspunkt er bl.a. fotorealistisk rendering, medicinsk simulation, visualisering af store datamængder, acceleration af data-intensive beregninger på moderne grafikprocessorer og fysisk baseret animation.

Du kan få et kig ind i lab’et og møde Alexandra Instituttets grafikeksperter, der som altid er åbne for at diskutere behov og muligheder, og du kan opleve en række interessante oplæg fra nogle af vores kunder og samarbejdspartnere.

Arrangementet afholdes i lokale Ada 333, Åbogade 34, 8200 Århus N.

Program
09:00 Velkommen, v. Ole Lehrmann Madsen, Direktør
09:10 Hvad skal vi lave i Computergrafik Lab, v. Jesper Mosegaard, Labchef
09:30 3D-teknologi og innovation på LEGO, v. Claus Toftegaard Matthiesen, Technology Manager, 3D Applications, LEGO
10:15 Kaffepause
10:45 Næste generation af produktvisualisering med KeyShot, v. Henrik Wann Jensen, Chief Scientist, Luxion

Claus Toftegaard Matthiesen, LEGO
LEGO arbejder på en række projekter med interaktiv 3D-visualisering. Inden for de næste år vil LEGO udvikle softwareprodukter, hvor innovativ interaktion og visualisering skaber nye oplevelser med digitale udgaver af LEGOklodser. I sit foredrag vil Claus Toftegaard Matthiesen tale om, hvordan ny viden opstår i dette felt og hvordan en virksomhed som LEGO gør brug af denne nye viden – heriblandt hvordan Alexandra Instituttets konsulenter bliver anvendt og hvilke værdikæder sådanne konsulentydelser indgår i.

Henrik Wann Jensen, Luxion
Luxion er et dansk firma, der udvikler avanceret teknologi til fotorealistisk produktvisualisering. Luxions kerneprodukt, KeyShot, bruges til visualisering af design samt produktion af marketingsmateriale af firmaer som Chrysler, Dell, HP, Ideo, Lamborghini, frog design, Microsoft, Nokia, Porsche Design, Samsung, Smart Design og Tiffany. Luxion har for nylig åbnet et udviklingskontor på Katrinebjerg og har startet et samarbejde med Alexandra Instituttet om udviklingen af næste generation af produktvisualisering. I sit foredrag vil Henrik Wann Jensen give et overblik over Luxions teknologi samt nogle af de fremtidige innovative teknologier, der er under udvikling.

Meld dig til på http://cg.alexandra.dk/tilmelding

Se mere om lab’ets aktiviteter på http://cg.alexandra.dk

Post Reply