Som en der kender folk der har gået på multimedie designer uddannelser + selv undervist lidt på en i spildesign+produktion, vil jeg erklære mig enige med de fleste.
-for lige at slå ned på nogle kerne problemstillinger:
Enten bør der være mere fokus på programmering, eller også bør der være mindre.
-engine programmering er loco at smide ind som fag, ift. de elever som jeg er stødt på.
Så vidt jeg kan se ville et skarpere fokus på level-design delen kunne give udbytte, så giver mange af fagene mening.
Så kunne man med fordel undervise i
enginebrug, dvs. flash spil, scripting i level editors etc.
Det vil også modvirke den klassiske fælde med at se spil-design og leveldesign som 100% kreativ process, altså kreativ som i "følelser, farver og striber" som mange tror at spil-design er. Vi har ikke brug for flere folk der siger:
"jeg har et fedt koncept, som jeg ikke lige har skrevet ned, da man ikke kan designe på papiret. Det mangler "bare" at blive realiseret, hvilket er let for jeg skal nok fortælle hvordan jeg godt kunne tænke mig at spillet skulle være. -så skal i "bare" finde ud af hvordan man kan lave det.
Hvor meget vil i betale mig for det?"
Jeg ser dog et andet problem som andre også har cirklet lidt om, ift. de studerende, underviserne + økonomien.
-så vidt jeg har hørt bliver der løbende skåret i taxameter støtten til erhvervsuddannelser, hvorfor det kan være svært at give konkurrence-dygtige lønninger ift. branchen. Derved kan det være svært at give de rigtige forhold, da de jo bl.a. kræver mange og hurtige maskine, undervisere med opdateret viden og branche kendskab etc. -men hvis man regner med at tjene mange penge på udenlandske studerende fra asien, og så bruge dem på en høj-profileret uddannelse til det mere nordiske publikum, så fair nok
Der er dog også et problem med stigmata, hvor de klassiske erhvervsskoler ofte har en lugt af "nedslidthed", "uorganisering" og "parkering af unge uden andet at tage sig til". -det skyldes ofte en kombination af de ansatte, lokalerne og ikke mindst de unge.
Hvis man skal lave sådan en proffessionsbachelor, tror jeg at det er vigtigt at lancere den som noget selvstændigt, og placere den i "egne" rum (selv om den i praksis ligger i samme bygning som erhvervsakademierne + har samme administration og lærerstab). Så er der en chance for at den får et bedre ry og stemning.
Endeligt vil jeg sige at man skal passe på ikke at gå i multimedia designer fælden, som vi så i midt-90'erne. der blev spyttet alt for mange ud, der ikke kunne nok.
-ved at gøre det til en bachelor, kan folk selvfølgeligt altid tage en master, hvorved ITU også får en "fast indtægtskilde", men bortset fra det, kan det hurtigt udvikle sig til et overmættet marked med stor arbejdsløshed. Dette vil give et yderligere løntryk i den kreative afdeling, som i forvejen er lidt ramt af lave lønninger ift. programmering.
Men altså, en praktisk håndværks uddannelse med fokus på level-design ville måske ikke være så tosset...