Spiludvikling.dk

Det mest interessant jeg fik ud af en ellers ganske interessant Spilbar i går var at Gunnar Wille annoncerede at de ikke har optaget nogle spil instruktører på deres animations linje i år. Der var simpelthen ingen interesserede ansøgere.
Det kan der være flere grunde til, så lad spekulationerne begynde:

Gunners pointe var at folk ikke vidste at man kunne dedikere sig fuldstændig til spil på animations instruktør linjen på filmskolen. Det kan han måske have ret i, men nu har DADIU efterhånden snart kørt i… 7 år – så man kan vel ikke kalde det opstarts vanskeligheder.

Det kunne også være at konceptet ”spilinstruktør” er noget mærkeligt noget. Det man bliver uddannet til er at være den kreative leder af 3D spilproduktioner i 10-15 mands teams. Det er en rolle som samler trådene mellem lead spildesigner, forfatter, art director osv.

Jeg tror simpelthen ikke at den rolle findes i 95 % af alle spil virksomheder i dag. Det er som om at spilinstruktøren er et levn fra en tid hvor man troede at AAA Hollywood produktioner var den eneste måde at lave spil på. Jo, der sidder en spilinstruktør hos IO, en hos Play Dead og måske et par andre her og der – men det er som regel ham eller hende som startede virksomheden der har den rolle, man kan da ikke tro at man kan uddanne sig til det og så gå ud og få et job et sted.

Filmbranchen er struktureret anderledes hvor en udpræget freelancer mentalitet og særdeles attraktive talentudvikling og støtte ordninger sikrer at filminstruktører fra filmskolen har en mulighed for at gøre karriere, men i spilbranchen er forholdene anderledes.

Det ironiske er at jeg virkelig mener at der er et behov for at uddanne spilinstruktører i Danmark. Spilinstruktører forstået som spiludviklere uddannet med en personlig og kunstnerisk tilgang til spiludvikling. Vi har brug for flere personligheder, folk med drive som kan skabe sig selv et navn. Se på svenske udviklere som Jonathan "Cactus" Söderström eller Nicklas ”Nifflas” Nygren, Australske Alexander Bruce, Engelske Terry Cavanagh og Stephen Lavelle – hvornår kommer der kunstnere som dem ud af den danske filmskole? En ting er klart, de nævnte udviklere har ikke hold på 15 mand bag sig når de laver hvad de laver, de gør det hele selv! – desværre ikke en kompetence man får spilinstruktør uddannelsen.

Lau Korsgaard
Spil Designer
KnapNok Games

Ja ret interessant. kunne være spænende at høre successraten på dem der var blevet færdige.
Om de var kommet i relevant job eller har startet noget selv. Kender selv nogle få fra filmskolen der laver noget relevant i dag (spilinstruktør agtigt). Alfred og Anders Michael. Dygtige drenge der kan lidt af hvert.
Ikke umuligt hvis man har talentet og drivet.

Lige pt. på Massive har vi lokalt 1 creative director af titel. Ud af et studie på ca. 220 mennesker.

Så folk er måske også lidt risikoaversive hvis de ser på det mulige afsæt i en karriere.

Jeg har ikke tiltro til, at der på filmskolen undervises på tilstrækkeligt højt niveau indenfor områder som game design og teknisk forståelse. Manglen på kompetencer eller fokus indenfor disse ellers centrale områder vil sandsynligvis afskrække nogen fra at søge ind. Filmskolen forsøger simpelthen at stå for en uddannelse, som de egentligt ikke kan stå for - og det kan folk godt gennemskue.

Det ironiske er at jeg virkelig mener at der er et behov for at uddanne spilinstruktører i Danmark. Spilinstruktører forstået som spiludviklere uddannet med en personlig og kunstnerisk tilgang til spiludvikling. Vi har brug for flere personligheder, folk med drive som kan skabe sig selv et navn. Se på svenske udviklere som Jonathan "Cactus" Söderström eller Nicklas ”Nifflas” Nygren, Australske Alexander Bruce, Engelske Terry Cavanagh og Stephen Lavelle – hvornår kommer der kunstnere som dem ud af den danske filmskole?

Med den slags udviklere som nævnt der, er jeg dog uenig. Jeg ser ingen grund ser til, at DK også skulle trækkes med den slags prætentiøse udviklere, der med deres pressetække og mangel på interessante produktioner blot fremstår som spilbranchens svar på deltagerne fra Paradise Hotel.

Lau Korsgaard wrote:Det kunne også være at konceptet ”spilinstruktør” er noget mærkeligt noget. Det man bliver uddannet til er at være den kreative leder af 3D spilproduktioner i 10-15 mands teams. Det er en rolle som samler trådene mellem lead spildesigner, forfatter, art director osv.

Jeg tror simpelthen ikke at den rolle findes i 95 % af alle spil virksomheder i dag. Det er som om at spilinstruktøren er et levn fra en tid hvor man troede at AAA Hollywood produktioner var den eneste måde at lave spil på. Jo, der sidder en spilinstruktør hos IO, en hos Play Dead og måske et par andre her og der – men det er som regel ham eller hende som startede virksomheden der har den rolle, man kan da ikke tro at man kan uddanne sig til det og så gå ud og få et job et sted.

Du har selvfølgelig en pointe Lau, men spørgsmålet er om det devaluerer uddannelsen. For mig at se handler det nærmere om - som det gør med så mange uddannelser - hvor de studerende vælger at bruge den. Uddanner du dig til filosof og forventer der står et job og venter på dig, bliver du nok slemt skuffet. Men dermed ikke sagt, at uddannelse ikke kan skabe fundamentet for en karriere.

Jeg ser det på uddannelsen således: jeg ville som en Game Director "elev" få muligheden for at producere 5-6 spil med et ret højt produktionsniveau, få erfaring med semi-store hold, få en masse kyndig vejledning fra branchefolk og ikke mindst prøve at arbejde med noget der ligner et reelt budget. Chancerne for at et af disse 6 spil kan fungere som springbræt til netop at etablere egen virksomhed er jo kæmpe store.

Og trods Tim Garbos' sammenligning med Game Jams, hvor du kan lave 5-6 spil på få dage, så mener jeg disse produktioner giver nogle andre - ikke mere rigtige - erfaringer, som kan være rigtig brugbare hvis man skal ud bagefter og udvikle et salgsbart spil og vide hvordan man kan udføre kreativ ledelse. Jeg kender intet til studiets undervisningsindhold, men produktionerne alene synes jeg er værdifulde nok til at deltage.

Med den slags udviklere som nævnt der, er jeg dog uenig. Jeg ser ingen grund ser til, at DK også skulle trækkes med den slags prætentiøse udviklere, der med deres pressetække og mangel på interessante produktioner blot fremstår som spilbranchens svar på deltagerne fra Paradise Hotel.

Lidt hårdt at sammenligne mennesker, der udforsker et kreativt grænseland indenfor spilmediet med deltagere fra Paradise hotel. Jeg synes det kunne være fedt med mere crazy i den danske spilbranche.

Jeg er helt enig Scurvy

Tjah, manglende kendskab i spilmiljøet er nok en del af det. Og på den måde er det da fint at Wille indleder en charmeoffensiv.

Hovedproblemet er, at Filmskolen og Wille jo mener, at spilmediet først og fremmest og i sin kerne er et historiefortællende medie. Branchen generelt - og, gætter jeg, langt de fleste potentielle ansøgere - er helt uenige i den tese. Det kan sgu godt gå hen og blive slidsomme fire år, hvis man konstant skal slås om grundpræmissen.

Når det er sagt håber jeg da at nogen springer ind og nupper de rare penge, helst nogen som kan tage den konflikt og få noget brugbart ud af den.

sbn, jeg føler nu, at denne indstilling har ændret sig en hel del. Jo, de vil stadig gerne have en historie ind over, ikke mindst for at skabe fokus på at succesfulde spil ofte bliver nødt til at skabe et univers for at skabe et brand, men tror nu holdningen pt. er, at historie og fortælling kan forankre sig på mange måder, og at den historie vi f.eks. ser i Angry Birds er helt tilfredsstillende. Den iscenesætter spillets mekanik på en fantastisk måde og skaber et godt drive for at fortsætte og bekæmpe de onde grise

Jeg har intet mod spil som fortællende medie - min pointe er bare, at for de fleste udenfor Filmskolen er det ikke der, et spilprojekt starter. Du bruger heller ikke et halvt år på at skrive manus til Angry Birds og så en uges tid på at justere fysikmodellen, snarere omvendt.

Det var sigende, at Wille i sit reklameindslag til Spilbar nævnte "storytelling" som eneste konkrete element fra uddannelsen. Det er simpelt hen ikke sådan man sælger en spiluddannelse til lige den flok. IMHO.

Bare af ren nysgerrighed hvem er det der menes at have kompetencerne til at uddanne til spilinstruktør i dk?

JesperN wrote: Jeg ser det på uddannelsen således: jeg ville som en Game Director "elev" få muligheden for at producere 5-6 spil med et ret højt produktionsniveau, få erfaring med semi-store hold, få en masse kyndig vejledning fra branchefolk og ikke mindst prøve at arbejde med noget der ligner et reelt budget. Chancerne for at et af disse 6 spil kan fungere som springbræt til netop at etablere egen virksomhed er jo kæmpe store.

Nej Jesper chancerne for at man kan bruge sine dadiu produktioner til at skabe egen virksomhed er ikke kæmpe store - tværtimod! Hvis du ser på hvor mange ressourcer der bliver brugt på at lave alle de her produktioner så er det jo nærmest helt forrykt at der ikke er kommet flere virksomheder ud af det.

Jeg vil faktisk mene at du reducerer dine chancer for at skabe virksomhed ud af din uddannelse ved at gå på dadiu. Hele ideen med dadiu er at man bliver sat sammen på hold med studerende fra andre uddannelser rundt omkring fra hele landet i et par måneder for at lave et projekt og derefter splittes man igen. Virksomheder bliver skab af folk som kender hinanden, stoler på hinanden og som har arbejdet sammen over lang tid. Derfor tror jeg studerende til virksomheds raten er langt mere succesfuld for studerende der har taget normale BA/MA uddannelser end dem der har fået deres forløb splittet op af dadiu.

Det forholder sig endnu værre for instruktør rollen på dadiu, fordi at denne person kun shopper rundt i løse netværker gennem hele uddannelsen og aldrig når at opbygge det tætte og tillidsbetonede forhold til andre studerende der skal til for at man har lyst til at starte en virksomhed med dem. Det er også meget symptomatisk at i de få dadiu projekter der rent faktisk er ved at blive til virkelighed er instruktøren ikke en del af holdet. Se f.eks. på Der Unbekannte Krieg. (correct me if I'm wrong)

Zacker wrote:

Det ironiske er at jeg virkelig mener at der er et behov for at uddanne spilinstruktører i Danmark. Spilinstruktører forstået som spiludviklere uddannet med en personlig og kunstnerisk tilgang til spiludvikling. Vi har brug for flere personligheder, folk med drive som kan skabe sig selv et navn. Se på svenske udviklere som Jonathan "Cactus" Söderström eller Nicklas ”Nifflas” Nygren, Australske Alexander Bruce, Engelske Terry Cavanagh og Stephen Lavelle – hvornår kommer der kunstnere som dem ud af den danske filmskole?

Med den slags udviklere som nævnt der, er jeg dog uenig. Jeg ser ingen grund ser til, at DK også skulle trækkes med den slags prætentiøse udviklere, der med deres pressetække og mangel på interessante produktioner blot fremstår som spilbranchens svar på deltagerne fra Paradise Hotel.

Zacker min pointe er at hvis ikke en kunstskole som filmskolen skulle lave prætentiøse primadonnaer, hvad fanden skulle den så lave? Hvis du vil uddannes spil designer så gå på ITU eller AAU, eller design skolerne, eller medialogi eller hvad ved jeg. Hvor er filmskolens berettigelse hvis de har en mere mainstream æstetik, produktions tilgang og filosofi end stort set resten af de danske uddannelses tilbud?

Og lige for at lukke den om de førnævnte spiludviklere har lavet interessante eller uinteressante produktioner så må det vel være et spørgsmål om smag... hhv god og dårlig smag. (shit! var det et Blachman citat?)

Lau Korsgaard wrote:

Zacker wrote:

Det ironiske er at jeg virkelig mener at der er et behov for at uddanne spilinstruktører i Danmark. Spilinstruktører forstået som spiludviklere uddannet med en personlig og kunstnerisk tilgang til spiludvikling. Vi har brug for flere personligheder, folk med drive som kan skabe sig selv et navn. Se på svenske udviklere som Jonathan "Cactus" Söderström eller Nicklas ”Nifflas” Nygren, Australske Alexander Bruce, Engelske Terry Cavanagh og Stephen Lavelle – hvornår kommer der kunstnere som dem ud af den danske filmskole?

Med den slags udviklere som nævnt der, er jeg dog uenig. Jeg ser ingen grund ser til, at DK også skulle trækkes med den slags prætentiøse udviklere, der med deres pressetække og mangel på interessante produktioner blot fremstår som spilbranchens svar på deltagerne fra Paradise Hotel.

Zacker min pointe er at hvis ikke en kunstskole som filmskolen skulle lave prætentiøse primadonnaer, hvad fanden skulle den så lave? Hvis du vil uddannes spil designer så gå på ITU eller AAU, eller design skolerne, eller medialogi eller hvad ved jeg. Hvor er filmskolens berettigelse hvis de har en mere mainstream æstetik, produktions tilgang og filosofi end stort set resten af de danske uddannelses tilbud?

Helt bestemt en fornuftig pointe ift. at filmskolen bør huske, hvad de kan tilbyde, som de eksisterende uddannelser ikke kan.

Lau Korsgaard wrote: Og lige for at lukke den om de førnævnte spiludviklere har lavet interessante eller uinteressante produktioner så må det vel være et spørgsmål om smag... hhv god og dårlig smag. (shit! var det et Blachman citat?)

Til dig og de andre, der var uenige i min kommentar om de førnævnte spiludviklere, så skal det siges, at det naturligvis var min meget personlige holding og med tingene sat helt på spidsen. Du har ganske ret i, at det må være et spørgsmål om god og dårlig smag

Lau Korsgaard wrote:Nej Jesper chancerne for at man kan bruge sine dadiu produktioner til at skabe egen virksomhed er ikke kæmpe store - tværtimod! Hvis du ser på hvor mange ressourcer der bliver brugt på at lave alle de her produktioner så er det jo nærmest helt forrykt at der ikke er kommet flere virksomheder ud af det.

Jeg vil faktisk mene at du reducerer dine chancer for at skabe virksomhed ud af din uddannelse ved at gå på dadiu. Hele ideen med dadiu er at man bliver sat sammen på hold med studerende fra andre uddannelser rundt omkring fra hele landet i et par måneder for at lave et projekt og derefter splittes man igen. Virksomheder bliver skab af folk som kender hinanden, stoler på hinanden og som har arbejdet sammen over lang tid. Derfor tror jeg studerende til virksomheds raten er langt mere succesfuld for studerende der har taget normale BA/MA uddannelser end dem der har fået deres forløb splittet op af dadiu.

Det forholder sig endnu værre for instruktør rollen på dadiu, fordi at denne person kun shopper rundt i løse netværker gennem hele uddannelsen og aldrig når at opbygge det tætte og tillidsbetonede forhold til andre studerende der skal til for at man har lyst til at starte en virksomhed med dem. Det er også meget symptomatisk at i de få dadiu projekter der rent faktisk er ved at blive til virkelighed er instruktøren ikke en del af holdet. Se f.eks. på Der Unbekannte Krieg. (correct me if I'm wrong)

Der er to perspektiver her:
1) Hvad uddannelser gør og ikke gør
2) Hvad de studerende gør og ikke gør

Hvis en humanist kommer ud af uddannelse og ikke finder et job, bebrejder jeg selvfølgelig uddannelsen for ikke at klæde den studerende godt nok på, men i den grad også den studerende for ikke at være mere pro-aktiv og bevidst om sine valg.

Problemet med DADIU og produktionernes potentiale til at drive en opstarts-virksomhed kan selvfølgelig godt skyldes strukturen, og at holdene sjældent er knyttet særligt længe, men dette problem er der nu fokus på, især med to allerede igangsætte initiativer:

1) Det traditionelle 2-produktionsforløb, som de fleste gennemgår, er slået sammen, så ens deltagelse i DADIU foregår i ét samlet semester med det samme hold hele vejen igennem. Man når altså at knytte tættere relationer og arbejde bedre sammen.
2) Der er igangsat et DADIU greenhouse initiativ/projekt, som netop skal forsøge at løse udfordringen med at holde holdene samlet efter endt produktion ved f.eks. at tilbyde billige lokaler, vejledning og den slags.

Jeg synes dette er to initiativer i den helt rigtig retning. Det løser selvfølgelig ikke problemet du beskriver med bl.a. spilinstruktøren, som kommer til at være en del af mange forskellige produktioner - og som nok primært vil fokusere sin tid på afgangsprojektet, som ikke er en del af de normale produktioner - men netop afgangsprojektet er et fantastisk springbræt til at lancere en virksomhed, der man faktisk får en god sjat funding at arbejde med.

Så langt hen af vejen synes jeg også det handler om, hvordan de studerende forbereder sig på og bruger DADIU som et redskab. Rigtig mange studerende, ligesom på de andre uddannelser på ITU og AAU, sætter ikke specielt meget fokus på at skabe sit eget job, og det er et helt generelt problem, som ikke kun DADIU besidder.

Og i det perspektiv mener jeg helt bestemt, at DADIU tilbyder langt mere - især som et supplement - end blot "grund"-uddannelserne på ITU og AAU, især når det kommer til at smage på arbejdet med større produktioner. Under hele min uddannelse var det uden tvivl Game Development kurset på ITU, mit speciale og mine to DADIU produktioner der gav mig klart mest brugbar viden.

Jeg har kun erfaringer med at have en spilinstruktør fra min tid på DADIU for 5 år siden. Det var Alfred (som vist nok er hos Tactile Entertainment nu), og han var i al fald pisse dygtig dengang og var vel den som stod for spillets vision og sørgede for at den blev ført igennem. Har man et projekt af en vis størrelse, så tror jeg det er vigtigt at have en sådan person på holdet. Det kunne i teorien godt være en designer eller måske en programmør, men man risikerer let at helheden og den store vision fortabes i arbejdet med de små detaljer. I dag er jeg selv designer og givet vores små projekter og små hold, den som står med visionen. Det kan også sagtens fungere, men jeg er normalt mere optaget af at skabe en velfungerende spilmekanik end en visionær helhed. Jeg tror de fleste spilinstruktører vil være ærgerlige over at få skudt i skoen at de kun er interesseret i at skabe en god historie (det er vel deres forfatter som er det), når de vel i virkeligheden er interesseret i at få al ting til at gå op i en højere enhed. De ved at der skal både spilmekanik, grafik, fortælling og meget andet til for at det kan lykkedes. Sådan mener jeg i al fald en spilinstruktør bør se på tingene

Jeg er spilforfatter og trækker altid mod den gode historie. Game designeren trækker mod gameplay og produceren mod økonomien (bl.a.). Og den spænding er vigtig at have for kreativitetens skyld. Men der er intet værre end at sidde omkring et mødebord hvor alle trækker i hver sin retning og der ikke er dedikeret en person der kan tage en beslutning.

Spilinstruktøreren er vigtig! I mindre firmaer vil directoren typisk dublere som f.eks. coder/artist eller andet, det er en løsning på at man ikke har råd til at hyre en solo director.

Spilinstruktøruddannelse har berettigelse! Årsagen til at der ikke er mange ansøgere er måske at folk stadig ser spil som en primært teknisk udfordring. Film er kunst, men spil er teknik. Efterhånden som den indstilling ændrer sig tror jeg vi vil se flere ansøgere til spilinstruktøruddannelsen.

Morten Brunbjerg
http://level12.dk

PS. Chrono, jeps, Alfred er pt. hos Tactile. Har abrejdet en del sammen med ham

@Morten og Chrono - ja, jeg betvivler ikke at der skal være en person som har det overordnede kreative ansvar i en spilproduktion - det er sgu det jeg får min løn for. Det jeg betvivler er om det giver mening at uddanne sig til (kun) det. Min påstand er at personen med det overordnede kreative ansvar vil i 9 ud af 10 danske spilvirksomhedder også være spildesigner, projektleder og medejer.

Derfor giver det kun mening at uddanne instruktører hvis man uddanner dem til at kunne det hele selv, ikke at være en del af 15 mands store hold! Det giver desuden heller ikke mening at have så meget fokus på storytelling, 3D, tung karakter animation osv. da det simpelthen ikke er den virkelighed de kommer ud i.

Det kommer til at tage længere tid at uddanne sig til spilinstruktør end til læge hvis de skal kunne lave alting selv. Den slags folk er jo vildt sjældne. Jeg kan på stående fod ikke komme i tanke om andre end Jason Rohrer. Ellers skal vi mange år tilbage - Jordan Mechner og Éric Chahi f.eks. Jeg tror slet ikke man kan uddanne nogen til det - det kræver et særligt talent og energi, mere end det kræver uddannelse.

Men du har ret i at der nok ikke er det store behov for dem i DK lige nu, medmindre de også kan påtage sig en spildesigner-rolle på samme tid. Det tror jeg nu også de vil kunne hvis de har interessen - det er da lykkedes mig at være spildesigner uden at være uddannet til netop den rolle.

Bare lige lidt mere om Filmskolen, Gunnar og hvad der foregår derude:

http://politiken.dk/kultur/film/article1584402.ece

Fra artiklen:
"Den nye uddannelse skal med Gunnar Willes ord gøre København til et hotspot i branchen og få resten af Europa til at kigge mod Danmark. Uddannelsen er rettet mod studerende, der er ved at tage en master. Eksempelvis en datalogistuderende, der gerne vil arbejde med computerspil."

...

"Gunnar Wille gætter på, at der i løbet af de kommende ti år hvert år vil opstå 25-30 nye firmaer, som laver enten computerspil, animationsfilm eller cross media."

...

"Ifølge Klaus Hansen, der er direktør i Producentforeningen, er Danmark allerede »rigtig godt med på computerspilområdet« - blandt andet på grund af tillægsuddannelsen Dadiu."

Lige et indspark fra en der også har gået på "2-projekts dadiu forløbet":

1) At lave en "spilinstruktør linje" er måske lidt optimistisk. Tidligere var det animations instruktører der også lavede spil, hvilket giver mening.
En person der både kan lave animationsfilm og spil er rimeligt godt rustet og vil kunne få arbejde...

2) En spilinstruktør skal ligeså lidt kunne kode, som en producer skal kunne - men hvis en instruktør kan lave noget grafik, animation og lyd, så er det godt.
-og det er der faktisk flere af dem der kan (f.eks. Richard Söderström, som debuterede sidste år med "Julegrisen").
At der så måske er nogle af instruktørerne, der måske mest er "kunstnere" (læs: mennesker uden evner men med ego), er ærgerligt, men jeg tror ikke det er flertallet.

3) Det er sjældent en uddannelses primære opgave at lave virksomheder - men en given uddannelsen kan godt vælge at bruge nogle kræfter på det.
Så den kritik er forfejlet.
Derudover så ville det nok heller ikke være smart at gøre det, da man i DADIU forløbet bliver sat sammen med en gruppe - på godt og ondt.
Der var enkelte nøglepersoner i min gruppe (over 2 gange med lidt udskiftning), som jeg aldrig kunne finde på at arbejde sammen med bagefter - og sådan var der også andre grupper der havde det. -så hvorfor sigte på det?
Det er noget andet på Gøgl og IT (ITU / Medialogi) eller tegn og gæt (design og innovation på DTU), der kan man over tid finde folk man kan sammen med, og så lave flere projekter med dem. - måske endda lave firma med dem efter.

4) Det er for store produktioner - det er urealistisk at man kommer til at arbejde med sådan et setup igen.
Jo, det er rigtigt, der gik f.eks. en del år (ca 5) fra jeg gik på DADIU som producer, til jeg begyndte at lave spil af samme kompleksitet (med lige så mange "roller"). Og i den sammenhæng sidder jeg som instruktør + game designer + projekt leder, og ikke kun som projektleder.
Så formatet er måske lidt forkert. Men omvendt er det ikke erfaringen ville jeg ikke være foruden, da jeg bruger den meget den dag idag.
Derudover rustede forløbet en til et evt. kommende arbejde, både ift. at "lære hvem man kan arbejde med" men også ift. det overordnede med at indgå i større produktioner. -igen en god erfaring at tage med.

5) En instruktør kan holde sammen på "universet".
Man skal nok se en aniamtions og spil instruktør mere som en "AD''er for det hele" end som en historie skriver / snakker.
De gode af dem går i hvertfald ind og directer alle art-grupperne, ved at sætte en overordnet stil det får det hele til at spille sammen og får produktet til at være mere end summen af de enkelte dele. Da jeg gik på DADIU havde vi f.eks. animations instruktøren Jan Rahbek, som udfra et producer synspunkt var "lidt for meget kunstner" i sin adfærd, men samtidigt var sindsygt god til at lave interessante og sammenhængende universer (vi lavere TV-Heads og Dolore, som begge var i den absolut bedre ende ift. standarden, både mht. univers, stil, finish og gameplay).
-han sidder også idag med arbejde... (han er lige ved at lægge sidste hånd på "Carlos Casino", som han instruerer).


Ift. det sidste, så ville det give mening at lade DADIU instruktørerne være dem fra animations linjen. Hvorfor man gik væk fra det, ved jeg ikke. Men derfor giver det meget god mening at lade instruktørerne fra den nye crossmedia uddannelse overtage denne rolle. Så får man måske også instruktører som kan tage opgaverne med manus, script, storyboard, flow, univers, karakterer, stil, stemning etc.
-og hvis de både lærer at lave web-isodes, små spil, interaktive narratives og lignende small-scale web-ish ting, så vil der også være job til dem tror jeg.


Så ja, tilpasninger er altid på sin plads, men nogle af trådens kritikpunkter ser jeg som en kende forfejlede....
-og jeg er forresten enig i at man godt må pege fingre af "kunstner-bøssede-spil-designere" der laver spil som meget få gider at spille...

hmm Vonknut jeg tror lidt du har misforstået den nye struktur på animation/spil instruktør linjen. Det er den samme linje, hvor man både bliver uddannet til animations- spil- og transmedia-instruktør. Sagen er den at de har et mål om at ca halvdelen skal være mest interesseret i spil og den anden i animation, men resultatet er at ingen som søger ind på linjen vil primært lave spil.

-Derfor skal dadiu produktionerne igen trækkes med instruktører der hellere vil lave tegnefilm, med de mere eller mindre heldige resultater til følge deraf.

Det skal også siges at jeg ikke har noget i mod dadiu som sådan. Dadiu er fint og en fremragende mulighed, specielt for studerende som går på uddannelser som ikke er så produktions orienteret og tværfagligt i forvejen. Jeg tror ikke man bliver specielt meget bedre til sit fag af at gå på dadiu, men man får helt sikkert gode erfaringer med at arbejde sammen med folk som kan noget andet end en selv - en kompetence som er ganske nyttig.

Det jeg dog vil sige om dadiu er at:

1 Det forringer ens muligheder for at bruge ens uddannelse til at skabe en virksomhed (ikke fordi dadiu er dårlig, bare fordi man kunne have brugt sin tid bedre, med folk man har tillid til og stoler på)

2 Produktions strukturerne afspejler ikke erhvervslivet. Der bliver simpelthen brugt flere mandemåneder på en dadiu produktion end der gør på flertallet af de danske professionelle produktioner herhjemme!

3 Det er ufleksibelt: Hvorfor samler man ikke hold på baggrund af koncepter frem for at prøve at udvikle koncepter som passer til holdne? Det at der f.eks. skal være karakter animatorer fra Viborg på et hold, betyder at alle projekter skal have en karakter!

Lau Korsgaard wrote:Det er den samme linje, hvor man både bliver uddannet til animations- spil- og transmedia-instruktør. Sagen er den at de har et mål om at ca halvdelen skal være mest interesseret i spil og den anden i animation, men resultatet er at ingen som søger ind på linjen vil primært lave spil.

-fair nok at lade animations og spil være "sammen", men alle 3 under en hat, er rigtigt nok lidt fjollet. IMHO dog mere fordi at animations film og transmedia ofte intet har med hinanden at gøre. -spil og animations film er lidt mere relateret.

Lau Korsgaard wrote:1 Det forringer ens muligheder for at bruge ens uddannelse til at skabe en virksomhed (ikke fordi dadiu er dårlig, bare fordi man kunne have brugt sin tid bedre, med folk man har tillid til og stoler på)

-måske for ITU. Dog tror jeg at mange af de DADIU spil der er blevet lavet, er en bedre ting på portefolioet, end en masse små produktioner på f.eks. ITU. Jeg tror f.eks. ikke at Asbjørn, Ramus Haar og Daniel Kroman ville have haft ligeså "let" ved at komme ind i mellem-store og store udenlandske spil-studioer, uden deres respektive DADIU produktioner (for bare lige at nævne et par navne).

Lau Korsgaard wrote:2 Produktions strukturerne afspejler ikke erhvervslivet. Der bliver simpelthen brugt flere mandemåneder på en dadiu produktion end der gør på flertallet af de danske professionelle produktioner herhjemme!

-true, men nåja det går jo nok.... Det er vel bedre at have erfaring fra større spil, når man skal lave små spil, end at have erfaring fra små spil, hvis man får chancen for at lave store spil.

Lau Korsgaard wrote:3 Det er ufleksibelt: Hvorfor samler man ikke hold på baggrund af koncepter frem for at prøve at udvikle koncepter som passer til holdne? Det at der f.eks. skal være karakter animatorer fra Viborg på et hold, betyder at alle projekter skal have en karakter!

-ser her har du fat i en rigtigt god pointe. Det var måske noget man kunne overveje lidt mere, til næste gang. Dvs. scale op og ned for de forskellige fag-grupper, alt efter conceptet type.
-det vil også give mulighed for at grupper kan lave casual / phone games.

Er enig med Lau. hvis man ser paa de seneste DADIU produktioner saa er 4/6 produktioner first person something spil (ikke sagt at det altid har vaeret saadan). Jeg har intet imod first person spil, men der er bare saa mange andre interessante muligheder som ikke bliver udforsket; retninger som det nok er vaesentlig mere realistisk at finde funding til eller realisere efter DADIU perioden, men som maaske passer daarligere sammen med ressourcerne paa holdet.

Det er jo vigtigt at bruge alle paa en DADIU produktion da der ikke er meget sjov ved at have 4 3D folk og 3 animatorer hvis man sidder med en fed ide til et minimalt 2D spil. Det kunne vaere utroligt interessant hvis folk kunne samle sit eget hold og ansoege om at deltage. Man kunne forestille sig at et hold som BetaDwarf der laver Faith of the Guardians og har en del studerende paa holdet kunne vaere et droemmehold for DADIU; de ville kende hinanden, have en ambition om at starte et firma sammen fra dag 1, og vaere et hold der passer til projektet. Man kan ikke saette det saadan her op, men hvis vi antager at et DADIU hold er 16 mennesker over 3 maaneder, saa er det med 25.000kr om maaneden 1.2 millioner, hvilket er vaesentlig mere end et hold kan forvente at samle i stoette efter DADIU hvis de vil fortsaette.

Et andet initiativ der ser utroligt interessant ud er Dare To Be Digital (http://www.daretobedigital.com/). Maa indroemme at jeg ikke kender det specielt godt, udover hvad jeg har hoert eller laest. Her samler man sit eget hold og sender dem et pitch, hvor de bedste pitches bliver udvalgt til at bruge 1,5 maaned paa at arbejde paa deres produktion med mentorer hjaelp osv. Et initiativ som dette ser for mig ud til at have langt stoerre potentiale for at starte nye firmaer og staerke spil.

Nu er i jo begge ITU-studerende (Tim og Lau), så fair nok at i lovpriser ITU's tilgang, som er meget "inkubator agtig" (lave "realiserbare projekter og starte virksomheder"). MEN:

DADIU er IKKE et inkubator forløb....
-det er et uddannelses forløb

Det er IKKE alle uddannelsers primære formål, at få de studerende til at starte virksomheder.


ITU og f.eks. RUC er rigtigt gode til det med projektarbejde og oprettelse af virksomheder, men tilgengæld sutter de generelt på det faglige niveau hvis man tænker "universitets-faglighed". Teoretisk er sådanne uddannelser bare sub-par, mens de omvendt er over normalen på andre måder.
Og da DADIU både har uddannelser tilknyttet med fokus på teori, projektarbejde og håndværk, så skal uddannelsen også tilgodese alle de "sigter".
Hvis det kun var "% chance for at spillet kommer videre efter forløbet" der var i fokus, så var det bare "mere ITU".
-og jeg er personligt glad for ITU-uddannede folk, men det er som supplement til folk med andre uddannelser, ikke som "the one and only right way".


Men ja:
DADIU udspringer fra filmskolen, hvorfor det "visionære" altid vil hænge lidt fast på uddannelse, som lugten af et død ræv under verandaen.
Så målet for uddannelsen er ikke udelukkende "realiserbarhed" men lige så meget "vision og æstetik".
-hvilket man så med rette kan pointere har nogle bagsider...

vonknut wrote:Nu er i jo begge ITU-studerende (Tim og Lau), så fair nok at i lovpriser ITU's tilgang, som er meget "inkubator agtig" (lave "realiserbare projekter og starte virksomheder"). MEN:

DADIU er IKKE et inkubator forløb....
-det er et uddannelses forløb

Det er IKKE alle uddannelsers primære formål, at få de studerende til at starte virksomheder.

Helt enig i det ovennaevnte.

Jeg var med paa de foerste 2 aargange af DADIU og det var kanon. Vi lavede spil med stort scope og vi fejlede allesammen mega haardt - men hvad betyder det naar man gaar paa en UDDANNELSE og man LAERER...saa er produktet jo ligegyldigt. Der er jo alligevel stort set ingen der er interesserede i skoleprojekter som DADIU naar det kommer til stykket.

For mig har DADIU aendret sig fra at vaere en uddannelsesinstitution med fokus paa LAERING (aka Universitet) til at fokusere mere paa produktet med henblik paa JOB/FIRMA efter uddannelsesforloebet.

Det kan vaere fint nok, men det er bare en skam, at alle bliver saa ensrettede. Der er ingen hjaelp fra DADIU, hvis man gerne vil forbedre sig inden for produktion af AAA-spil eksempelvis - hvilket er praecis hvad DADIU hjalp mig med!

petervesti wrote:Det kan vaere fint nok, men det er bare en skam, at alle bliver saa ensrettede. Der er ingen hjaelp fra DADIU, hvis man gerne vil forbedre sig inden for produktion af AAA-spil eksempelvis - hvilket er praecis hvad DADIU hjalp mig med!

DADIU => SEED => Ubisoft - ja det er heller ikke nogle dårlige spring, så man kan føje dig til listen af folk som har brugt DADIU som løftestang

Men det er da rigitgt, at det er fåtallet som har foretaget de spring, så hvorfor satse på en scale, som giver de 10% en chance?
Well, hvis den KUN hjalp de 10%, så ville det måske være forfejlet - men den hjælper altså også de andre 90%, måske bare lidt mindre.

Så måske kunne man scalere scope en lille smule ned, så det ikke var aaa, men "awesome looking indie" eller AAA IOS titel (som også har 3D grafik, character animation, lyd osv.).
-så ville man vel hjælpe alle så meget som muligt?