Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

relative_overkill
Level 0 - Null
Posts: 5
Joined: 23 Oct 2010, 00:11

Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by relative_overkill » 23 Oct 2010, 00:33

Goddag,

Min hovedinteresse ligger og har altid ligget i game design og efter at have prøvet mig lidt frem, har jeg konkluderet, at jeg vil arbejde mig frem mod et arbejde med dette.

På nuværende tidspunkt studerer jeg datalogi på andet år af bacheloren, og selvom det såmænd går udmærket, er naturvidenskab tydeligvis ikke mit foretrukne felt. Derfor supplerer jeg de obligatoriske kurser med fagpakker i multimedier under medievidenskab, hvilket kommer omkring diverse områder af moderne medier og sammensmeltningen af disse, herunder spiludvikling i det sidste halve år. Efter bachelorens afslutning vil jeg formentligt have adgang til kandidaten i digital design, men siden jeg har besluttet mig for at stile mod en position som game designer eller tilsvarende, spekulerer jeg nu over, om der findes en mere rammende uddannelse, hvilken, hvor og på hvilket niveau.

Jeg har arbejdet med modding alene og i hold, og i disse projekter har mit fokus primært været på level design, selvom jeg også har påtaget mig roller inden for game design, scriptwriting og management af holdene. Jeg har konkret erfaring med Source (HL2:EP2, HL2:MP, Portal), SAGE (C&C:GZH, C&C3:TW), W3:TFT og SC2:WoL.
Det er imidlertid blevet klart, at jeg klart foretrækker konceptuel udvikling, overordnet gameplay planning, balancering og historie- og dialogskrivning over praktisk level design, og at jeg ingen interesse har i hverken modellering, 2d-editing, audio eller programmering. Mine engelskkundskaber er gode, jeg taler næsten sproget flydende, min grammatik og formulering har endnu kun været beskrevet som glimrende, og jeg har god erfaring med både faglig og lyrisk arbejde.

Mine spekulationer retter sig primært mod et job som decideret level designer eller nærliggende eller forskning i teoretisk game design.

At leve af game design er givetvis ambitiøst, men eftersom at jeg er kreativ, stædig, relativt godt begavet og villig til at lægge vilkårligt meget arbejde i uddannelse, jobsøgning og arbejde, håber jeg, det ikke er en absolut umulighed.

Jeg håber, I har nogle forslag til en videre vej herfra. Alle kommentarer modtages gerne!

Tak for jeres tid.

Mvh

Pelding
Level 13 - Portal opener
Posts: 137
Joined: 23 May 2008, 09:55

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by Pelding » 23 Oct 2010, 22:08

Der er en spildesign overbygning på ITU og ellers er der DAIDU (http://dadiu.dk/uddannelsen)

Sideløbende eller alternativt er det en rigtig god ide at komme ud i f.eks praktik eller på anden måde få digital jord under neglene i branchen - et godt CV er bedre end en uddannelse i spilindustrien.

relative_overkill
Level 0 - Null
Posts: 5
Joined: 23 Oct 2010, 00:11

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by relative_overkill » 23 Oct 2010, 23:14

Pelding wrote:Der er en spildesign overbygning på ITU og ellers er der DAIDU (http://dadiu.dk/uddannelsen)
Sideløbende eller alternativt er det en rigtig god ide at komme ud i f.eks praktik eller på anden måde få digital jord under neglene i branchen - et godt CV er bedre end en uddannelse i spilindustrien.
Mange tak for svaret. Faktisk lader det til, at DAIDU netop udbyder deres specialiserede uddannelser sideløbende med mere grundlæggende, og herunder nævnes faktisk ITU. Helt specifikt fandt jeg følgende side (hvis andre skulle gøre sig samme overvejelser som mig): http://dadiu.dk/uddannelsen/dadius-spil ... ildesigner
Umiddelbart ser det utroligt heldigt ud, da Digital Design på IMV, Aarhus Universitet mig bekendt ligner Multimedier særdeles meget; jeg håber, at det med lidt held skulle kunne lade sig gøre at flette sig vej fra Datalogi til Multimedier og i den forbindelse DAIDU.
Igen tak. Jeg har kontaktet kontaktpersonen på AU og afventer respons. Imidlertid må jeg lige overveje mulighederne for praktik eller anden form for erhvervserfaring.

Zacker
Level 53 - Syntax error
Posts: 536
Joined: 12 Mar 2008, 15:18
Contact:

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by Zacker » 24 Oct 2010, 13:42

På ITU findes landets nok mest populære spiluddannelse, MTG: http://itu.dk/mtg. Under denne kan du følge linjen i spildesign, som lyder yderst passende til dig. Den vil være meget mere fokuseret omkring spil, end hvad du vil kunne finde på uddannelser a lá multimedier og digitalt design.

relative_overkill
Level 0 - Null
Posts: 5
Joined: 23 Oct 2010, 00:11

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by relative_overkill » 24 Oct 2010, 15:04

Zacker wrote:På ITU findes landets nok mest populære spiluddannelse, MTG: http://itu.dk/mtg. Under denne kan du følge linjen i spildesign, som lyder yderst passende til dig. Den vil være meget mere fokuseret omkring spil, end hvad du vil kunne finde på uddannelser a lá multimedier og digitalt design.
Tak. Det ser rigtigt nok ud som om, deres uddannelse i Medieteknologi og spil er væsentligt mere koncentreret, men spørgsmålet er så, hvilken af de to uddannelser, der giver bedst udbytte specifikt inden for game design (da jeg ikke har nogen voldsomt stor interesse i de tekniske aspekter). Der skulle vel ikke være nogen studerende på henholdsvis DAIDU's supplerende uddannelse i forbindelse med multimedier eller digital design og ITU's kandidat i medieteknologi og spil, der vil dele deres erfaringer?

User avatar
Chrono
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 144
Joined: 08 Mar 2008, 21:06
Location: Aalborg
Contact:

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by Chrono » 24 Oct 2010, 16:11

Hvis det går fint på datalogi, så ser jeg ingen grund til at skifte til noget andet blot fordi du gerne vil være spildesigner. Datalogiske kompetencer er bestemt meget værd for en spildesigner også, og historisk set er der utroligt mange spildesignere der har en baggrund som programmør (Sid Meyer, Will Wright, Jonathan Blow og mange flere). Jeg var selv med på DADIU som programmør, men arbejder i dag som spildesigner - det er der min interesse har ligget, så det var det job jeg gik efter. Du får lettere ved at finde et job som spildesigner hvis du kan fremvise en masse spil du har designet - og det er bare lettere at opbygge et portfolie, hvis du selv kan programmere spillene. Desuden, så har du altid programmeringen at falde tilbage på hvis du ikke kan finde et job som spildesigner (og dem er der trods alt ikke så mange af).

Men jo, suppler endelig din uddannelse med hvad du kan komme i nærheden af af reelle spildesign-kurser.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!

relative_overkill
Level 0 - Null
Posts: 5
Joined: 23 Oct 2010, 00:11

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by relative_overkill » 24 Oct 2010, 16:23

Chrono wrote:Hvis det går fint på datalogi, så ser jeg ingen grund til at skifte til noget andet blot fordi du gerne vil være spildesigner. Datalogiske kompetencer er bestemt meget værd for en spildesigner også, og historisk set er der utroligt mange spildesignere der har en baggrund som programmør (Sid Meyer, Will Wright, Jonathan Blow og mange flere). Jeg var selv med på DADIU som programmør, men arbejder i dag som spildesigner - det er der min interesse har ligget, så det var det job jeg gik efter. Du får lettere ved at finde et job som spildesigner hvis du kan fremvise en masse spil du har designet - og det er bare lettere at opbygge et portfolie, hvis du selv kan programmere spillene. Desuden, så har du altid programmeringen at falde tilbage på hvis du ikke kan finde et job som spildesigner (og dem er der trods alt ikke så mange af).
Men jo, suppler endelig din uddannelse med hvad du kan komme i nærheden af af reelle spildesign-kurser.
Tak.
Problemet er lidt, at jeg næppe kan finde nogen akademiske game design-specifikke kurser, der kan tages under uddannelsen Datalogi, da game design trods alt er humanistisk af natur. Du har sikkert helt ret i, at det er en stor fordel at kunne arbejde med det tekniske, men da jeg ikke har stor interesse i det, virker det som et skridt tilbage; jeg vil hellere beskæftige mig med menneske-/maskininteraktion eller lignende humanistiske områder end programmering og datalogi.
Dog skal det siges, at jeg uanset hvad agter at gøre min bachelor i datalogi færdig, så jeg får dog noget teknisk viden med!

simonmoeller
Level 31 - Hitler with miniguns
Posts: 318
Joined: 06 Oct 2008, 14:19
Location: Aarhus
Contact:

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by simonmoeller » 24 Oct 2010, 21:41

Det ville være udemærket at starte som koder og arbejde sig hen imod rent gamedesign over et par år. Specielt i mindre selskaber, hvor rollerne ikke er så fast definerede.

JBJ
Level 3 - Infant
Posts: 38
Joined: 15 Dec 2008, 15:32

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by JBJ » 06 Nov 2010, 23:42

1. Søg ind på MTG
2. Fokusér i videst muligt omfang på praktiske projekter (ITU er, i hvert fald da jeg gik der fra 2005-07, fornuftige til at anderkende "produktet" frem for den akademiske rapport, når der gives karakterer). Se om du kan få udgivet et par af dine produktioner (minispil, MODs, etc.) - så har du allerede et CV.
3. Lav projeketer med andre studerende som er ligeså ambitiøse og kompetente som sig selv
4. Beslut allerede på 2. semester hvilken profil du vil skabe for dig selv (game eller level designer ? de 2 år går hurtigt)
5. Kombinér evt. med DADIU, hvis du har lyst til at møde nye "kolleger"
6. Giv den fuld skrue 50-60 timer om ugen
7. Gør efterfølgende din hobby til din levevej - sandsynligvis som selvstændig, ansat i et start-up eller en stor virksomhed i udlandet

Drop forsker-vejen :)
Janus Jagd, CEO LoveMyHome
http://www.b2b.lovemyhome.net

dehn001
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 21 Nov 2010, 14:12

Re: Game designer, hvor, hvordan, hvilken uddannelse

Unread post by dehn001 » 21 Nov 2010, 14:16

- jeg vil lige tilføje at MTG nu er inddelt i 3 sektioner: Game Design, Game Analysis og Programmering - hvis man søger ind på MTG så kan man søge Game Design direkte og så blive undervist herefter: http://itu.dk/Uddannelser/Kandidat/Medi ... entlang=da

Post Reply