Page 1 of 1
Gametester -> Game designer?
Posted: 06 Oct 2010, 12:32
by DavidLarsen
Hej derude.
Jeg har to spørgsmål, men jeg kender ikke så mange jeg kan stille dem til, så nu prøver jeg her
.
1. Jeg har den skyhøje ambition at være den person der har ansvaret for at spillet bliver godt, at det er spilbart, pænt, sjovt og hænger sammen, at det fungerer til målgruppen, som sørger for at stykke de forskellige roller i teamet sammen til en samlet enhed, skriver designdokument og alt hvad der ellers kunne tænkes at høre til den slags opgaver. Jeg fungerer ikke så godt til at være administrativ udadtil i verden, men jeg har opdaget i løbet af den tid jeg nu har haft indtil videre på GameIT, at jeg falder meget naturligt ind som ham der holder styr på gruppen indadtil og som sørger for kvaliteten af spillet i forhold til de begrænsning vi har.
Hvad hedder den person? Findes den person overhovedet som en reel jobbeskrivelse? Jeg har stødt på mange forskellige begreber, såsom Game designer, Producer, Lead Designer, osv. men hver gang jeg slår et ord op får jeg 10 forskellige definitioner.
2. Medmindre jeg er meget heldig handler det nok om at kravle op ad karrierestigen. Jeg kan forstillemig at en godt sted at starte er som spiltester, så jeg bliver tvunget til at være opmærksom på fejl, bugs og problemer med spil, og muligvis kan lære af andres fejl. Hvordan kommer jeg i gang med det, og er det realistisk? Jeg har søgt lidt omkring, men det eneste jeg kan finde er skumle sider med slogans såsom "Be paid to play games all day!", og en underrubrik med en anvisning til at sende dem x antal dollars til en konto i Kenya for at komme i gang. Ikke noget jeg har lyst til at give mig i kast med. Findes der nogle reelle sider eller virksomheder der virker som bindeled mellem spilvirksomheder og spiltestere, eller handler det om at overbevise et firma om at lade sig teste deres spil? Hvad er der af muligheder for at teste hjemmefra, eller bliver in-house tester?
Jeg håber der er nogen her på forummet der kan hjælpe mig
//David
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 06 Oct 2010, 13:40
by Ole Teglbjærg
Hey,
Den lange liste af opgaver som du remser op dækker som regel over forskellige jobtitler.
De organisatoriske opgaver du beskriver som f.eks. "...som sørger for at stykke de forskellige roller i teamet sammen til en samlet enhed, " ville typisk være producerens ansvar. Mens det at skrive designdokument ligger hos gamedesigneren, og "... den person der har ansvaret for at spillet bliver godt" er typisk instruktøren.
Der er naturligvis mange opgaver som overlapper forskellige titler, men der findes efter min bedste overbevisning ikke nogen titel der dækker det hele, medmindre vi taler om ekstremt små virksomheder (1-2 mand), hvor titlen i så fald er "Ejer".
Hvad angår testere, så har alle spilstudier brug for dem. Det er dog sjældent at det er betalt arbejde når det foregår andre steder end hos IO eller andre store studier.
Her hos Press Play har vi en liste af folk som vi ringer til når vi har noget vi gerne vil have testet, og så kommer de forbi vores kontor et par timer til kaffe, spil og kage. (Folk der er interesserede er velkomne til at skrive til mig, så taler vi videre sammen)
/Ole
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 06 Oct 2010, 20:56
by Pelding
Jeg fungerer ikke så godt til at være administrativ udadtil i verden, men jeg har opdaget i løbet af den tid jeg nu har haft indtil videre på GameIT, at jeg falder meget naturligt ind som ham der holder styr på gruppen indadtil og som sørger for kvaliteten af spillet i forhold til de begrænsning vi har.
Hvad hedder den person? Findes den person overhovedet som en reel jobbeskrivelse? Jeg har stødt på mange forskellige begreber, såsom Game designer, Producer, Lead Designer, osv. men hver gang jeg slår et ord op får jeg 10 forskellige definitioner.
Den person der styrer processen indad til er ofte en producer. Produceren sørger for at folk har noget at lave, at deadlines bliver overholdt og produktet bliver godt.
Det er som regel ikke produceren der går direkte ind og roder med designet (det er oftest en dedikeret gamedesigner).
Men når det er sagt, så handler det meget om hvor stor virksomheden er - jo større produktioner, jo færre forskellige kasketter til hver ansat (som regel).
Hvis du godt kan lide at sørge for deadlines bliver mødt, at skære ind til benet for at få tingene færdige, at sørge for at folk har det de har brug for og generelt være tovholder på hele "maskineriet" - så tror jeg det er producer-rollen du skal se nærmere på.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 06 Oct 2010, 22:07
by simonmoeller
Producer er formentlig den jobbeskrivelse der kommer tættest på det du søger.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 07 Oct 2010, 03:43
by petervesti
...og så har vi den klassiske...hvad er en producer? I nogle virksomheder er det en slags lead designer, i andre virksomheder er det mere en projektleder...eller noget helt tredje...
Mit bud på hvad du gerne vil er game designer eller creative director...
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 07 Oct 2010, 07:32
by simonmoeller
Ja, rollen som Creative Director passer formentlig bedre. Men det er måske ikke det mest oplagte første bud på en jobansøgning
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 07 Oct 2010, 09:58
by Pelding
Og så er spørgsmålet; hvad er en Creative Director?
I virkeligheden er det måske heller ikke så vigtigt hvad den præcise titel er. Der findes mange forskellige slags stillinger man kan bestride (med de samme evner) så du skal nok bare gå efter at dygtiggøre dig i det du kan lide og som er brugbart i en produktion.
Hvis der bliver slået en stilling op, kan du jo se om dine kompetencer matcher det der ønskes, uanset om det hedder Creative Lead Producer, Game Director President eller whatever.
Og hvis du skriver en uopfordret ansøgning, så skriv hvad du kan og hvorledes du tidligere har indgået i en produktion, så kan virksomheden selv se hvilken titel der kunne passe til dig.
Hvis du skal uddanne dig yderligere, så gå efter det der er praktisk anvendeligt og som du tænder på, om det så er økonomi, planlægning, gamedesign, ledelse eller noget helt femte.
Hvis du kan noget der er anvendeligt i en spilproduktion og du er dygtig til det, så skal der nok være en titel der passer til dig.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 07 Oct 2010, 23:58
by Tops
Hvor gammel er du? Hvilken uddannelse har du? Hvilke kompetencer?
Det lyder for mig som om du hælder mest til game designer-rollen, men som de andre siger, så er der ofte folk med flere kasketter - især i mindre firmaer.
Hvis du har en relevant uddannelse, har læst en masse spil-litteratur, har lavet spil før (eller måske lavet dine egne baner/campaigns i en editor, som fx StarCraft), eller måske har anden erfaring med at lave noget; design af et superfedt program fx, ja så tæller det selvfølgelig opad!
Pt. lyder det som om du kommer lige inde fra gaden og søger det fede job, som stort set alle game designere drømmer om, men som de sjældent får - også selvom de har en uddannelse! Der er mange om budet, især i Danmark hvor vilkårene er noget trange (set i forhold til andre lande i det mindste). Dog ser fremtiden noget lysere ud (virksomheder i vækst, politikere der får øjnene op etc).
Hvis du er ung og under uddannelse kan DADIU være en mulighed. Hvis uddannelses-løbet er kørt må du bruge de kompetencer du har fået fra den uddannelse du har taget. Hvis ikke der er noget fra din uddannelse der er spil-relevant, så vil det nok være en fordel at gå i kast med en masse spil-litteratur, lave dine egne baner i nogle editors (jeg antager at du ikke har programmeringserfaring, hvilket selvfølgelig er et plus), og melde dig som du selv siger som spiltester. Men regn ikke med at blive betalt i dyre domme for det. Der er mange der gerne vil have en fod indenfor i spilbranchen og de gør det gerne gratis!
Søg miljøet! Find folk der interesserer sig for spil og at lave spil og som søger folk, der vil være med i et projekt gratis. Derudover... spil en masse spil! Ligesom det er vigtigt for instruktører at kende deres filmkundskab og kokke at kende en masse retter, så skal folk i spilindustrien kende til en masse spil - jo flere jo bedre!
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 08 Oct 2010, 17:02
by DavidLarsen
Tak for svarene allesammen, jeg er glad for at i har gider tage tiden til at hjælpe mig lidt.
jeg ved dog ikke om det er godt eller dårligt at jeg ikke er den eneste der er forvirret angående titlen, men der ER måske bare ikke nogen måde at summere det op i en enkelt betegnelse :-/.
Ole Teglbjærg, jeg må jo bare se at flytte til københavn så!
Men det jeg tænkte på, er noget jeg har hørt om hvor man får tilsendt eller downloader et build, og skriver en rapport eller udfylder et skema efter x antal timers spilletid. Men jeg synes det lyder lidt for godt til at være sandt, ikke mindst fordi jeg ikke kan forestille mig hvorfor et firma ville gøre det på den måde, i stedet for at hente dem ind der nu gider møde op, medmindre det var meget vigtigt for dem at have et hold spiltestere fordelt internationalt.
Pelding, jeg tænkte nok også at det ikke var helt så firkantet. Jeg ved ikke hvor relevant det kommer til at blive med at søge fuldtidsjob lige med det samme, da jeg stadig har en planlagt universitetsuddannelse foran mig, men det jeg egentligt vil frem til er hvad jeg skal uddanne mig som, og hvordan man kommer til det punkt hvor man får lov at lave sådan noget. Og så er det rart at vide hvad det overhovedet hedder :lol:
Tops, jeg er 18 og går på GameIT College i Grenå lige pt., hvor jeg slutter om et par år med en portfolio med flere færdige spil og en række spilrelaterede kurser. Planen er at gå videre på universitetet med en relevant bachelor (har kigget på Digital Design i Århus, men jeg er lidt i klemme med adgangskravene fordi jeg går på HTX), og så en kandidat i spiludvikling fra ITU i København.
Har ikke kigget så meget på DADIU, da jeg ikke er helt sikker på hvordan det foregår (deres hjemmeside er ikke meget til hjælp), men jeg skal da lige have snakket med dem engang.
Jeg forsøger netop at undgå at komme lige ind fra gaden, jeg ved at de fede jobs som regel kræver lidt arbejde at nå frem til. Det er også det jeg vil med et job som spiltester. Har arbejdet som grafisk designer og lyd designer, men ville gerne prøve at få gang i noget lidt mere relevant, og spiltesting er jo oplagt, om det så er lønnet eller ulønnet
.
Når du siger spil-litteratur, hvad er det så for noget? Kan du evt. anbefale noget?
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 08 Oct 2010, 21:39
by Pelding
Hej David,
For at kaste en smule lys over titlerne i branchen, så er her en helt simpel opstilling.
Grundlæggende har alle firmaer brug for nogle folk til at producere selve spillet:
Programmører
Grafikere
Lyd/musikfolk
Animatorer
Gamedesignere
Leveldesignere
Concept Artists
Alt efter hvilket type spil man laver vil disse forskellige arbejdsområder være mere eller mindre efterspurgt og alt efter størrelse og kompetencer kan flere af ovenstående titler godt bestrides af samme person. F.eks kan en grafiker også samtidig arbejde med koncepttegninger og en person kan være ansvarlig for både game og leveldesign etc etc..
Som en tommelfinger-regel kan man sige at jo mindre produktioner, jo flere titler kan man ofte have.
Det er f.eks ikke nødvendigt at have en fuldtids animator til et lille spil med få animationer, så her kan den person der animerer og sagtens arbejde med noget andet sideløbende.
Hvis man bare sidder 3 gutter og arbejder på et spil er kommunikation ikke noget problem, men når en produktion når en vis størrelse, kan det være nødvendigt at have nogle nøgle personer der holder styr på forskellige dele af produktionen.
I det tilfælde vælger man ofte en person blandt de forskellige arbejdsområder til at være "Lead" - At være lead-grafiker, koder, designer, etc betyder bare at man er den der skal holde styr på hvad de andre i samme kategori laver, sørge for at de arbejder på de rigtige ting, tage beslutninger om valg af software, overordnede tekniske løsninger og arbejdsmetoder samt at rapportere videre i systemet til de øvrige ansvarlige og leads'ne fra de andre fagområder.
En lead er ofte en person der er fagligt dygtigt til det han/hun er lead for, men som bruger en god potion af sin tid på det administrative, fremfor kun at kode, designe, animere, etc.
Ud over at benytte leads til at holde styr på arbejdsgangen, benytter mange også en producer. Produceren er oftest en tovholder på leads'nes beslutninger, en person der skal sørge for mange af de samme ting som leads'ne, men som ikke nødvendigvis er en del af selve produktionen (altså som ikke sidder og koder eller laver grafik e.lign.) - Produceren holder derimod styr på hvad leads'ne rapportere til ham og skal sørge for at hele produktionen kører efter planen og undgå knas i maskineriet, på tværs af faggrupperne - det inkludere ofte en masse arbejde med tid/økonomi/HR og lignende.
Som det sidste kan der være nogle unikke titler i toppen af en produktion, som f.eks Game Director eller Creative Director. Disse titler dække tit over personer der har ansvaret for store beslutninger omkring ændringer i spillet og som skal sørge for at det endelige spil bliver så godt som forventet og hvilke konsekvenser problemer med tid/penge skal have for spillet, hvis den oprindelig plan ikke holder vand.
Det her er simpelt opstillet og som nævnt kan de forskellige titler dække over lidt varierende ting alt efter firma, men det er udmærket til at give en overblik over hvordan de ofte kan benyttes vil jeg mene.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 09 Oct 2010, 09:56
by spa
Hvis jeg var dig ville jeg skyde noget højere end at starte som tester hvis du vil klatre stigen hele vejen op til gamedesigner / gamedirector i en virksomhed. Det hurtigste er naturligvis at starte noget selv, og så kan det da være udmærket at have været ansat som tester for at opleve spiludviklingsprocessen. Men som udgangspunkt har testere meget lidt at sige om spillet. Fastansatte spiltesteres rolle er ikke at komme med ideer til at gøre et spil sjovere eller bedre, men at teste for bugs - der er så mange der har en holdning til gameplay på en produktion at testere er de sidste der bliver hørt. Jeg tror den "letteste" vej er at starte som level designer og så arbejde sig op derfra da man så er i konstant dialog med gamedirectors / designers og får mulighed for at bevise at man også kan lave noget konkret.
men GL med det.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 11 Oct 2010, 12:03
by Tops
DavidLarsen wrote:Tops, jeg er 18 og går på GameIT College i Grenå lige pt., hvor jeg slutter om et par år med en portfolio med flere færdige spil og en række spilrelaterede kurser. Planen er at gå videre på universitetet med en relevant bachelor (har kigget på Digital Design i Århus, men jeg er lidt i klemme med adgangskravene fordi jeg går på HTX), og så en kandidat i spiludvikling fra ITU i København.
Har ikke kigget så meget på DADIU, da jeg ikke er helt sikker på hvordan det foregår (deres hjemmeside er ikke meget til hjælp), men jeg skal da lige have snakket med dem engang.
Jeg forsøger netop at undgå at komme lige ind fra gaden, jeg ved at de fede jobs som regel kræver lidt arbejde at nå frem til. Det er også det jeg vil med et job som spiltester. Har arbejdet som grafisk designer og lyd designer, men ville gerne prøve at få gang i noget lidt mere relevant, og spiltesting er jo oplagt, om det så er lønnet eller ulønnet
.
Når du siger spil-litteratur, hvad er det så for noget? Kan du evt. anbefale noget?
Okay, når du går på GameIT College, så er du allerede godt i gang. Umiddelbart ser jeg ikke noget problem for dig at komme ind på Digital Design. Ellers er der også andre bachelor uddannelser der giver adgang kandidatuddannelser der har DADIU som game designer (fx Interaktive Digitale Medier i Aalborg eller ITU). Kandidat i spil hos ITU lyder ganske fornuftigt, de har uden tvivl styr på det derovre. DADIU er stadig cirka 4 år ude i fremtiden for dig, så der er ingen grund til at bekymre sig for meget om det endnu.
Angående spil-litteratur, så er Rules of Play af Salen og Zimmermann i høj kurs, såvel som Game Design Workshop af Fullerton, Swain og en tredje. De er nærmest grundbøger inden for spildesign og dækker et bredt område inden for spilgenren. De er på engelsk, men det kan du formentlig klare
Ellers er der 21st Century Game Design af Chris Crawford.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 11 Oct 2010, 15:10
by DavidLarsen
Dem vil jeg lige kigge på, mange tak.
Det ser desværre ikke ud til at nogen af dem er på biblioteket, jeg må nok en tur forbi amazon
Jeg kan ikke komme ind på Digital Design, fordi jeg går på HTX. Jeg kan af en eller anden grund bruge ethvert historiefag bortset fra teknologihistorie (som er det eneste HTX tilbyder), og så skal jeg havde et tredjesprog på A niveau. Dvs. jeg ville kunne komme ind med fx swahili, mandarin, langtbortistansk, osv., men ellers er der lukket :-(.
Og Århus universitet er selv utroligt trætte af det, da de bliver nødt til at håndplukke de STX elever der udviser HTX færdigheder.
Men vores campus-leder, Søren, skal til møde med undervisningsministeren om et par uger, lad os se om der ikke skulle falde noget på plads.
Jeg vil lige kigge på den du nævnte. Hvis jeg tog Interaktive Medier på ITU ville jeg jo allerede være på plads til spil kandidaten...
En tredje mulighed jeg havde overvejet var Bournemouth University i England, men det er nok en sidste udvej hvis alt andet fejler.
Re: Gametester -> Game designer?
Posted: 11 Dec 2010, 23:52
by gwiz665
David,
Hvis du vil ind på Aarhus Universitet, kan du evt. søge ind på Informationsvidenskab imv.au.dk Jeg tog bachelor i det og er på Digitalt Design på kandidaten nu.
Jeg er kommet ind i spilbranchen på den måde.