danske iphone spil viser verdensklasse
Posted: 27 Sep 2011, 02:00
http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/ ... ensklasse/
Da Tjek.dk for et år siden testede de største af datidens spil fra danske iPhone-udviklere, var resultaterne imponerende.
Et nyt kuld bærer nu et klart vidnesbyrd om, at formkurven her i 2011 ikke blot er stigende, men at enkelte firmaer befinder sig i verdenseliten og sætter dagsordenen for de tekniske og forretningsmæssige landvindinger på platformene iPhone, iPad og Android.
LÆS TESTEN HERDanske iPhone-spil er i verdensklasse
Grise og frisbeer vinder
»Pigs in Trees« og »Frisbee« udmærker sig som testens vindere. De har dels et solidt fundament på det spiltekniske plan, forankret igennem deres respektive udvikleres hidtidige formåen, dels nye måder at tænke forretning gennem anstændig brugerbetaling og muligheder for licenser og udbredelse til andre medier.
Løsningerne på hidtil uløste problemer er så eminente i de to titler, at det vil bidrage med inspiration for andre udviklere, der skal udvikle nye generationer af spil til iPhone, iPad og Android.
Friske fra skolebænken
I anden række er der nye kræfter på trapperne, der viser både friske projekter og anderledes tolkning af det bestående. 'Cado' er et glimt ind i de nyopstartede firmaers verden, hvor folk kommer friske fra skolebænken og prøver kræfter med at stable et fungerende og indbringende projekt på benene.
Ligeledes er »Pixeline og Jungleskatten« et bud på, hvordan et solidt varemærke fra pc'ens storhedstid skal finde vej til de nye platforme. Desværre sker det ikke med ubetinget held.
LÆS TESTENTræn pæren med din iPhone
Sidst i testen er »Marbians«. Det viser både et solidt greb om de basale ting, der sikrer en succesfuld iPhone-udgivelse, men bestemt også faren ved, at man ikke skiller sig ud fra mængden og spiller for sikkert i sin tilgang til iPhone-spiludvikling.