1. hvad bruger man til at lave spil?
Her er en meget forsimplet oversigt:
Uanset hvad skal man bruge et programmeringssprog til at udvikle selve mekanikkerne i spillet og fortælle maskinen hvad den skal gøre.
Dertil skal man bruge et udviklingsmiljø til at skrive programmeringssproget i og til at omforme det til et program, der kan køres. Eksempelvis Visual Studio, Eclipse og Flash Builder.
Til mere end de mest simple spil skal man bruge en game engine. Eksempelvis Unity, Havok og Source SDK
Til at lave grafik skal man bruge et tegneprogram.
Til at lave 3D modeller skal man bruge et 3D program, såsom 3DS Max eller Maya
Til at lave lyd skal man bruge et lydstudie
Derudover skal man bruge en masse tid og for det meste også en masse folk og en masse penge.
2. er det svært ?
Ja. Professionelle spil kræver flere folk med hver deres specialiserede uddannelse.
3. Hvilken program har man brugt til at lave World of Warcraft?:O (Bare nysggerig) 
Det kan blive en meget lang liste af værktøjer - nogle af dem udviklet at Blizzard selv, andre mere standard.
4. har hørt om ''gamer sporg'' eller .. ved ik hvad det hed:( men det var noget med C++ osv.. hvad er det helt præcist ??
Jeg går ud fra, at du mener programmeringssprog. Se spørgsmål 1. Typiske sprog til spil er C++, C#, Java, Flash/Actionscript, JavaScript m.fl.
5. Jeg vil lave et spil som blir et kæmpe hit endag !!
men hvad kommer det til at koste at få startet et spil op? Det vil gratis ikke ?? Ved man skal bruge meget tid.. men ik andet:D
Et simpelt text adventure spil kan man nok lave på under en måned (omregn selv til penge). Et typisk smartphone casual game kan man nok lave for en kvart million på nogle få måneder. Et større AAA spil løber let op over 100 millioner og et til to år.
6. hvis jeg nu vil lave et spil som.. World of warcraft,Maplestory,GuildWars2,Call of Duty, Counter strike osv.
World of Warcraft har indtil videre taget 8 år for et firma med 4000 ansatte. Det har nok kostet en milliard eller i den størrelsesorden.