Hej Magnus
Den letteste måde at lave spil på er, at lave spil

- det behøver ikke at være så svært. Hvis du kigger på simplere spil som Tetris, Snake, Pacman osv. kan de fleste laves på overskuelig tid. Det gør det meget lettere hvis det er 2D. Selv om spillene ikke er så store, er det en rigtig god introduktion til en masse af de opgaver der skal løses når man laver et spil.
Du skal ikke lade dig skræmme af at det hele kan virke lidt uoverskueligt, det er det helt rigtige tidspunkt for dig at kaste dig over programmering. Jeg vil i øvrigt anbefale Unity3D og C# som et fint sted at starte.
Uddannelsesmæssigt foreslår jeg som regel at følge en "traditionel" rute til software udvikling. Det vil sige: Gymnasiet (fordi det er sjovere end htx...), fulgt op af en af computer-uddannelserne enten på DIKU, DTU eller IT-universitetet. Det er efter min mening vigtigst at du kan dit kram teknisk - design-siden lærer du automatisk ved at lave spil.
Du skal ikke regne med at blive rig af at arbejde i spil-branchen - de fleste job er ikke særligt godt betalt sammenlignet med andre job med tilsvarende krav. Så det er vigtigt at du laver noget du synes om! Til reference kan du kigge på en undersøgelse engelsk Develop har lavet:
http://www.develop-online.net/features/ ... he-results - den viser en gennemsnitsløn på ca. 25.000DKK om måneden, hvilket nok svarer til omkring 28.000DKK med dansk skat osv.
Håber det er brugbart, stil endelig flere spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om
- Mikkel