Spiludvikling.dk

Stephan Stephansen fra Mingoville og Jan Neiiendam fra Computerspilzonen har begået et indlæg i Information om læringsspillets lyksaligheder (særligt på mobil)

http://www.information.dk/253119

Interessant om man kunne hive nogen spilpenge ud den vej, som undervisningsmidler, nu hvor medieforliget blev som det blev.

Jeg er jo rimelig tilhænger af læringsspil .

Men undersøgelser viser at op mod 20% af Danske folkeskoleelever ikke har mobiltelefon helt op til 12 års alderen. Derudover er der ekstremt stor variation så man får hurtigt lavest fællesnævner hvis man skal bruge børnenes egen. Hvis man 'alligevel' skal ud og købe mobiltelefoner så bliver et ekstra hardware lag, og så er fidusen vel lidt væk.

Tror ikke du skal regne med Undervisningsministeriet i forhold til læringsspil lige pt. men det kan jo ændre sig.

På sigt tror jeg mobile spil til læring er rigtig interessante; især efterhånden som smartphones vindere udbredelse.

@egenfeldt - god pointe og relevant undersøgelse ... men rent faktisk har Mingoville lavet en aftale med samtlige danske mobiloperatører om gratis trafik til download af deres kommende matematikprogram til mobil ... Matematik-lærings-bibliotek
Men jeg ved ikke om det ændrer noget på dit forbehold?

@Vanulla_Ace - interessant spørgsmål ... Rent faktisk er Jan allerede blevet kontaktet af Marianne Stendel, der er socialdemokratisk regionspolitiker, fordi hun er interesseret i at vide mere om, hvordan sådan en proces (jvf. Information) kan sættes i gang ... http://www.mariannestendell.dk/

@alle med viden og interesse i spil + undervisning ...
Der er ekstremt fokus på folkeskolen i øjeblikket, blandt andet som følge af de dårlige resultatet i PISA-undersøgelsen og undervisningsminister Tina Nedergaard vil nu afsætte en halv milliard kroner til en ny national it-strategi. Modigt og fremsynet skoleudspil fra Tina Nedergaard + It-branchen jubler over digital overhaling i skolen

Hvad er jeres holdning? Hvilke anbefalinger skal politikerne have? Hermed er bolden givet op til debat ...

/Kirstine

Well - mit take på det, er nok meget i retning af egenfeldts. Det er et lige lovlig rosenrødt billede der bliver malet af Neiiendam og Stephansen. Manglen på standardisering er en ret stor sten på vejen mod den utopi de tegner.

Jeg tror mere på, at man på den korte bane anvender mobiltelefonen som en smart mobil terminal, som tilhører de enkelte fag, og som så udleveres inden timen, og inddrages igen bagefter. Eller at man bruger den i skoletjenester o.lign. Så får man self. ikke udnyttet det faktum, at næsten alle børn har en mobiltelefon i samme grad. Men det tror jeg alligevel ville være umuligt jvf. standardiseringsproblematikken.

På langt sigt kunne man måske kigge på nogen standarder, således at telefoner kunne blive "certificeret" til at køre officielle undervisningsprogrammer. Så undervisningsspil og programmer var udviklet ud fra nogen standarder, så man som udvikler kunne holde sig til, istedet for at prøve at udvikle til samtlige telefoner i verden.

Hvad Vanulla_Ace lige sagde.

Det er noget af en mundfuld , at lave noget der fungerer ens på alle telefoner, hvis man vil lave noget der går ud over mms og sms.
Og hvis det foregår på det niveau, så bliver det interessant at se om det får noget momentum.

Desuden så har jeg mine tvivl om den halve milliard er andet end brandslukning på dårlige meningsmålinger. Mine lærervenner
er allerede ved at tabe håret af stress over alle de beslutninger som de allerede er bagud med at implementere. Og så længe lærerne
ikke har sagt, at de vil gå ind og involvere sig i processen, så kan de penge hurtigt blive smidt i projekter, som ikke vinder
nogen særlig udbredelse.

@Pelle K - lader til at Anders Bondo er enig med dig http://www.computerworld.dk/art/112766?a=rss&i=0

Men tilbage på sporet: der er en politiker på linjen, der efterspørger konkrete anbefalinger ...
/K

Vi har rigtigt mange tal fra egne og andres produktioner, der understøtter pointerne fra den første artikel.

Man bør dog overveje en del ting, hvis man skal drage nytte af de faktiske mobile brugsvaner, som jeg tidligere har postet noget om:

Dvs. det giver mindre mening at satse på at udlevere mobiler i timerne, da man så kun kan bruge dem i timerne. Og hvorfor så ikke bare lade læreren undervise i stedet?
-medmindre man bruger mobilen til at "øge motivation", dvs. luske "kedelig læring ind" ved hjælp af noget som er nyt og virker sjovt. Denne fokus på at "ride på en hype", giver ofte et resultat som man i lærings kredse kalder CCB = Chocolate Covered Broccoli":

-det ligner måske lidt noget der smager godt og de første par sekunder smager det også godt, men derefter så finder man hurtigt ud af, at det er broccoli...

Omvendt giver det rigtigt god mening at lave lærings produktioner, som _er sjove_ og som giver eleverne mulighed for at lære noget uden for timerne, altså øge den daglige lærings-tid. Dette gør man ved at skjule lærings indholdet mere, men lade det være iboende i spillets game-mechanics, på samme måde som bl.a. Serious Games gør det.

Vi oplevede at vores ScorFactor spil blev downloaded i timerne, men spillet om eftermiddagen / aftenen, med det største peak omkring 21-23 (under reklameblokke på TV2 / efter "sluk computer tid" / "sluk fjernsyn tid" / "senge tid").
Dvs. mobilen (og måske også pc-baserede læringsspil?) skal være et supplerende, øvende/trænende redskab og ikke et "instruerende redskab".
Eller for at bruge fag-jargon, så skal mobilen bruges til informel / of-location læring og ikke til formel / on-location læring (i klasse værelset).
-har faktisk lige været oppe og holde en talk om netop dette, i Aalborg til Apex Mooz arrangementet.


At compatibiliteten så er en bitch, er en anden sag. For 2 år siden kunne man ramme 80-90% af de 12-20 årige med JME, porteret til 30-50 håndsæt i 3-5 opløsninger. Nu skal man også have Android og Iphone med.
-om 2-3 år er det forhåbentligvis kun Android, Iphone (og måske Windows Mobile), da den gennemsnitlige udskiftsningstid er 1,2 år + 1 gangs genbrug (børnene får deres storesøskendes mobiler). Så bliver det pludseligt muligt at lave gode lærings produktioner til f.eks. skoleelever, som kan styrke "livlangs træning" benyttende mobilen (modsat "livslang læring", som jeg ikke mener mobilen er så velegnet til).

Mingoville arbejder også på dette, men gør så brug af Flash-lite, så vidt jeg husker. Den standard så lovende ud for et par år siden, men nu er det indikationer på at det måske bliver en blindgyde rent standard-mæssigt...

Jeg skal ikke kunne sige om dine tal (Simon) for penetration blandt mindre børn ( ) er præcise. I 2004 var den _gennemsnitlige_ "erhvervelsesalder" på ca. 12 år. Den er faldet markant siden da, men spørgsmålet er hvor stor en procentdel "late adapters" udgør i den alder.
-jeg er rimeligt sikker på at der ikke er noget tal for det i DK for tiden.


Edit:
Beklager den lange rant, men det er noget vi har arbejdet en del med på det seneste, så der er mange tanker (og en smule religion) der kører rundt i hovederne for tiden.

I fht aldersgruppen - de 12 år som Simon bringer på banen - er der også det aspekt i det, om det er hensigtsmæssigt at arbejde en-sidigt med det finmotoriske værktøj, som mobiler er. Til de mindre børn specielt, tror jeg mere på grov motoriske værktøjer til indlæring generelt. Ja, flere gymnastik timer tak!

Derudover er den bærbare vel ved at brede sig ind i klasselokalerne, er den ikke? Der kan være en logik i at benytte denne til 'læringsspil', fremfor at argumentere for, at eleverne pludselig skal have en telefon OGSÅ!

Hele aspektet i at undervisningen skal være relevant, nærværende, møde børnene i øjenhøjde og integrere de medier de benytter sig af i deres fritid, er en vogn jeg er helt med på!
Det er en argumentationslogik som eksisterer i folkeskolen allerede, og som 'læringsspil' kan hægte sig på uden de store problemer.

Jeg husker ikke kilden for mobiludbredelse med det var fornyligt i en af de større aviser. Jeg havde netop været til paneldebat hvor IT-Vejlederforeningens formand havde argumenteret for at ALLE da havde sådan en selv ned i de helt små klasser, hvilket jeg mente var helt skævt. Derfor lagde jeg meget mærke til den .

Hvis man skal opsummere mobiltelefonernes udfordring
* Stadig vanskeligt at udvikle til men en del standarder.
* Forbrugstaksering indfører nemt brugerbetaling (uanset teleselskabers indledende velvilje) omend vi nok går mod flatrate.
* Trods alt begrænset hardware i forhold til mange andre ting, og ikke specielt velegnet til en række ting f.eks større multimedie-produktioner eller dansk stile.

1) Argumentet for reelt at bruge mobiltelefoner i skolen er at de allerede findes hos elever (= begrænset sandt), og dermed bliver det reelt en ekstra hardware platform som skal supporteres. Uanset om mobilen findes vil det reelt blive en ekstra platform lærere indirekte skal supportere, og som iøvrigt er endnu mindre standardiseret end traditionel Pc. Jeg er næsten altid på bar bund hvis jeg støder ind i en mobil fra en ny producent, og jeg kan kun levende forestille mig hvordan det potentielt kan spænde an i en skoleklasse selvom det i teorien nok bare burde vore plug-n-play.
2). Eleverne kender allerede mobiltelefonen men de kender jo også en computer, og hvis de ikke gør er det på tiden at de gør så digitale kompetencer kan udbredes.

Men hvis vi lukker snævre mobiltelefonsnak og fokusere på national IT-strategi så er der jo mange ting som kan komme i spil . Den primære udfordring jeg ser for inddragelse af spil i denne nye strategi er at spil har det med at ende langt nede i pyramiden man prioriterer ud fra og være mere om dybde/kvalitet end at dække et helt pensum (ala en tekstbog). Dermed bliver spil meget dyre fordi de reelt kun kan bruges i et par lektioner.
Derudover hjælper spil 'kun' med at løse de overordnede politiske problemer nemlig: Mere effektiv læring og mere motiverede elever, men IKKE lærerens problem som oftest kan sammenfattes med for lidt TID. Min erfaring er at i hverdagen er lærere så pressede at motivation og bedre læring ikke fylder ret meget i forhold til at få tingene til overhovedet at hænge sammen - i hvert fald ikke hvis vi taler om den samlede lærerstand. Den udfordring det er sætte sig ikke alene ind i IT (tænde computer og starte en browser), men også at sætte sig ind i og forstå et computerspil er ganske tidskrævende i forhold til et usikkert outcome. Cost-benefit analysen er simpelthen ikke særlig attraktiv - hvorfor skulle en lærer brug 10-12 timer på inddrage spil i et 2-timers undervisningsforløb, når der i forvejen er for lidt tid, og det hele risikere at 'crashe' i skolens computerrum, hvor man så sidder med 28 elever som siger - hvad skal vi så? Enhver som har set en live skoleklasse (eller selv undervist en) ved at det kan være lettere intimiderende at skulle forholde sig til input/spørgsmål fra 28.

For at læringsspil skal blive en success i en sådan strategi så kræves flere ting.
1). Infrastrukturen skal virke for anvendelse af IT. Dette gør den langt hen af vejen ikke og der er stadig store variationer.
2). Lærerne skal kunne IT og ville den aktivt. Dette halter også seriøst - især hvis man kræver at man skal ville den, og ikke blot kende/bruge den.
3). Læringsspil skal opnå en kritisk masse så det bliver et værktøj det kan 'betale' sig for lærerne at kende. Det betyder at vi skal have mere end en håndfuld spil som lidt tilfældigt ryger ud til lærerne en gang imellem.
4). Læringsspil (og IT-midler) skal kvalitetssikres således at læreren ikke får 'lort' ind i klasseværelset og står med aben. Det betyder en eller anden for for uafhængig tjeneste som tester et givent produkt og giver et kvalitetsstempel. Dette vil tvinge leverandørerne til øge kvaliteten, og på sigt mindske antallet af dårlige IT-oplevelser for lærere. En måde at strømline dette på var at 'tvinge' alle skoler til at de skulle indkøbe bestemt mærke computer hvert 2. år. Således kunne man på nationalt niveau udvikle til denne platform og supportere den. Dette er såvel lidt vel planøkonomisk men driftsbesparelsen ville være massiv.

egenfeldt wrote:Derudover hjælper spil 'kun' med at løse de overordnede politiske problemer nemlig: Mere effektiv læring og mere motiverede elever, men IKKE lærerens problem som oftest kan sammenfattes med for lidt TID. Min erfaring er at i hverdagen er lærere så pressede at motivation og bedre læring ikke fylder ret meget i forhold til at få tingene til overhovedet at hænge sammen - i hvert fald ikke hvis vi taler om den samlede lærerstand. Den udfordring det er sætte sig ikke alene ind i IT (tænde computer og starte en browser), men også at sætte sig ind i og forstå et computerspil er ganske tidskrævende i forhold til et usikkert outcome. Cost-benefit analysen er simpelthen ikke særlig attraktiv - hvorfor skulle en lærer brug 10-12 timer på inddrage spil i et 2-timers undervisningsforløb, når der i forvejen er for lidt tid, og det hele risikere at 'crashe' i skolens computerrum, hvor man så sidder med 28 elever som siger - hvad skal vi så? Enhver som har set en live skoleklasse (eller selv undervist en) ved at det kan være lettere intimiderende at skulle forholde sig til input/spørgsmål fra 28.

Er enig med dig i mange af dine pointer, men ser netop spil (PC / Mobil I don't care) som en "tidssparer", hvis altså den bruges som et "informelt lærings redskab", dvs. "out-of-class" brug.
-så bliver det pludseligt et trænende redskab, som kan supplere den tid som brugs på træning i klassen.
-dvs. i stedet for at sidde og regne i 15 minutter i timen (tager tid fra undervisningen), så kan man gøre det efter skoletid som lektier, hvor læreren også kan se digitalt, om de er lavet / spillet.

Jeg tror dog at du er af lidt samme opfattelse, du prøver sikkert bare at være pædagogisk over for os og forklare hvad du støder ind i af adaptions-barriere, når du er ude og "sælge"