Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

SeiZon
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 04 Jan 2012, 19:17

Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by SeiZon » 04 Jan 2012, 19:35

Da jeg er ny her, vil jeg først og fremmest sige goddag. :)
Jeg var så heldig at falde over dette forum, og har siddet de sidste par timer og læst tråd på tråd, for måske at få svar på et par spørgsmål, som har naget mig. Jeg har ikke fået svar på dem alle, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne lave min egen tråd, så er der også større chance for, at jeg finder det jeg leder efter. :)

Jeg er en ung datamatiker-studerende på 3. sem, som har været bidt af en gal gamer, lige siden jeg var gammel nok til at trykke på knapperne på vores gamle amiga. :) Programmering har altid været en interesse, og det også grunden til at jeg begyndte som datamatiker. Jeg har taget uddannelsen med henblik på at ende som spil-programmør i sidste ende, og jeg har derfor en masse spørgsmål, som jeg håbede på, at nogen var flink nok til at svare på. :)

Kan man leve af at være spil-programmør i Danmark? Det er jo ikke fordi Danmark har de største flagskibe inden for spil-branchen, men vi har dog nogle rigtig gode.

Den uddannelse jeg har, er bygget om omkring Java. Jeg er flydende i Java, men er i tvivl om dette kan bruges? Selvfølgelig er Java et godt springbræt til andre OOP-sprog, men stadig.

Min uddannelse er ikke en bachelor, der ville jeg skulle tage en overbygning, f.eks. Softwareudvikling. Ville jeg kunne gå direkte videre til noget andet, eller skal jeg lige på en bachelor først?

Og hvad er der egentlig af muligheder for undervisning i spil-programmering, på Sjælland? (Helst i KBH)

Jeg håber der er nogen der gider svare mig på disse spørgsmål, det ville virkelig være til stor hjælp. :)

På forhånd mange tak,
SeiZon

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 822
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by vonknut » 04 Jan 2012, 23:39

Hejsa og velkommen til.

Før diverse folk, mange af dem sikkert langt klogere på programmerings karrierer end mig, begynder at give dig råd, så vil det nok lige være en ide hvis du kan uddybe:

Hvilke slags projekter har du arbejdet med i java (evt. hvilke afarter af java).
Kan du andre sprog?
Har du lavet noget ift. spil eller programmering i fritiden?
Ønsker ift. hvad du vil arbejde med i spil (web / mobile / konsol / pc samt er det game / engine / client / backend / bug fixing / prototyping e.l. du interesserer dig for).
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

SeiZon
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 04 Jan 2012, 19:17

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by SeiZon » 04 Jan 2012, 23:56

Tak for svaret. :)

De typer projekter vi arbejder med, er mest data-manipulation af den ene eller anden art. Ikke noget spil-relateret. Jeg programmerer flittigt i fritiden, og har da også forsøgt mig med nogle spil, dog i det små. Jeg programmerer blandt andet plugins til et spar spil.
Jeg kan kun en bitte smule C++ udover Java.
Det jeg gerne ville arbejde med, er spil-programmering, altså selve kodearbejdet bag PC/Consol games. Jeg elsker at "få beskidte hænder", (hvis man kan sige det med programmering :P), og vil hellere sidde og programmere, end designe. Selvom jeg også er uddannet i design af software igennem min nuværende uddannelse.

christa
Level 6 - Apprentice
Posts: 62
Joined: 08 Jan 2010, 11:52
Location: Copenhagen

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by christa » 05 Jan 2012, 01:02

Du kan læse Multimedie teknologi - spilprogrammering på IT-universitetet. Det er en kandidatgrad.

Christen
Level 13 - Portal opener
Posts: 138
Joined: 02 May 2008, 13:44
Location: København

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by Christen » 05 Jan 2012, 09:33

Ang. leve af at lave spil.
Ja du kan, men du får ca. den halve løn af hvad du ville have gjort i "ikke spilbranchen". Selv om du nok tjener mere end en skolelærer som spil-programmør efter et par år. Så det er en prioritering. Du sidder nok ikke med 5 børn, en villa på strandvejen, to mercere med div. high roller ture i casinoerne i Monte Carlo.

Ang. spil uddannelser i cph.
It-U har en, Medialogi har en, og jeg ved at folk med en datalogi grad også har en god entry i spil branchen (måske med et par private spil projekter).
Hvis du er programmør bidt så er det måske en Datalogi med nogle sidefag på it-u og evt. hvis du kan komme med på et Dadiu projekt, samt et game jam eller to.
Men er du bare bidt af at lave spil, kan kode og har flair for det, så behøver du ingen uddannelse (det er vel generelt med alle jobs). Det er bare at have ild til at gå i krig med det. Få foden inden for på en eller anden måde, arbejd gratis whatever for at komme ind. Men havde du det, var du nok allerede i gang med at lave et eller andet spil. Med det sagt så er en uddannelse altid rar at have i baghånden.

Ang. kode.
Der bliver vel lavet spil i de fleste forskellige sprog. Men som vonknut skriver hvad vil du kode. Er det AAA, indie, casual games. Er det physics, render, AI, scripting, eller bare det hele, osv. du vil kode? Tror der er spil i alle slags kodesprog, så det kommer an på hvad du vil.
"Lave selve spillet" er lidt ubeskrivende. Hvis du vil lave casual/indie spil, koder du nok det meste i spillet. Er det AAA som Hitman, så laver du f.eks. en del af koden som styrer hvordan objekter i spillet falder og bouncer på jorden (fysik kode).

SeiZon
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 04 Jan 2012, 19:17

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by SeiZon » 05 Jan 2012, 13:35

Mange tak. :)

Da ked af at høre at det at være programmør i spilbranchen, ikke er noget man kan gå hen og blive rig af, men det har nu aldrig været pengene der drev mig.
Det ville måske være lidt at skyde mig selv i foden, at starte på en datalogi nu, hvor jeg næsten er færdig med datamatiker, så at skifte linje helt, er ikke helt noget jeg er åben for. :)
DADIU virker rigtig spændende, men det er kun folk der studerer på DTU som har mulighed for at ansøge. :/
Jeg tror lige jeg skal se lidt nærmere på IT-U, da det virker som om de har et nogle gode fag, såsom Programming for Game Designers.
Om hvor vidt det er Indie eller en del af noget større, ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg er sådan set frisk på at programmere det hele, dog er det især sådan noget som AI-programmering interesserer mig. Jeg må dog indrømme at jeg da rigtig godt kunne tænke mig at arbejde på en AAA titel. :)

Men det var lige præcis derfor jeg tænkte jeg ville spørge ad, da jeg sådan set er helt grøn bag ørerne, når det kommer til spil-udvikling. Har ingen anelse om hvor jeg skal lede, da jeg endnu ikke har haft en studie-vejleder der kunne hjælpe på det punkt. :)

EDIT: Har siddet og kigget lidt rundt omkring, og en Kandidat i spil lyder faktisk virkelig spændende, da den indeholde alle aspekterne ved udvikling af spil.

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 822
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by vonknut » 05 Jan 2012, 14:22

Tror vist at man kan få "godskrevet" noget af sin datamatiker uddannelse som bachelor, itf. ITU.
-som jo også har bachelor uddannelser.

Så du kunne færdiggøre datamatiker
Søge ind på ITU bachelor
Få godskrevet en del fra datamatiker, så du kunne tage en bachelor på 1/2-1 år
Tage ITU master
-eller nåed...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

Christen
Level 13 - Portal opener
Posts: 138
Joined: 02 May 2008, 13:44
Location: København

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by Christen » 05 Jan 2012, 15:29

Hvis det er AI i AAA så er det nok C++ og eller C# du skal have gang i (og datlogi vil nok også hjælpe meget der).

Medialogi kan du vist også "godtskrive" en datamatiker, og tage en bachlor på 2 år (sikkert det samme på itu), det gjorde jeg for nogle år siden da jeg ikke kunne gøre det på itu. Men jeg ville klart vælge itu hvis det var en mulighed.

DADIU er ikke kun for DTU, det er en samling af mange forskellige personer med forskellige uddannelser: http://dadiu.dk/om-dadiu/medlemsinstitutioner

SeiZon
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 04 Jan 2012, 19:17

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by SeiZon » 05 Jan 2012, 21:03

vonknut wrote:Tror vist at man kan få "godskrevet" noget af sin datamatiker uddannelse som bachelor, itf. ITU.
-som jo også har bachelor uddannelser.
Var en rigtig god idé at undersøge, tak for det. :)
Jeg kan dog tage samme overbygning på mit nuværende studiested, nemlig softwareudvikling, som er 3 semestre vidst nok (ca 1½år), og som er den bachelor jeg mangler. :)
Har allerede skrevet til IT-U's studievejleder tidligere (I dag), for at høre hvad mine muligheder var hvis jeg gerne ville ind på deres kandidat-linie.
Christen wrote:Hvis det er AI i AAA så er det nok C++ og eller C# du skal have gang i (og datlogi vil nok også hjælpe meget der).

Medialogi kan du vist også "godtskrive" en datamatiker, og tage en bachlor på 2 år (sikkert det samme på itu), det gjorde jeg for nogle år siden da jeg ikke kunne gøre det på itu. Men jeg ville klart vælge itu hvis det var en mulighed.

DADIU er ikke kun for DTU, det er en samling af mange forskellige personer med forskellige uddannelser: http://dadiu.dk/om-dadiu/medlemsinstitutioner
Ah ja, sorry. Det med at DADIU kun er for DTU var en simpel tanketorsk, mente at sige at min uddannelse ikke var på listen. :) Der er selvfølgelig for andre end DTU.

Har læst lidt om medialogi, og det lyder virkelig spændende, men dog en del bredere, da det også fokuserer på medier generelt, altså også video bl.a. (?) I modsætning til en linje der fokuserer hovedsageligt på spil. Hvad er det man får fra medialogi som du mener er godt? :)

Igen, tak for svarene! Virkelig super I gider bruge tid på at svare mig.

Christen
Level 13 - Portal opener
Posts: 138
Joined: 02 May 2008, 13:44
Location: København

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by Christen » 06 Jan 2012, 09:05

Har læst lidt om medialogi, og det lyder virkelig spændende, men dog en del bredere, da det også fokuserer på medier generelt, altså også video bl.a. (?) I modsætning til en linje der fokuserer hovedsageligt på spil. Hvad er det man får fra medialogi som du mener er godt?
Av, jeg er ikke den rigtige at spørge. :shock: Jeg synes den uddannelse var lidt noget hø, hvilket også er derfor jeg ville anbefale it-u uden at have gået der.
Medialogi er lidt en multimedie designer plus ekstra. Du kan lidt om alt og ikke rigtigt alt om noget. Jeg tog dog kun en bachelor og kandidaten skulle være meget bedre. Der er andre ting der gør sig gældende i min mening, lokation, muligt netværk, osv., hvor It-U er bedre.

Egebak
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 07 Jan 2012, 12:36

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by Egebak » 07 Jan 2012, 12:48

Hej SeiZon

Jeg har faktsik lavet den her med at tage Datamatiker først og så Datalogi på KU bagefter. Ordningen kan naturligvis have ændret sig siden jeg gjorde det i 2003, men dengang fik jeg 75 ECTS merit for min datamatiker.

2 af mine datalogi venner gjordet det tidligere beskrede, at de tog spiludviklings linien, med alt det her ITU og DADIO.
Den ene valgte så at droppe spiludvikling derefter, men den anden gik lige ind i spilindustrien bagefter og har da været der det meste af tiden.

Efter man har taget sin bachelor i datalogi kan man tage fag på ITU, DTU kan man tage fag på noget før. DTU har i øvrigt også en del relevant kurser for spiludvikling. Jeg tog fx. nogle AI fag derude.

En positiv sidegevinst hvis man gør det på denne måde, er at man står med en datalogi grad bagefter, som alt andet lige er rar at have når man søger IT jobs. Siden jeg blev færdig har jeg nok kun set godt 2-3 jobopslag hvor datamatiker står som ønsket uddannelse... det sagt så hyrer mit firma en del nu, og her bliver der også ansat datamatikere.

fehaar
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 141
Joined: 13 Mar 2008, 23:59

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by fehaar » 16 Jan 2012, 10:37

Og mens du venter på at den uddannelse du vil have begynder er det ikke en dårlig ide at begynde sin spilkarriere med f.eks. at lære et program som Unity (http://unity3d.com) at kende. Det er super let at komme i gang med. Det er gratis. Og det bliver brugt i adskillige danske spilvirksomheder i dag.

Man kan også kaste sig ud i den dybe ende og tage med til Nordic Game Jam (http://nordicgamejam.org/) hvor man kan prøve det med at lave spil af under ufarlige omstændigheder.

User avatar
fallspace
Level 4 - Newbie
Posts: 45
Joined: 12 Mar 2008, 16:29
Location: Copenhagen

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by fallspace » 11 Apr 2012, 20:10

OK, så jeg er flere måneder forsinket, men jeg vil gerne give mit besyv med her: Hvis du gerne vil lave AAA konsolspil må du som hovedregel være god til C++. Forskellige firmaer har forskellige krav, men hos IO er det sjældent at vi ansætter folk som ikke er dygtige til C++. Kravene er naturligvis forskellige for nyuddannede og folk som søger en senior stilling. Hvis du vil skrive spilkode (altså implementering af gameplay) er det desuden vigtigt, at du har erfaring med at lave gameplay, men knap så vigtigt om du kan skrive spilkoden i C++. Derudover er et matematisk fundament godt at have, naturligvis især 3D matematik. (Lineær algebra, trigonometri mv). Personligt mener jeg ikke at det er afgørende hvilken uddannelse man har på papiret, men jeg vil som andre klart anbefale at du tager forbi DTU eller Datalogi, og krydrer det lidt med ITU. Som gameplay programmør er det vigtigt at have en god forståelse for game design.

Men uddannelse er én ting. Jeg plejer at sige, at der ingen erstatning er for erfaring. Den bedste måde at lære på er at prøve det: C++, gameplay forståelse mv. Hvis du en dag kunne tænke dig at arbejde med implementering af gameplay hos os er der ingen bedre billet end et flot portefølje: Lav nogen gode spil. Hellere et enkelt rigtig godt spil, end 20 stykker bras. Unity er et fantastisk værktøj, som jeg varmt kan anbefale. Du skal bare huske at lære lidt C++ ved siden af. :)

SeiZon
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 04 Jan 2012, 19:17

Re: Et par spørgsmål om branchen og uddannelse

Unread post by SeiZon » 21 May 2012, 12:47

Nu er det meget lang tid siden jeg sidst var herinde, og synes da lige jeg ville komme med en update, da jeg alligevel var herinde for at stille nogle spørgsmål. ;)
Mange tak til dem der har skrevet svar, har læst de fleste da jeg lavede posten, og har læst resten nu.
Jeg har i mellemtiden planlagt min retning i forhold til uddannelse, og synes selv jeg er glad for mit valg. :)
Jeg er som tidligere nævn i gang med datamatiker, som jeg selvfølgelig planlægger at fuldføre, (er på 4/5 semester nu). Planen er så efterfølgende at tage en overbygning indenfor Software Udvikling, for at opgradere min uddannelse til en Bachelor. Efter endt uddannelse er planen at tage en kandidat i spil på ITU, med Teknologi som "spor". (Sætter fokus på udvikling og programmering af game-engines, samt game-devlopment).
Det er min plan i øjeblikket. :)

-SeiZon

Post Reply