Spiludvikling.dk

Hvem var med, da Karen Thorne-Stone fra OMDC præsenterede Ontarios kulturpolitik i København i mandags?

Og i så fald, hvad synes I?

FOr mig at se er det positivt, at Karen bliver lokket til DK, så hun forhåbentlig kan inspirere særligt politikerne til at tænke anderledes, når det drejer sig om at støtte kultur og dansk spiludvikling. Jeg fornemmer også, at OMDC har haft stor succes på området, og formået at få ret så forskellige brancher til at tale sammen.

Dog blev jeg under Karens foredrag i tvivl om OMDCs årsag til at være i DK.
For det virker meget som om de prøver at lokke danske spiludviklere til Canada, mens meningen med besøget vel var at få de danske udviklere til at blive i DK. Det er i al fald "faren" ved sådan et besøg (og jeres kommende studietur), at man virkelig får set, hvor græsset er grønnere. Og desværre er det svært at konkurrere med Canada her, da jeg ikke personligt tror, at den danske skattelovgivning inden for de næste mange år vil kunne strikkes sammen som Ontarios. Vi skal simpelthen finde andre fordele her for at få udviklerne til at blive i DK.

Derudover var Karen alt for overfladisk i forhold til at beskrive deres fejltagelser - måske netop fordi hendes besøg skulle virke så attraktivt og "glasbillede-agtigt" som muligt på de danske udviklere. Karen havde også svært ved at nævne konkrete spil (nævnte kun Critter Crunch), som har opnået succes gennem OMDCs programmer - og det var både underligt og skuffende.

F.eks. at hun svarede, at "hun ikke var gamer", når jeg spurgte om konkrete spil. Ingen forventer, at hun forbruger alle de medier som OMDC dækker, men hun burde i mindste fald have styr på de største successer inden for hvert medieområde.

OMDC synes endvidere at have enormt meget fokus på økonomi og penge, og skuffende lidt på kulturudvikling i et bredere perspektiv. Det kunne man med fordel satse mere på i DK måske?
Og slutteligt er det skuffende, at OMDC ikke støtter mindre startups, men kun firmaer med "proven trackrecord" - og det er netop her, hvor jeg tror, at en dansk ordning kunne få stor succes og forskellighed fra Ontarios kulturpolitik.

Nu er den slags diskussioner ret svært at foretage uden at blande politik ind i det, men jeg vover, selvom dette her er et spilforum.

Jeg kan næsten garantere, at der kommer ikke til at ske noget som helst i DK, før vi får løst vores strukturelle problemer, dvs. det uddannelses/forskningsmæssige, og det ufleksible og dyre skattesystem som vi har nu.

Der kan komme alle de støtteordninger man har fantasi til at forestille sig - men det kommer ikke til at rykke noget. Hvis der for alvor skal gang i tingene - det gælder alle brancher - skal vi have trimmet vores land og forbedret vores uddannelses system og reduceret det offentlige bureaukrati. Alt andet er bare symptombehandling af et system der er i stykker. Længere er den sgu ikke.

/Henrik...

Uha, Thomas det er en svær og lang diskussion du der genåbner.

Jeg tror man i den danske branche bliver nødt til at tage en lang og svær diskussion om hvad det er vi vil fokusere på. Er det kommerciel success? Kunsternisk success? Helst det hele selvfølgelig , men vi bliver jo nødt til at tage en snak om hvilke forudsætninger vi har idag, og hvilke ting som er realistiske at komme igennem med.

For eksempel, tror jeg at det vil være helt umuligt at prøve at konkurrere på det økonomiske område, ihvertfald til at begynde med:

1. Vi har slet ikke den tradition for computerspil, som man f.eks har i USA, Japan og England. Det ses i mange kredse stadig lidt som en beskidt ting at arbejde med spil.

2. Modsat f.eks Canada, som har meget åbne grænser og hvor det er ultranemt for højtuddannet arbejdskraft at komme ind, eller Indien som uddanner 1 million ingeniører om året, så har vi ikke særligt mange erfarne spiludviklere og det er ikke bare svært at tiltrække dem, men når man først har overtalt en kandidat til at komme til landet, så kan det nemt tage over et halvt år at få sagen kørt igennem Udlændinge Service (modsat Canada, hvor det bogstaveligt talt tog 5 minutter i lufthavnen efter vi var landet med flyet!). Højtuddannet og erfaren arbejdskraft versus viljen til at investere i virksomhederne? Hvad kommer først? Hønen eller ægget?

3. Med den danske tradition for støtte til brancher (eller mangel på samme!), og den mængde der bliver støttet med, så er det slet ikke noget som for alvor rykker.

4. Derudover er der også noget med at nemt kommer i modstrid med EU, hvis man laver for direkte branchestøtte som ikke er kulturelt betinget.

Det jeg tror man istedet bliver nødt til at læne sig opad, er at se på hvis vi vil vil have en stærk branche herhjemme og det ikke umiddelbart ser ud til at det kan lade sig gøre at blive et økonomisk powerhouse, så må man kigge på andre fokusområder, det kan f.eks være serious games eller det kunsteriske.

Når det nu ikke kan lade sig gøre at blive det nye Canada, eller bare komme i nærheden af det, så har vi til gengæld mange gode forudsætninger for at blive stærke på den kunstneriske side:

1. Vi har lang tradition for statsstøtte til kunst, f.eks er eller har Arnt fra PlayDead jo endda været på Finansloven

2. Grundet vores sociale sikkerhedsnet, har mange flere mulighed for at gå den kunstneriske vej.

3. Vi er kendt for Dansk Design generelt (selvom jeg fornylig også læste i Politiken at den Danske branche mener at den er ved at blive delegeret til middelklassen på den front). Vi er kendt for kreative film, med Dogmer, Lars Von Trier, m.m. Hvis man ser på den danske spilbranche, så er Limbo jo blevet ret kendt på en meget anderledes og kunsterisk oplevelse, og Copenhagen Game Collective som efterhånden også når ret godt udover grænserne, er jo indtil videre, primært kendt for deres kreative ånd.

Tilbage til Karen Stone, så snakkede hun jo om mange andre ting end bare økonomisk støtte. Hun snakkede blandt andet også om at branchen havde stået samlet. Noget man heldigvis er ved at blive bedre til i DK. Jeg tror det kunne være rigtigt spændende, hvis man i DK turde lave en fokuseret og grundærlig SWAT analyse, som jeg tror vil resultere i noget lignende ovenstående. På den baggrund tror jeg også det kunne være rigtigt spændende hvis de kreative brancher i DK (spil, film, design, mv) kunne lave et fællesoplæg istedet for at stå på nakken af hinanden for at få politikernes ører.

Dermed ikke sagt, at dette ikke på sigt kan resultere i stærk og levedygtig branche, med mindst et dusin virksomheder af IOIs kaliber. Pointen er at man må starte et sted!

Kort omkring det Canadiske glansbillede, så er jeg bange for at det passer. For eksempel var de ved at forsimple momsreglerne da jeg var derovre. Da man godt vidste at disse administrative omlægninger ville resultere i udgifter for de enkelte virksomheder, fik alle virksomheder et kontantbeløb. Mon den sidste del af historien nogensinde var sket i DK?

Omkring tiltag indenfor spilbranchen så har Ubisoft fået 263 Millioner Canadiske dollars over de næste ti år for at placere en jobskabende afdeling i Toronto (ja i læste rigtigt, svarende til næsten 1.5 milliarder kroner). Silicon Knights, som hører til i St Catherines hvor vi boede, har blot fået 4 millioner Canadiske dollars. Uden at kende noget til beløbene, kan jeg forestille mig at det nok også har været massive investeringer af den ene eller anden art fra Quebec (direkte støtte, fradrag, lobby arbejde, osv), som har fået Montreal på spiludviklingskortet i den grad som det er sket. Jeg er bange for at glansbilledet holder, og må indrømme at jeg ikke har meget tiltro til at den danske regering (lige meget hvilken fløj den hører til) kan overbevises om et lignende fokus (proportionalt med DKs størrelse selvfølgelig).

Det var en lang rant, og til sidst vil jeg citere Lonely Planet guiden: Don’t take our word for this stuff, though. Ask the Vancouverite sitting next to you, or maybe it’s a Newfoundlander, or whomever you meet on the roads in between. Take a pull on your beer, dip into the poutine, draw your fleece up tighter and feel the warmth surround you. It’s nice here, eh?

henrik_weide, når nu du så alligevel ender med at blande politik ind i det, ville jeg godt se dig argumentere for dine påstande, for jeg kan ikke se nogen somhelst forbindelse mellem dine "politiske krav" og oplægget i tråden, det virker som en fuldstændig urelateret rant.

Jeg siger ikke at du tager fejl (omend jeg er meget tvivlende), jeg kunne bare godt tænke mig at høre argumenterne for hvorfor du mener det forholder sig sådan.

Sumez wrote:henrik_weide, når nu du så alligevel ender med at blande politik ind i det, ville jeg godt se dig argumentere for dine påstande, for jeg kan ikke se nogen somhelst forbindelse mellem dine "politiske krav" og oplægget i tråden, det virker som en fuldstændig urelateret rant.

Jeg siger ikke at du tager fejl (omend jeg er meget tvivlende), jeg kunne bare godt tænke mig at høre argumenterne for hvorfor du mener det forholder sig sådan.

Sumez: Og dermed gjorde du så også selv dit, for at sende tråden i en endnu mere urelateret retning

Sumez: Og dermed gjorde du så også selv dit, for at sende tråden i en endnu mere urelateret retning

Jeg synes ikke det er urelateret at snakke politik i en tråd som denne, men jeg synes det er urelateret at komme med sine politiske holdninger uden nogen somhelst indikation af hvordan det relaterer til trådstarterens oplæg.

Iøvrigt har Canada ikke særlig åbne grænser, de er MEGET strikse omkring hvem de lukker ind, faktisk næsten ligeså slemme som USA. Bed mig ikke om at komme med nogen dokumentation (men hvis du ønsker og kan, må du gerne modbevise mig), men jeg har aldrig hørt andet. Jeg tror dog både Danmark og Canada er lige ivrige efter at få højtuddannet arbejdskraft ind i landet.

Sumez wrote:

Iøvrigt har Canada ikke særlig åbne grænser, de er MEGET strikse omkring hvem de lukker ind, faktisk næsten ligeså slemme som USA. Bed mig ikke om at komme med nogen dokumentation (men hvis du ønsker og kan, må du gerne modbevise mig), men jeg har aldrig hørt andet. Jeg tror dog både Danmark og Canada er lige ivrige efter at få højtuddannet arbejdskraft ind i landet.

Jeg føler lidt at jeg leger 'feed the troll' her, fordi du kun videregiver hvad du har hørt og tror du ved. Men hvis du læser mit indlæg ovenover, så fortæller jeg netop hvordan det kun tog 5 minutter at komme forbi emmigrationsmyndighederne for at få en arbejdstilladelse i Canada. Prøv at se her om du kvalificerer til at komme ind i landet. 67 point på den skala og du kan gå lige ind med en arbejdstilladelse i hånden .

Af andre facts, kan jeg bla. fortælle dig at 52% af Torontos indbyggere ikke er født i Canada (dette var et tal som Karen Stone gav os i mandags) Ifølge Wikipedia er 41% procent af alle Canadiere, første eller anden generationsindvandrere. I 2001 var det næsten 1% af befolkningstilvæksten som skyldes indvandring. Der flytter altså ikke over 50.000 mennesker til Danmark hvert år .

Jeg vil også råde dig at finde gratismagasinet Kurt, som kan findes rundt omkring på caféer i København. I en af de seneste udgaver fortæller de netop hvordan Canada tiltrækker højtuddannet arbejdskraft, og hvordan de fungerer som rollemodeller for resten af tilflytterne.

Omkring det at få højtuddannet arbejdskraft ind i landet, så er det en kendt sag at Danmark modarbejder sig selv på det punkt. Igen læs mit indlæg. Jeg har på første hånd oplevet hvordan det har taget 10 måneder at få en højuddannet person ind med tilbud om arbejde i DK (mens det tog 5 minutter i Canada) Derudover kender jeg mange med lignende oplevelser.

Sumez, du er meget velkommen til at deltage i diskussionen, men kom med facts og undgå bare at råbe op .

Mine observationer var blot baseret på at det koster en formue og uendeligt meget papirarbejde blot at få midlertidigt arbejdstilladelse/visum i landet, og det faktum at to af mine venner (et par, hhv. canadier og dansker) valgte at bosætte sig i Danmark, da det var nemmere for ham at emigrere til Danmark, end det ville være for hende at flytte til Canada.
Jeg understregede selv at jeg kun snakkede ud fra hvad jeg vidste udfra andres oplevelser og mit eget møde med landets grænsekontrol, og ikke havde nogen hårde facts, så lad da være med at kalde mig en troll, det synes jeg er lavt. Du fik det til at lyde som om det var supernemt at flytte til Canada og arbejde, hvilket det ikke er. De har, ligesom Danmark, en masse krav der skal overholdes, og det ville jeg gerne pointere

Iøvrigt kvalificerede jeg mig ifølge din test ikke til at komme ind i Canada, jeg var hele 20 point fra. Det er ikke fordi det er voldsomt meget sværere at komme ind i Danmark, de gør bare ikke ligeså meget for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Sumez wrote:.
Jeg understregede selv at jeg kun snakkede ud fra hvad jeg vidste udfra andres oplevelser og mit eget møde med landets grænsekontrol, og ikke havde nogen hårde facts, så lad da være med at kalde mig en troll, det synes jeg er lavt.

Grunden til at jeg var så flabet, var fordi du to gange (til mig og Henrik) sagde jeg tror ikke på dig, modbevis! Uden selv at bruge fakta. Det kan man ikke bruge i en diskussion. Men nu er det godt, nu kommer du med et konkret eksempel som var modsat min personlige oplevelse. Så er der noget kød på! Godt

Nu forhåbentligt tilbage til Vigild's spørgsmål, hvis der er andre som vil gribe bolden..

Jeg har ikke sagt jeg ikke tror på dig, jeg synes dit indlæg var rigtig godt, og jeg er enig med det meste af det du skriver, og synes det er en positiv holdning at Danmark bør spille mere på substans, kunstnerisk værdi (alt med måde, Limbo er lige lovlig letkøbt, men det er en god start ), end på store kommercielle lanceringer.
Det er der Danmark altid har brillieret, ikke kun med "dansk design" og arkitektur (og så kan Politiken sige hvad de vil, jeg er faktisk tit overvældet over hvor tit udlændinge tænker på design og arkitektur kontra vikinge-klichéen osv. når de snakker om Danmark, og jeg hører tit fra besøgende hvordan Københavns nærmest futuristiske metro i deres øjne er indbegrebet af Danmark), men også hvis du ser på filmindustrien herhjemme. Vi har måske ikke store Hollywood-blockbusters, men hvad skal man med dem når man har genistreger som Festen og Kunsten at Græde i Kor?

Der synes jeg at Henriks indlæg var fuldstændig uden sammenligning, og min kommentar berettiget. Når man kommer med stærke politiske holdninger som sænkning af skatten, overflødigheden af kulturstøtte, og vores tilsyneladende håbløse uddannelsessytem (som da om noget må siges at være meget langt fremme sammenlignet med mange andre lande), er man da allermindst nødt til at komme med en teori omkring hvilke ændringer der skal til, og hvordan man tror det vil hjælpe landet. Jeg er overrasket over at du synes det er mig der mangler facts i den sammenhæng, og forstår ikke hvorfor du skal bruge det som udgangspunkt til (stadigt) at tale nedladende og belærende til mig - du må da selv være nysgerrig efter at vide hvad det er, Henrik_weide mener skal gøres anderledes??

Jeg kommenterede som sagt blot på din kommentar om at det skulle være supernemt at flytte til Canada og arbejde, da jeg synes du fik det til at lyde lige lovligt rosenrødt, så lad os lade være med at tage den længere.

*grebet" :lol:

Jeg var der også, og kan ikke helt genkende vigilds opfattelse af at Karen forsøgte på at lokke folk til Canada eller malede skønmaleri. Det er da klart, at hun også har en agenda med at komme til Danmark. Bl.a. fordi at hun gerne vil have et stærkere samarbejde op at stå mellem Danmark og Canada, hvilket jeg synes, at hun var ret åben omkring. Og den danske ambassadør i Canada bakkede da også op om dette og fortalte om dette samarbejde - især vedr det arktiske område (elegant uden at nævne Hans Ø).

Det var helt klart et scoop at få Karen til Danmark, men endnu mere vigtigt var det, at der rent faktisk var indflydelsesrige politikere og erhvervsfolk til stede.

Til de af jer, der kun skimmede Gorm's indlæg: LÆS DET!!! Han har nogle virkeligt gode pointer, så dem vil jeg ikke gentage her. Derimod vil jeg tage nedenstående temaer op:

Kultur vs Erhverv
Jeg vil gøre det ultra-kort. Vi bliver NØDT TIL at skelne. Og ja, spil er begge dele. De spil der primært er kulturbærende, skal naturligvis behandles som kultur. Det samme gælder kunst. Men vi SKAL få italesat, at spil også kan være erhverv, hvilket i øvrigt har været diskuteret længe i udlandet jf. Creative Industries termen. Vi skal også tilgodese den del af spilbranchen, der IKKE er kulturbærende, men derimod en del af et erhverv, og hvis fokus derfor er det kommercielle. Jeg spurgte også Karen om dette, idet deres støtte ligner meget mere erhvervsstøtte end kunst/kulturstøtte (mere om projektstøtte vs firmastøtte nedenfor), hvilket også blev bekræftet, da Gorm spurgte til deres definition af ”kulturelt formål”, hvor hendes svar var meget tydeligt, at det lægger de ikke rigtigt vægt på – om end hun sagde det på en elegant måde. Spørgsmålet gik nemlig på, hvorfor de er en del af Kulturministeriet og ikke Erhvervsministeriet og hendes svar var, at det 1) var historisk betinget (de hed tidligere noget med ”film-et-eller-andet”) og 2) praktisk idet de var en stor spiller i kulturministeriet og kun ville være en lille spiller i Erhvervsministeriet. På INTET tidspunkt nævnte hun, at det var fordi spil var kunst/kultur eller lignende. Hvis vi fastholder, at spil skal støttes som kultur, så ender vi nederst i bunken. Kultur anses fortsat for luksus og derfor har vi situationer som New Danish Screen og DR’s prioriteringer. Pointen i Creative Industries er nemlig, at kreative brancher som spilbranchen kan være en eksportvare på linje med bacon og vindmøller. Og det er DEN pointe, vi skal igennem med, hvis der skal deciderede penge på bordet (se mere om det spørgsmål nedenfor).

Projektstøtte vs Firmastøtte
Pt. støtter Canada projekter – ikke firmaer – men de er allerede i gang med slate funding og arbejder hen imod firmastøtte. Dette er jeg helt enig i for så vidt angår Erhvervsstøtte. Det giver nemlig ikke mening at opbygge sit firma på støtte fra projekt til projekt. Så får man bare samme resultater som i den danske filmbranche, som i mange tilfælde leverer høj kvalitet, men selve branchen er nok ikke misundelsesværdig. Medarbejderne er alle projektansat og må ofte ture på dagpenge mellem projekter osv. (Og lad mig da lige indskyde, at det jo ikke kun er Palme-vindere, der får væsentlig film-statsstøtte. Gå selv ind og undersøg, hvilke film der har fået støtte og vurder selv). Kunst/kulturprojekter bør derimod som hovedregel støttes på projektbasis (om end man kan diskutere arbejslegater og tilsvarende initiativer, der allerede kendes fra kunstverdenen).

Støtte er ikke nødvendigvis penge
Der er alt for meget fokus på penge. Det forstår jeg sådan set godt, for vi skal jo alle betale husleje og have råd til bajere. Men det er også bare det sværeste at opnå. Se eksempelvis på det glimrende initiativ Computerspilzonen, der jo i høj grad er kommet i stand ved hjælp af andre indskud end likvide midler. Eksempel, hvorfor skal et lille firma der ønsker at udgive et iphone spil have penge-støtte til selv at grave sig igennem ”advertizing for dummies” og bruge deres tid på den slags, hvis det behov kan dækkes på anden måde – eksempelvis ved et samarbejde med nogen, der allerede har prøvet det. Det samme gælder teknologi (rigtigt mange arbejder f.eks. i Unity), kontakt til 1st Party, markedsundersøgelser osv.

”Tilfældigvis” er det netop sidstnævnte jeg arbejder en del med for tiden Mange er utroligt lydhør, men jeg oplever desværre også en stor lukkethed. Om det skyldes, at spilbranchen traditionelt er vokset ud af drengeværelser med lukket dør, ved jeg ikke, men mange sidder med hænderne i skødet og beklager sig over, at der ikke dumper en pose statspenge ned i hænderne på dem.

Anyways, vi i branchen har brug for SELV at handle os ud af vores nuværende situation. Det var som nævnt dejligt at se de indflydelsesrige personer ved bordet på rådhuset, men at vente på en politisk beslutning er en usikker vej at gå og i bedste fald en løsning langt ude i fremtiden.

Jeg synes egentlig at Karens oplæg var OK. Ja, mod slutningen begyndte jeg da også at tænke over, om der mon ikke også var en bagtanke ift. at få solgt Canada som samarbejdspartner er udliciteringsmulighed, men det synes jeg sådan set var OK. Det betyder jo ikke at de andre ting hun fremlagde ikke var interessante.

Mest inspirerende synes jeg var det konstante fokus der var på kultur som en forretning. At man ikke skulle tænke på det som støtte eller subsidiering, men som investeringer, for at opdyrke en kommercielt levedygtig branche. Ikke at man nødvendigvis skal følge den model 100% i DK, men siden vækstfonden lukkede ned for støtte til spilvirksomheder har støtte og hjælp til dansk spilindustri i store træk været modelleret over filmstøtte-modellen, hvor der netop er tale om subsidiering af en branche, som man ikke har nogen reelle forventninger om at kunne klare sig selv.

Det siger jeg ikke for at svine dansk film, for jeg forstår at der ligger en værdi at at producere danske film, med dansk tale og om danske problemstillinger. Men det er en lidt mærkelig ramme at lægge ned over spilstøtte også, siden spil (næsten altid) er så meget mere internationalt orienterede.

Ellers er jeg enig i pointerne om 1) Spil er nødt til at blive respekteret som reel branche - især politisk. 2) Firma/slate-funding er nødvendig for at sikre noget kontinuitet og komme ud over et projekt - et firma tankegangen. 3) Mere samarbejde i branchen. Der mangler nogen fælles interesseorganisationer der kan tale branchens sag.

Dog vil jeg gerne lige knytte en kommentar til al snakken om manglen på muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft til landet. I kraft af EU's regler om arbejdkraftens frie bevægelighed, har vi i DK et teoretisk rekrutteringsgrundlag på 500 mio. europæere, der uden det helt store registreings- og godkendelses-cirkus har mulighed for at komme til DK og arbejde. Men om man så er god nok til at udnytte det, er så en helt anden sag

Men synes det er en interessant og vigtigt diskussion. Ikke mindst i lyset af, at Limbo vel har vist, at der ikke er helt lukket og slukket for mulighederne for at banke noget spilindustri op i DK.

(Edit: jeg var ikke til dette oplæg, så mine tanker er omkring Gorms post)
Jeg føler at jeg lige må prikke til hvad Gorm siger omkring at Danmark ikke har ret mange erfarne spiludviklere.
Dette kan jeg godt se som sandt, men jeg føler at det er fordi det er svært at komme ind i branchen.

Hvis den danske spilbranche havde større kapacitet til at få folk ind ville der være massere som indenfor et
par år kunne blive erfarne.

Jeg siger dette fordi at efter at have været på Universitet, så kan jeg se hvor mange der virkelig gerne vil noget i spilbranchen.
De fleste kan bare ikke finde ud af at komme ind i den. Dette ser jeg to hovedårsager til

1. At dansk spilbranche yderst sjældent slår arbejde op som en normal virksomhed. Det betyder at dem som vil have et sådanne
arbejde skal ud og lede med lygte for at finde ud af hvem der ansætter, og hvis de ikke bruge et sted som spiludvikling eller har gode kontakter
så har de ingen chance for at se hvis et firma skulle stå og mangle lige præcis hvad de kan.

2. Dansk spilbranches ry er at det er så svært at blive ansat at man nærmest lige så godt kan lade vær med at prøve.
Denne opgivning før forsøget er nok hvad der får de fleste til bare at søge i hos mere traditionelle arbejdspladser.

Disse to lagt sammen gør at der er få folk, der kommer ind i spilbranchen og tilføjer ideer og nyt blod, og dette synes jeg er
grunden til mangel på erfarne spiludviklere.

I min klasse alene på Uni var nok 40% (omkring 15-20 folk) interesseret i at arbejde med computerspil, men ud af dem
tror jeg kun at 5 af os holder fast i at prøve at få arbejde i branchen, og dette er ærverligt for dem, men også for spilbranchen.

Neogy wrote:(Edit: jeg var ikke til dette oplæg, så mine tanker er omkring Gorms post)
Jeg føler at jeg lige må prikke til hvad Gorm siger omkring at Danmark ikke har ret mange erfarne spiludviklere.
Dette kan jeg godt se som sandt, men jeg føler at det er fordi det er svært at komme ind i branchen.

Hvis den danske spilbranche havde større kapacitet til at få folk ind ville der være massere som indenfor et
par år kunne blive erfarne.

Jeg siger dette fordi at efter at have været på Universitet, så kan jeg se hvor mange der virkelig gerne vil noget i spilbranchen.
De fleste kan bare ikke finde ud af at komme ind i den. Dette ser jeg to hovedårsager til

1. At dansk spilbranche yderst sjældent slår arbejde op som en normal virksomhed. Det betyder at dem som vil have et sådanne
arbejde skal ud og lede med lygte for at finde ud af hvem der ansætter, og hvis de ikke bruge et sted som spiludvikling eller har gode kontakter
så har de ingen chance for at se hvis et firma skulle stå og mangle lige præcis hvad de kan.

2. Dansk spilbranches ry er at det er så svært at blive ansat at man nærmest lige så godt kan lade vær med at prøve.
Denne opgivning før forsøget er nok hvad der får de fleste til bare at søge i hos mere traditionelle arbejdspladser.

Disse to lagt sammen gør at der er få folk, der kommer ind i spilbranchen og tilføjer ideer og nyt blod, og dette synes jeg er
grunden til mangel på erfarne spiludviklere.

I min klasse alene på Uni var nok 40% (omkring 15-20 folk) interesseret i at arbejde med computerspil, men ud af dem
tror jeg kun at 5 af os holder fast i at prøve at få arbejde i branchen, og dette er ærverligt for dem, men også for spilbranchen.

Jeg er delvist enig med Neogy. Det er rimeligt svært at komme ind i den danske spilbranche, men det er egentligt også ganske forståeligt.

Størstedelen af de danske firmaer (pt.) er opstartsvirksomheder (dvs. de er igang med at udvikle deres første produkt) og de er derfor meget sårbare mht. hvem de hyrer. En dårlig ansat (som ikke bliver stoppet i tide) kan sænke en virksomhed.

Samtidigt er lønningerne små sammenlignet med lignende job i andre brancher (grafisk designer, programmør, IT-arkitekt, Interaktionsdesiger), så man skal virkeligt ville det for at gøre det. Det tiltrække en hel speciel form for arbejdskraft og skaber en hel speciel mentalitet (hvor mange 50+ årige familie-fædre kender I i spilbranchen?).

Og når virksomhederne går ned, forlader folk branchen til bedre betalte stillinger i andre sektorer hvor de kan få mere stabile vilkår og bedre løn.

Problemet handler om penge. Spilbranchen i DK er håbløst underfinancieret.

Underfinancierede virksomheder kræver erfarne medarbejdere, - de har ikke råd til at oplære nybegyndere. Bedre financiering er vejen frem. Bedre financiering kræver bedre forretningsplaner; - bedre forrretningsplaner kræver ideer som ikke er for risikable og som kan bringes til markedet hurtigt. Derudover - og det her er det afgørende punkt - kræver det investorer.

Dem mangler vi i DK.

(Vi (IGDA) arbejder på at få handelshøjskolerne ind som en del af DADIU, - DK mangler specialiserede forretningsudviklere til spilbranchen).

Bedre finansierede og succesfulde virksomheder vil kunne fastholde medarbejderne med gode arbejdsvilkår og have overskud til at "oplære" ny-uddannede.

Maz Spork analyserede det i sin MBA og kom frem til konklusionen.
"De centrale hypoteser er ringe innovationshøjde, uudnyttet talentmasse og underfinansiering".

Jeg er helt enig. Vi er for uambitiøse med vores projekter, udnytter ikke vores evner godt nok og har ikke nok penge.

A.

Neogy wrote: 1. At dansk spilbranche yderst sjældent slår arbejde op som en normal virksomhed. Det betyder at dem som vil have et sådanne
arbejde skal ud og lede med lygte for at finde ud af hvem der ansætter, og hvis de ikke bruge et sted som spiludvikling eller har gode kontakter
så har de ingen chance for at se hvis et firma skulle stå og mangle lige præcis hvad de kan.

2. Dansk spilbranches ry er at det er så svært at blive ansat at man nærmest lige så godt kan lade vær med at prøve.
Denne opgivning før forsøget er nok hvad der får de fleste til bare at søge i hos mere traditionelle arbejdspladser.

eller 3. Alt for få starter deres egne projekter op! Der er sgu for mange nyuddannede som leder efter jobs og alt for få som laver jobs.

og spar mig for at undskylde det med danske skatteregler eller manglende kapital, det er sgu ikke sådan nogle ting man overvejer hvis man som nyuddannet eller studerende skal starte en virksomhed. Hvor mange ansøgere var der til den sidste runde DFI penge? 20-25? det er jo ikke fordi at folk står på nakken af hinanden for at få fat i de penge der er.

Jeg tror et langt større problem er at alt for mange talenter spilder deres studietid på at lave Dadiu projekter med fremmede som de ikke har lyst til at arbejde sammen med efter studiet. :roll:

/Lau

eller 3. Alt for få starter deres egne projekter op! Der er sgu for mange nyuddannede som leder efter jobs og alt for få som laver jobs.

og spar mig for at undskylde det med danske skatteregler eller manglende kapital, det er sgu ikke sådan nogle ting man overvejer hvis man som nyuddannet eller studerende skal starte en virksomhed. Hvor mange ansøgere var der til den sidste runde DFI penge? 20-25? det er jo ikke fordi at folk står på nakken af hinanden for at få fat i de penge der er.

Jeg tror et langt større problem er at alt for mange talenter spilder deres studietid på at lave Dadiu projekter med fremmede som de ikke har lyst til at arbejde sammen med efter studiet.

Jeg er helt klart enig i din pointe med at der kun er få som starter op selv.
Jeg personligt har overvejet det, men vil som minimum gerne have noget erfaring i branchen før jeg selv tager springet.

Dog må jeg erkende at selv bare at læse fra herinde er det jo ikke lige frem fyldt med regnbue historier om alle dem, der klarere oddsene, men
derimod er der mange R.I.P indlæg for firmaer, der desværre går under.

Min pointe er nok at jeg synes dit ønske om at flere skal starte selv er godt, men for krævende.
Det er fint hvis folk vil springe ud i det, men fra hvad jeg læser herinde er lige præcis en af problemerne med firmaerne i Danmark
at de springer ud i det, uden en plan eller forretningsmæssigt know how, og dermed slår sig hvis de skal have funds eller udgivet spillet.

Det er mit syn som nyuddannet, der ikke har været på Dadiu.

For de interesserede der ikke kunne være der har jeg skrevet en kort artikel om arrangementet for Eurogamer.dk, med Karens hovedpointer: http://www.eurogamer.dk/articles/2010-0 ... ri-artikel

Jeg har også en kopi af hendes Powerpoint-præsentation til fri afbenyttelse. Så hvis man vi have en kopi af den, kan man sende mig en PM.

@Lau
Problemet er jo ikke at folk ikke starter nye virksomheder, problemet er at ligeså snart du skal til at ansætte nummer 5-6 dygtige mand så er du for længst løbet tør for muligheder. Man starter ikke en højteknologisk virksomhed med udgangspunkt i kun at hyre studerende (ligegyldigt hvor højt niveauet er). Hvis du kigger på samtlige startops i eksempelvis Silicon Valey, så er det rigtigt at der er mange spinoffs som er studerende som starter noget efter de er færdige på universitetet. Den store forskel fra DK er at VC'erne lige så snart de skyder penge ind i en startop søger for at parre disse unge talenter med erfarne folk. Og vi må jo meget mod min vilje konstatere at disse erfarne folk ikke er tilstede i DK. Der er flere grunde, og jeg tror at Anders er inde på en del af forklaringen. Eksempelvis har de færreste fra Deadline fået arbejde i spilbranchen efter konkursen - fordi det eneste to steder der lavede spil og spil teknologi er IOI og Unity som langt fra har brug for så mange som blev arbejdsløse på Deadline. Om to år når der måske igen er en job til dem i spilbranchen, er de for længst rykket videre til en anden branche og deres erfaring er gået tabt.

@Neogy
Når jobs ikke bliver slået op på eksempelvis jobindex, så er det fordi kvaliteten af de ansøgninger man får ganske simpelt er for ringe. Ja der er en del nyuddannede studerende som man kan ansætte, ganske mange af dem er rigtigt dygtige sammenlignet med udenlandske studerende. Men som en der rent faktisk leder med lys og lygte efter erfarne folk, og som har prøvet at ansætte og headhunte rigtigt mange da jeg arbejdede for et større firma i udlandet kan jeg kun sige at manglen på erfaren arbejdskraft helt klar er det største problem for den danske spilbranche pt.

@Vigild
Nu har jeg ikke nærlæst hele tråden, og var ikke til dette konkrete oplæg af Karen – men har efterhånden været til så mange Canadisk ambassade arrangementer at jeg godt kan gætte mig til indholdet. Helt konkret så vil det vigtigste parameter i at flytte til Canada for en virksomhed som vores være tilgangen til arbejdskraft. Og hvis der ikke fra politisk side bliver investeret i dette jobmaked, vil det se helt sort ud på den korte til mellemlange bane.

Anders Højsted skriver, at IGDA arbejder på at få DADIU og Handelshøjskolerne til at arbejde sammen.
Vil blot følge og fortælle, at det endelig er i gang. Der er etableret et samarbejde med CBS, som bliver prøvekørt i forbindelse med produktionen i marts 2011. Vi håber på og regner med at have CBS fuldt integreret, når vi starter DADIUs nye et-semesters-struktur i efteråret 2011 (som går ud på at alle DADIU-elementerne - produktioner og undervisning - samles i et dedikeret semester).


/Kristine

Kristine Ploug
Head of Studies
Theodor Christensens Plads 1
1437 Copenhagen K, Denmark
T +45 3268 6519
C +45 2621 0661
kristine@dadiu.dk
http://www.dadiu.dk