Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3905
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by jonaz.dk » 02 Feb 2012, 09:57

Den danske computerspil-industri er ifølge ny rapport ikke investerings-moden. Se her hvorfor.

Den danske computerspil-industri er lille, usikker og ikke investerings-moden.

Sådan lyder det ifølge Børsen i en ny rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet og Kulturministeriet.

Rapporten peger dermed i en anden retning end de eksperter, der ifølge avisen har peget på spil-industrien som et muligt vækstområde for Danmark.

Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, er ifølge avisen 'dybt frustreret' over rapportens konklusioner.
....

resten her.
http://www.computerworld.dk/art/213340/ ... nvestere-i

thpgames
Level 0 - Null
Posts: 8
Joined: 28 Jan 2010, 12:09

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by thpgames » 02 Feb 2012, 15:23

Det er vel ikke helt forkert, spilbranchen i dk består vel primært af 80 % journalister/hangarounds, 15 % studerende og 5% hard-core nørder der har arbejdet hos eet af de store firmaer (IO / NDS &c.), der er ikke mange forretningsudviklere her ;-) Forhåbentlig ender det ikke som med film-industrien der kun eksisterer på offentlige støtte-kroner *suk*

User avatar
KirstineA
Level 18 - Zelda
Posts: 183
Joined: 14 Mar 2010, 23:06
Location: Copenhagen
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by KirstineA » 02 Feb 2012, 20:40

Rapporten fra 2011 som artiklen er baseret på kan hentes på http://www.cko.dk/computerspilpotentiale

Producentforeningens svar: http://pro-f.dk/content/kom-med-en-handlingsplan

Computerspilzonen arbejder blandt andet på at skabe dybere indsigt i finansieringsmodeller for spilbrancen:
http://computerspilzonen.dk/rapport/sam ... anuar-2012

/Kirstine

Fusager
Level 0 - Null
Posts: 6
Joined: 30 Jun 2009, 21:24
Location: Copenhagen

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Fusager » 02 Feb 2012, 22:00

Sad but true...

User avatar
TorbenLarsen
Level 5 - Youngling
Posts: 56
Joined: 17 Jul 2011, 14:40
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by TorbenLarsen » 02 Feb 2012, 23:03

Ligner lidt gentagelser på lignende udtalelser brugt af "eksperter" igennem de sidste 15-20 år, hvor der imellemtiden er kommet f.eks. Hitman. Når nej, det var da ikke en succes. :lol: (sarkasme brugt)
Vi har selv formået at lave verdens første 2-player split-screen shooter til iPad og snart Android, hvilket må siges at være en udemærket bedrift, hvis det er nyskabelse der stræbes efter imo og tilmed uden støtte fra nogen af ;)

For dem der gerne vil se det i action er her youtube link :)



http://phandroid.com/2011/12/30/battle- ... arly-2012/

"...in 1989 it received amazing 109% rating... in 2012 it is the world's first 2-player split-screen shooter... Battle Squadron ONE the Amiga legend, has arrived on iOS and soon Android."
website: Cope-Com ..."Active since 1985 - The famed Danish video game pioneers"

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 822
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by vonknut » 03 Feb 2012, 10:14

Hvis hovedpointen er, at konstant skiftende forretningsmodeller er et tegn på at branchen er umoden, så må man jo konkludere at enhver branche der er dynamisk, er umoden og ikke investerings parat.....
-det er i hvert fald en af pointerne i artiklen:

Ifølge rapporten er problemet imidlertid, at det er meget svært at forudse succes i en branche, hvor forretningsmodellerne er under konstant forandring.

Men i så fald var .com bølgen også umoden og godt nok bristede boblen på et tidspunkt, men der blev trods alt også lavet nogle penge hist og her på produkter med nye forretningsmodeller (skype, amazon, google, facebook, twitter, ebay, paypal etc.).

At de så siger at:
Desuden har den danske spilbranche ifølge rapporten for lille kritisk masse til at kunne leve op til investorernes krav, ligesom de danske spilproducenter er små virksomheder.
-er fair nok.

Men sådan er det jo generelt i branchen, også i andre lande...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

asbjoern.com
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 128
Joined: 10 Mar 2008, 11:48

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by asbjoern.com » 03 Feb 2012, 11:55

I store træk enig med vonknut.

Grundliggende er hele rapporten noget markværk. Dermed ikke sagt at der ikke er udfrdringer i den danske industri, men grundliggende er de forkert at sige at spilbranchen er mere hit dreven end andre brancher (tag eksempler som Big Point, Kabam, Zynga, Lolapps, Storm 8, Team Lava, ngmoco:), Chillngo, Wonga bare for lige at tage de succesfulde firmaer hvis foretningsmodel ikke er baseret på "one IP hits").

Det som er den store forskel er at de investorer der nu en gang er i Danmark (og som er kilder til denne rapport), gemmer deres dårlige performance bag dette er et hit dreven branche argumentet. Sorry - men det er kun sandt hvis man lader det være sandt (og investerer i firmaer med en een IP strategi).

Der er stort set ikke noget i den rapport som ikke kan anfægtes med logisk rationelle argumenter, og det er sørgeligt at denne form for "fakta" skal ligge til grund for politiske beslutninger.

JesperN
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 07 Feb 2011, 11:28

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by JesperN » 03 Feb 2012, 17:26

Helt enig Asbjørn

User avatar
TorbenLarsen
Level 5 - Youngling
Posts: 56
Joined: 17 Jul 2011, 14:40
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by TorbenLarsen » 03 Feb 2012, 18:19

asbjoern.com wrote:Det som er den store forskel er at de investorer der nu en gang er i Danmark (og som er kilder til denne rapport), gemmer deres dårlige performance bag dette er et hit dreven branche argumentet. Sorry - men det er kun sandt hvis man lader det være sandt (og investerer i firmaer med en een IP strategi).

Der er stort set ikke noget i den rapport som ikke kan anfægtes med logisk rationelle argumenter, og det er sørgeligt at denne form for "fakta" skal ligge til grund for politiske beslutninger.
Det er rigtigt godt skrevet, fordi den rapport er jo som taget ud af den blå luft af bobler og tågehorn. DK har vist at det kan betale sig at lave spil-investeringer, med de mange hits der igennem tiden er produceret.
Nogle gange må man svede lidt med det man sår og være villig til at risikere lidt, før man kan høste. Ligger man sig ned grundet en "rapport", der tilsiddesætter logik og facts, er der grundlag for at lattermuskler kommer i brug.. :lol: :lol:

Denne rapport er så fra 2007, men viser meget godt hvor "andre" godt tør og kan investere :)
Growth of gaming in 2007 far outpaces movies, music
http://arstechnica.com/gaming/news/2008 ... -music.ars
website: Cope-Com ..."Active since 1985 - The famed Danish video game pioneers"

Pelding
Level 13 - Portal opener
Posts: 137
Joined: 23 May 2008, 09:55

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Pelding » 04 Feb 2012, 00:35

@Vonknut
Skype, amazon, google, facebook, twitter, ebay, paypal, var ikke en del af den nu bristede "dot.com bubble"

@Asbjørn
Det kan sagtens være at fremtiden ligger et helt andet sted end "1-IP hits", som med de eksempler du nævner - men er det, det fokus der kendetegner den danske spilbranche? - Har vores branche mærket "the winds of change" og er begyndt at fokusere bredere, eller er det stadig "alle penge på et bræt"?

@Torben Larsen
Er der virkeligt blevet produceret mange hit-spil i Danmark, udover Hitman? - Umiddelbart er der lavet mange spændende og interessante spil, men fra en invenstors synsvinkel, hvor mange af dem var økonomiske hits?

Det kan sagtens være at den rapport er mangelfuld, men nogle gange kan det være meget sundt at kigge indad og se om der er steder der kan optimeres.
Vi har efterhånden hørt den gamle "Men tænk på Hitman!" - sang mange gange, og der er blevet pumpet millioner af kroner i branchen siden da, men har det resulteret i den forventede eksplosion af nye Hitman-hits?
Den danske spilbranche har masser af potientiale, men jeg kan godt forstå at investorerne ikke står i kø, hvis fokus er at lave en god og rimelig sikker forretning.
Ihvertfald hvis man kigger tilbage i tiden, og ser hvad der egenligt er sket siden Hitman, blev et hit.

ThomasLund
Level 23 - Spider demon
Posts: 230
Joined: 16 Mar 2011, 18:28
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by ThomasLund » 04 Feb 2012, 11:04

Man kunne måske også kigge den anden vej - er der nogen investorer i DK som faktisk har forstand på at evaluere spil, spilfirmaet og levere "andet end penge"?

Hvis hele historikken er bygget op omkring dårlige investorer/investeringer ind i små uprøvede fantasislotte, så ville jeg nok også udefra kunne konkludere at der ikke er et potentiale i DK.

At det så ikke passer - er en helt anden ting. Der er enormt mange fede ting som ligger og bobler. Der er masser af energiske teams.

Vi er som branche bare ikke særlig gode til at promovere os selv. Se på film branchen - som tjener nul og en hat. Som er 99% sponsoreret af "kultur"skattepenge. Men de formår at fremstå glamourøse og dermed danne et billede af dem selv.

Se på musik - samme sag.

Forfattere? Same same.

Spilbranchen? Vi gemmer os bag skærmen og ignorer lidt public delen. Får ikke placeret os i forhold til de andre. Får ikke råbt op om dansk spilkultur i medierne. Etc. Vi promoverer spillet frem for producenten.

Bare lidt provokativt udgydelse her om morgenen.

/T
Full Control
Makers of Smack Boxing, Smack Hockey, Monster Ball, Electrocute, Touch Wars, Tactical Soldier, Frontline Tactics, Space Hulk, Jagged Alliance Flashback, Space Hulk Ascension

User avatar
TorbenLarsen
Level 5 - Youngling
Posts: 56
Joined: 17 Jul 2011, 14:40
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by TorbenLarsen » 04 Feb 2012, 13:32

Pelding wrote:@Vonknut
Skype, amazon, google, facebook, twitter, ebay, paypal, var ikke en del af den nu bristede "dot.com bubble"

@Asbjørn
Det kan sagtens være at fremtiden ligger et helt andet sted end "1-IP hits", som med de eksempler du nævner - men er det, det fokus der kendetegner den danske spilbranche? - Har vores branche mærket "the winds of change" og er begyndt at fokusere bredere, eller er det stadig "alle penge på et bræt"?

@Torben Larsen
Er der virkeligt blevet produceret mange hit-spil i Danmark, udover Hitman? - Umiddelbart er der lavet mange spændende og interessante spil, men fra en invenstors synsvinkel, hvor mange af dem var økonomiske hits?

Det kan sagtens være at den rapport er mangelfuld, men nogle gange kan det være meget sundt at kigge indad og se om der er steder der kan optimeres.
Vi har efterhånden hørt den gamle "Men tænk på Hitman!" - sang mange gange, og der er blevet pumpet millioner af kroner i branchen siden da, men har det resulteret i den forventede eksplosion af nye Hitman-hits?
Den danske spilbranche har masser af potientiale, men jeg kan godt forstå at investorerne ikke står i kø, hvis fokus er at lave en god og rimelig sikker forretning.
Ihvertfald hvis man kigger tilbage i tiden, og ser hvad der egenligt er sket siden Hitman, blev et hit.
Rapporten er direkte makværk, jo mere man tænker over det og må være lavet af nogle der som tidligere udtalt, herinde, må have haft ringe forståelse eller dårlige erfaringer indenfor branchen.
Der er masser af eksempler på DK hits op igennem tiden, vi kan da hurtigt tage 3, hvor der var store investeringer OG markant afkast: Skærmtrolden Hugo, Limbo og Hitman.
I stedet for på vanlig vis at fokusere på hvor ubetydeligt det er blevet til i dk, af fragmenterede ideforladte spil-virksomheder og derved mangel på hits, kunne man have valgt at holde fokus på hvor mange gode og succesrige spil-investeringer der har været i DK :)

Her er en glimrende liste over de fleste produktioner op igennem årerne i DK, inklusive "hits":
http://www.spiludvikling.dk/viewtopic.php?f=2&t=1560
website: Cope-Com ..."Active since 1985 - The famed Danish video game pioneers"

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 822
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by vonknut » 04 Feb 2012, 23:39

Pelding wrote:@Vonknut
Skype, amazon, google, facebook, twitter, ebay, paypal, var ikke en del af den nu bristede "dot.com bubble"
-nej netop, pointen er at der var en boble der bristede, men sideløbende og kort efter (3-7 år), så kom der en masse succesfulde virksomheder i samme genre, som tjente rigtigt gode penge. Så tab i en periode behøver ikke at betyde at der ikke er potentiale...
Pelding wrote: @Asbjørn
Det kan sagtens være at fremtiden ligger et helt andet sted end "1-IP hits", som med de eksempler du nævner - men er det, det fokus der kendetegner den danske spilbranche? - Har vores branche mærket "the winds of change" og er begyndt at fokusere bredere, eller er det stadig "alle penge på et bræt"?
-jeg tror at man skal være meget blind for ikke at se, at langt de fleste danske spilfirmaer ikke fokuserer på "kæmpe 1-IP hits med make-it-or-break-it budgetter". Næsten alle virksomheder, bortset fra IOI, Play Dead og RetoMoto, laver small-medium scale produktioner, med "things on the side" (work for hire).
Hvor Press Play, Tactile, Progressive Media, Kiloo m.fl. er rigtigt gode eksempler på dette.
Pelding wrote: @Torben Larsen
Er der virkeligt blevet produceret mange hit-spil i Danmark, udover Hitman? - Umiddelbart er der lavet mange spændende og interessante spil, men fra en invenstors synsvinkel, hvor mange af dem var økonomiske hits?
-nej det har du ret i, det er der ikke. Netop derfor er branchens fokus på levedygtighed og organisk vækst, sund.
Pelding wrote: Vi har efterhånden hørt den gamle "Men tænk på Hitman!" - sang mange gange, og der er blevet pumpet millioner af kroner i branchen siden da, men har det resulteret i den forventede eksplosion af nye Hitman-hits?
Den danske spilbranche har masser af potientiale, men jeg kan godt forstå at investorerne ikke står i kø, hvis fokus er at lave en god og rimelig sikker forretning. Ihvertfald hvis man kigger tilbage i tiden, og ser hvad der egenligt er sket siden Hitman, blev et hit.
-men der er netop mange år siden, at der er blevet sagt "tænk på hitman"!

Ikke for at bashe (uden at vide hvem der gemmer sig bag synonymet), men det er lidt som om du ikke har fulgt med de sidste 3-4 år.
-siden the year of anti-love, dvs. omkring krisens start hvor mange store projekter og firmaer foldede (Deadline, Zeitguys, Titoonic m.fl.), så har man netop ikke tænkt "stort er godt". Play Dead og RetoMoto er stort set de eneste der har gået den vej de seneste par år, men de havde også en solid finansiel backing og en del gode argumenter på deres side...

Men bortset fra det så er det rigtigt, at man skal kigge ind ad. Det er en shaky branche, ligesom filmbranchen er det.
Men hvis det er rentabelt at være investor i det international film-marked, så må det også kunne lade sig gøre at være det i spilbranchen i DK, da næsten alle spil der laves til kommerciel produktion i DK, bliver lanceret internationalt.

Så der er ikke noget galt med branchens fokus. Det kan i bund og grund koges ned til:
ENTEN
-så er investorerne for dårlige til deres arbejde => de rammer for dårligt med deres forudsigelser
ELLER
-så er vi for dårlige til vores arbejde (altså lave spil) => det bedre kan betale sig at investere i e.g. svenske og tyske spilhuse....
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

Gorm
Level 24 - Cyber demon
Posts: 243
Joined: 10 Mar 2008, 00:11
Location: London, UK
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Gorm » 14 Feb 2012, 01:32

Gorm - Senior Creative Technologist
Blog
Twitter
Global Game Jam

JesperN
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 07 Feb 2011, 11:28

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by JesperN » 14 Feb 2012, 10:34

Synes dog i store træk der rammes plet. Selvfølgelig er der overdrevet en hel del, men pointen drives igennem og han har i store træk ret. Vi er simpelthen ikke risikovillige nok, og de mennesker der sidder på pengene har simpelthen ikke forståelse for, hvordan der skal investeres i bl.a. spilbranchen.

(Kunne ikke lige aflæse om du synes selve artiklens indspark var sørgelig eller om det var en dum udtalelse at komme med?)

Christen
Level 13 - Portal opener
Posts: 138
Joined: 02 May 2008, 13:44
Location: København

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Christen » 14 Feb 2012, 10:35

Er det en seriøs artikel? Ligner noget der kommer fra læserbrevs sektionen, eller en tilfældig facebook side. (Så sagde jeg, så sagde hun, og min ven siger...?)

Hvis man skulle tage noget af det seriøst. Så burde man måske prøve at undersøge om der findes IT virksomheder i danmark, som er en success, og har fået funding. Det er jeg ret sikker på at der er en del af. Og hvorfor USA? Ligger der ikke virksomheder og investorer andre steder i verdenen Canada, Sydamerika, Asien, tyskland, Mellemøsten, Afrika 8-)? Hvor er det nemmest at få funding?

Selv om der er pointer der er gode nok. Vi er et lille land, med få mennesker. Det danske marked er ret småt, hvilket naturligt også genspejles i antallet af rige, fonde osv. Men hvis du tager til Idaho og finder et tilfældigt område på størrelse med Danmark er det nok også det samme eller værre.

JesperN
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 07 Feb 2011, 11:28

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by JesperN » 14 Feb 2012, 11:21

Christen, der er jo ingen tvivl om, at han smører tykt på for at provokere. Det er overdrevent og generaliserende. Selvfølgelig findes der danske successer. Og selvfølgelig findes der andre steder end USA. Men han kører konklusionen i mål, og den synes jeg er ganske korrekt: at vi simpelthen ikke er risikovillige nok, at vores penge/fonde styres af folk, som ikke tør tage chancer osv. Det kan da også have sine fordele; vi har mindre at tabe. Men i det globale ræs kan det dog betyde, at vi vinder så uendeligt lidt, at vi faktisk alligevel taber i sidste ende.

Christen
Level 13 - Portal opener
Posts: 138
Joined: 02 May 2008, 13:44
Location: København

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Christen » 14 Feb 2012, 13:53

Hvor trekker han sine konklusioner fra?
"min ven sagde til mig, jeg har hørt", fakta og konkrete referencer til videnskabelige medier?

Jeg kan også postulere noget jeg føler og synes, men hvem vil tage det seriøst?

Hvor ved du fra at man i Danmark er for lidt risikovillige? Er der nogle konkrete eksempler (eller er vi bare gode til at tude i Danmark)? ;)

Jeg "synes" også at der kunne blive gjort mere for at støtte spilbranchen i dk, men igen jeg ved ikke hvordan det er andre steder i verden, og har ikke noget at have det i. Andet end at jeg kan sige det er uretfærdigt at film branchen får så mange støtte kr og spil får så lidt. Men hey, der er støtte at hente!

asbjoern.com
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 128
Joined: 10 Mar 2008, 11:48

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by asbjoern.com » 14 Feb 2012, 14:52

Efter min mening slår denne artikel hoved på sømmet ifht. hvad der er galt med danske VC's. jeg synes på igen måde at den er overdreven, det er ganske samme oplevelse jeg selv har af invester miljøet. Denne artikel giver en glimrende forklaring på hvorfor man ikke kan bruge en rapport fra erhvervsministeriet som bruger statsejede VC's som kilder til at vurdere investeringsparatheden i den danske spil branche (og software branche for den sags skyld).

Men hensyn til Danmark er et lille land, så er det noget fis. Finland er et godt eksempel på et land som har tiltrukket store investeringer fra amerikanske VC’s (i spilbranchen $149 mil. alene sidste år). I Danmark $ 0 sidste år. Den store forskel er at Finland har satset rigtigt iforhold til at give teknologi virksomheder gode rammebetingelser eksempelvis i form af attraktive låne muligheder, der gør at investeringer kan geares også når udenlandske investorer vælger at gå ind i et projekt.

To sum op: Det bedste råd er at søge væk fra Danmark - og hvis man bliver skal man være klar over at seriøst mindsker ens chancer for at blive en succes.

PS. Med hensyn til snakken om filmbranchen - så skal vi ikke bruge det som en undskyldning for ikke at kunne have commercialt succesfulde virksomheder. Den danske filmbranche er en håbløs pengeafbrændings maskine, som vi aldrig må benchmarke os selvimod. Det reelle problem ligger i manglen på risikovillig kapital.

JesperN
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 07 Feb 2011, 11:28

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by JesperN » 14 Feb 2012, 18:46

Christen, han er direktør i et firma. Han har helt sikkert oplevet forholdene på egen hånd og er tilstrækkelig kilde selv til at komme med en kritik af det danske system.

Steffen Kabbelgaard
Level 7 - Spellcaster
Posts: 79
Joined: 05 Feb 2011, 15:06
Location: Denmark CPH
Contact:

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by Steffen Kabbelgaard » 19 Feb 2012, 20:02

Investeringsværdig.. Men som der kort blev relateret til i Anna Porses blog sidst: http://mantomanto.com/2012/02/10/spillet-er-ikke-ude/
-så investerer regeringen i hvert faldet voldsomt i uddannelser der i høj grad relatere til udvikling af computerspil.
Men det er så en investering i lemminger der hopper i lavaen fordi ingen har muliggjort en stige til den dag de er færdige. Så tvinges de ud i andre erhvervsmuligheder der er knap så relevante for deres kunnen.
Dertil synes jeg også uddannelserne i Danmark burde løfte pegefengen en kende mere og sørge for at folk bliver uddannet til Danmarks spil-industri og ikke til en specialiseret AAA profil med et helt forkert syn på hvad der venter dem.
Alt for mange gennemgå naivt og intensivt design timer, for at opdage at de 6 måneder inden de er færdige - ikke kan blive ansat eller nærmest ikke engang kan komme i praktik med blot en design profil. Den ville muligvis passe i udlandet men kun hvis den er krydret med 4-5 års industrierfaring.
Så mange game designers - ender i en situation hvor de har højt manglende indblik i både art og programming og simpelthen er for urelevante for Danmarks spilindustri. Problemet er derudover at en designer med manglende forståelse for programering el. ikke har muligheden for bare sådan lige at starte virksomhed - i hvert faldet har programøren det lettere.

En fjollet spiral, der ikke virker så gennemtænkt, dog virker det som om der kommer mere og mere fokus på det. Men i første omgang kunne man jo udbrede a-kasse muligheden der findes i Aalborg - hvor et halvt års a-kasse gives til folk der starter virksomhed. Og så stoppe med at ansætte folk på universiteter der ikke har været i industrien, det er i mine øjne særdeles farligt for samfundet - da hele uddannelser kan lide under perspektivet fra et beskyttet værskted..

Men ak - jeg ser mange muligheder og motivation rundt omkring - ville aldrig vælge en anden industri. Glæder mig blot til den gode følelse af at have klaret den under hårde kår uden at være blevet forkælet igennem hele processen - selvom vi samtidig har det så meget lettere end andre steder... :)

davidhelgason
Level 8 - Summoner
Posts: 86
Joined: 12 Mar 2008, 13:49

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by davidhelgason » 20 Feb 2012, 04:04

Jeg har blandede følselser om Danmark som startup-land.

Der var meget få hindringer for at starte Unity op da der er et venligt sikkerhedsnet som gør at man ikke behøver frygte for sit eller sin families helbred bare fordi man i en period nisser rundt uden løn og sygeforsikring. Rigtig dygtige folk er altid sjældne, men jeg tror ikke Danmark har specielt meget færre dygtige folk end andre steder. Vi "importerede" også også helt fra starten en af vores stiftere (fra Tyskland) og vores første permanente ansatte (fra Litauen). Og udover lidt besvær med minimumslønregler som vi dengang syntes var ganske irriterende, så var det faktisk ikke så håbløst at indføre folk fra EU-zonen og USA.

Men desværre er det helt rigtigt at der er helt utrolig lidt investeringskapital tilgængeligt i Danmark. Det er ikke et problem for de bedste virksomheder (og man kan endda godt se det som et held at Unity ikke fik investeringskapital for tidligt, men først da vi allerede var en vækstsuccess), men gør det da sværere end ellers at sætte nye tiltag i gang.

Man bør dog overveje hvem det er man bør sammenligne sig med: Silicon Valley har så latterlig meget mere investeringskapital og -kultur end alle andre steder, at det i sammenligning er ligegyldigt hvilken vej man kører hvis man bare ender mere en 90 minutters kørsel herfra. Og det inkluderer så desværre også Danmark.

Siden vi startede findes der så StartupBootcamp og diverse andre tiltag til at hjælpe nye virksomheder på vej, og så er der jo også skabt de støtteordninger som mange af jer herinde har nydt godt af. Ikke store beløb, men en god måde at skubbe en god ting videre.

Jeg har set en håndful gode firmaer starte op i Danmark i de sidste år, og ikke have overdrevent svært ved at rejse kapital. Måske har beløbene nok været små, men det har været nok til at komme videre i teksten. De af disse virksomheder som senere får brug for kapital vi for det meste nok rejse udenlands på et tidspunkt, men ligesom vi efterlade en større udviklingsafdeling i Danmark. Det er da ikke så ringe endda.

d.

MartinRafn
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 22 Feb 2012, 13:43

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by MartinRafn » 23 Feb 2012, 12:53

Der er mange aspekter af problemstillingen, og Anna Porse kommer omkring nogle af de vigtigste.

Men jeg tror at budskabet skal forsimples. Det handler om at åbne danskernes øjne for den danske spilindustri, det skal betragtes som værdifuld kultur såvel som et solidt erhverv.

Derfor skal vi gøre noget for at skabe mere opmærksomhed omkring industrien, vi skal vise hvad vi kan på alle måder. Derfor har en studiekammeret og jeg lavet en Facebook side kaldet "Støt dansk spilindustri". Vi håber at siden kan fungere som kommunikationsplatform nu og i fremtiden til alle relevante parter involverede i industrien. De studerende, de nystartede, de etablerede, investorerne og den danske regering.

I kan finde siden her:

http://www.facebook.com/pages/Støt-dansk-spilindustri/139933789391981

(problem med URL kode, sikkert pga. 'ø', beklager)

Vi er også i gang med at lave et website, men det er ikke klar til at gå i luften endnu.

Alt input er velkommen.

User avatar
fuldaffart
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 05 Jun 2012, 17:45

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by fuldaffart » 08 Jun 2012, 11:32

MartinRafn wrote:Men jeg tror at budskabet skal forsimples. Det handler om at åbne danskernes øjne for den danske spilindustri, det skal betragtes som værdifuld kultur såvel som et solidt erhverv.
Du rammer det godt ind der synes jeg.

... Hvordan åbner man så danskernes øjne for at spil er en værdifuld kultur og et solidt erhverv?
Det gør man selvfølgelig ved at lave en masse spændende, udfordrende, fede, nyskabende, brugbare, visionære, vilde spil.

Netop derfor undrer jeg mig over al den afstandtagen til filmbranchen, eller til det at filmbranchen er drevet af støttekroner.
Jo vidst der er noget underligt/latterligt over at f.eks. film som Far Til Fire modtager så mange støttekroner, når det samtidig er så stor en kommerciel succes, så man ikke skulle tro de havde brug for dem, og der er sikkert masser andre ting i systemet som er råddent.
MEN det vil sku da være sindssygt fedt hvis der blev kylet nogle flere støttekroner efter spiludvikling!!!
DESUDEN er det måske lige netop støttekroner der skal til for at vi kan få produceret de succeser der er brug for. At være finansieret af støttekroner betyder jo at man kan være uafhængig af kommercielle interesser, hvilket vil sige at man som spiludvikler kan får større kunstnerisk frihed.

Alle ved at for at lave de udfordrende, fede, nyskabende, brugbare, visionære, vilde spil der er brug for, skal man tage chancer. Når man dertil lægger det faktum at mange penge fra kommercielle investorer betyder færre chancer og mindre villighed til at satse, får man følgende slutresultat:
Støttekroner fra det offentlige = ja tak

AdrianHeart
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 17 Jan 2013, 16:59

Re: Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i

Unread post by AdrianHeart » 17 Jan 2013, 17:08

@davidhelgason: Hvordan har dine medarbejdere klaret overgangen til DK? Kunne godt tænke mig at vide om de trives her, og hvor stor betydning "sted" har når programmører og andre i spilbranchen søger job?

mvh Dusko
cand.soc.cbp

Post Reply