Page 1 of 1

Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 29 May 2008, 10:34
by beyond

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 29 May 2008, 13:48
by JeppeKM
Jeg kan godt forstå at Vækstfonden har været tilbageholdne med at investere i ZeitGuyz, men deres argument holder ikke.
Der er ikke meget 'Dødens gab' (for at bruge deres egen formulering) over at vente med at investere i firmaet, indtil de HAR fået en publisher deal...

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 29 May 2008, 14:01
by Chrono
Drejede det sig virkelig ikke om andet end 7 millioner? Det lyder godt nok ikke af meget i sammenhængen, og utroligt ærgerligt at de så ikke kunne findes et andet sted end vækstfonden.

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 29 May 2008, 14:07
by beyond
Ja, det lød ikke særligt risikovilligt. Jeg synes ikke Vækstfonden havde de gode argumenter i denne sag. Hvis det skal danne præcedens for fremtidige ansøgninger til dem, så skal man virkelig være tæt på at være i mål, før man reelt kommer i betragtning. Eller hvordan tolker I udmeldingen?

Edit: "Anja og Viktor V" har fået millionstøtte iflg DFIs hjemmeside - så der må vist til at ske lidt med støtteordningerne til computerspil :)

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 29 May 2008, 15:39
by fallspace
@clawless: Omvendt så forstår jeg ikke hvorfor Vækstfonden har været tilbageholdende med at investere i ZeitGuyz, netop fordi deres argument ikke holder, men da ingen af os kender den specifikke beslutningsprocess bag, kan vores meninger kun været baseret på gæt.

Det var et meget interessant program, omend der ikke var så meget debat - de 3 gæster udtalte sig mere om deres holdninger end de diskuterede, men hva'; nu ved jeg i hvert fald mere om hvad Vækstfondens formål er.

Desværre var det også lysende klart at Vækstfonden's "ekspert" på spil området ikke ved noget om spil som medie. Man kan høre at han har sat sig ind i (nogen af) de økonomiske problemstillinger ved spilbranchen, og det er jo et skridt på vejen. Desværre tror jeg, at han glemmer, at spilindustrien er et unikt marked i den forstand at det både er teknologisk og kreativt krævende. Det er et kulturmedie og en ingeniørdisciplin. Det virker som om at vækstfonden udelukkende bruger de teknologiske briller når de evaluerer investering i spil, og glemmer de kulturelle briller. Men som eksperten også selv sagde, så er det ikke Vækstfondens opgave at støtte kulturen.

Og det er roden til problemet, for opgaven er for stor at løfte for kulturstøtteordninger, og samtidig passer opgaven ikke ordentligt ind i Vækstfondens formål. Der er brug for en ny ordning som er en kombination af de to. Det er jo meget sigende at Limbo Games (hed de ikke Underholdningsbranchen engang?) har fået kulturstøtte, men ikke investorstøtte. Der er nok ikke så mange der nu er i tvivl om at det var fornuftigt at støtte dansk film i 90'erne selvom de ikke just spyttede kassesucceser ud dengang. Det havde tilgengæld den effekt at der nu er en stor talentmasse som producerer en hulens masse danske film af høj kvalitet hvert eneste år.

Derudover var det sørgeligt at eksperten fra Vækstfonden ikke har forstået hvor ny og uudforsket branchen/mediet er. I det hele taget talte alle (værten og gæsterne minus Janos Flösser) om at man *enten* kan lave skydespil til drenge (eller folk med ungt sind) eller læringsspil til undervisning og markedsføring. Hvorfor ved disse folk ikke at gennemsnitsalderen for folk der spiller computer regelmæssigt er 33 år? Hvorfor ved de ikke at der er masser af mennesker over 50 som spiller? Hvorfor ved de ikke at 1/3 af folk der spiller computerspil er kvinder? Også manden fra brancheorganisationen talte om at man skulle "se efter hvor der er penge at tjene", underforstået at man skal finde sig en plads på et eksisterende marked.

Jeg ved godt at der er risici ved at skabe nye og investere i ikke-eksisterende markeder, og at der er størst afkast i at investere i et eksisterende eller nyetableret marked, men her er vi selvfølgelig tilbage til problemets kerne: Disse nye markeder skal skabes i computerspil som kulturmedie, og ikke computerspil som softwarediscplin, og så kan Vækstfonden ikke være med.

Som så mange andre har foreslået, mangler vi måske noget ala filmstøtte, som de næste 10 år kan poste penge i den danske spilbranche til udvikling af talenter og give erfaring, hvorefter branche og investorer er modne nok til at tale sammen?

</ramble>

-Simon

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 30 May 2008, 12:16
by JeppeKM
@fallspace

God betragtninger, og jeg er meget enig. Der tænkes simpelthen for snævert i mange kredse når man diskutere om mulighederne for danske computerspil.

Mht Vækstfonden, så ved jeg af gode grunde ikke præcis hvad de har vurderet ZG på. At vækstfonden har kontaktet publishers virker i og for sig fornuftigt, da de jo skal sikre deres investering. Men først at ville investere når der ER en publisher, er faktisk meget lidt risikovillig kapital.

Jeg tror det danske investormarked er for lille og for fattigt til at tage den slags riscisi. I større lande taler man om 'business angels' der nærmest kaster en pose penge i nakken på projekter meget tidligt i processen. Mit indtryk er, at disse ikke eksisterer her til lands.
Limbo sammenlignet med ZG har en langt lavere burnrate, da de blot er 1/4 af ansatte (ca). Dette gør dem til et mere fordøjeligt investeringobjekt der givetvis passer sig bedre til den danske investormentalitet.

Derudover mangler der også nogle 'kloge penge' dvs. folk der kender industrien bedre, og mere kvalificeret kan vurdere hvad der er en god investering, og hvad der ikke er. Og denne diskussion er jeg desværre bange for ikke ændrer meget ved den sag :(

Re: Radiodebat på DRs P1 kl 13 om Spilindustristøtte

Posted: 30 May 2008, 12:26
by Scurvy Lobster
Lige netop begrebet 'business angels' dækker typisk over pengestærke folk, som både skyder ind med penge og erfaring i den virksomhed de støtter. Da der er meget få super-rige danskere med baggrund i spilbranchen er det ikke underligt at vi mangler den slags.