Først en lille introduktion inden jeg kommer til spørgsmålene!

Nu har ivrigt jeg fulgt med i diverse diskussioner herinde det sidste halve års tid, mens jeg færdiggjorde min bachelor i sprog- og vidensteknologi på CBS. Jeg har valgt min kandidat med hjerte og interesse, og landede på MTG på ITU. Jeg valgte Design og Analyse linjen, da jeg har en umættelig kreativ hjernehalvdel, og gerne vil mestre teorien om de forskellige designmæssige elementer, der - når de kombineres med dygtige programmører, lydfolk, grafikere og hvad der ellers hører til - udgør det kunstværk som et velkomponeret computerspil i bund og grund er.
Nu er jeg så optaget på uddannelsen, men sidder stadig med et par spørgsmål, som I andre spilentusiaster med større erhvervs-/uddannelsesmæssig erfaring muligvis kan hjælpe mig med at få afklaret!
1. Hvordan er jobmulighederne?
Jeg har hørt farlige rygter om at spildesignere ikke er spor efterspurgte, og at det derfor er skammeligt svært at få et job bagefter, sammenlignet med programmører fx. Hvad er jeres holdning til den påstand?
En anden mulighed for mig er at stile efter at være projektleder, men skal finde ud af om jeg skal tilrettelægge mine valgfag enten efter spildesigner eller projektleder. (Vil dog allerhelst fungere som spildesigner)
2. DADIU - skal, skal ikke?
Hvad er fordelene ved at melde sig ind på DADIU i forhold til bare at følge fagene på ITU? Giver det mere "oomph" på CV'et at man har været igennem et sådant forløb? Kan jeg overhovedet blive optaget, når jeg egentlig ikke har nogen erfaring med spildesign i forvejen?
Tusind tak for jeres tid
Venlig hilsen
Martin