Netværksrække: Filosofisk Spildesign

SteenNielsen
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 25 Aug 2009, 14:13
Location: Århus
Contact:

Netværksrække: Filosofisk Spildesign

Unread post by SteenNielsen » 20 Sep 2011, 10:13

FOREDRAG ▪ DEBAT ▪ NETVÆRK

” Gaming – Når biblioteket spiller med” fortsætter i efteråret 2011 sin netværksrække. Den første tirsdag i hver måned.

Næste gang er tirsdag d. 4. oktober kl.16.30-18.30
Stedet: Aarhus Hovedbibliotek, møllegade 1, Aarhus 8000 C


Filosofisk Spildesign...

Kom og hør oplægsholder Lars Konzack fortælle om filosofisk spildesign.

Filosofisk spildesign handler om, hvordan man kan bruge computerspil til at præsentere filosofiske ideer i en æstetisk form, som andre æstetiske former vil have svært ved at præsentere lige så godt. Nogle computerspil handler om at tage etiske valg og simulere et moralsk system. Andre handler om at præsentere et samfundssystem, hvilket betyder, at designerne nødvendigvis må lægge en filosofi for, hvordan samfundet virker ind i spillet. Det interessante er at anskue, hvordan en filosofi bliver indlejret i spillets dynamik.

Lars Konzack er cand.mag. i informationsvidenskab og har en phd. i multimedie, han har tidligere undervist i blandt andet spildesign.

Efter det spændende oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål, og høre på en række speedpræsentationer.

Der vil efter hovedoplægget være mulighed for at holde en speedpræsentation, det går i al sin enkelthed ud på at DU får 3-5 minutter, hvor du kan fortælle de fremmødte om noget spændende spilrelateret, måske har du lavet et spændende projekt eller spil? Måske har du været afsted på et Game Jam, eller du har en god ide til et arrangement og søger hjælpere?

Har du lyst til at afholde en speedpræsentation, så tag fat i os på dagen eller kontakt os gennem nogle af vores sider eller på mail stni@aarhus.dk.

Mød andre gamere og spilentusiaster til ny netværksrække i efteråret 2011 og vær med til at skabe kontakter, samarbejde og nye initiativer indenfor computerspil, gaming, spilkultur og spilformidling.

Hovedbiblioteket i Århus og projektet "Gaming - når biblioteket spiller med" er vært for arrangementet.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne :)

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften!

Venlig hilsen

Steen Nielsen
Bibliotekar, Gaming - Når biblioteket spiller med
Hovedbiblioteket, Aarhus
Steen Nielsen
Bibliotekar, Hovedbiblioteket Aarhus

Post Reply