Unread post
by sodandk » 26 Aug 2013, 13:34
Efter at have læst anmeldelsen og kommentarerne, vil jeg lige give mit besyv med.
Jeg har lavet en del programmer gennem årene, både spil, web-spil, online poker, hjemmesider og også en del professionelt 'kedeligt' software.
Ud fra min erfaring kan man groft set dele brugerne (anmelderne) op i 2 kategorier, de positive og de negative.
De positive brugere siger typisk ikke så meget, de er bare tilfredse, men mindre de synes det er helt fantastisk, og så roser de det meget.
Så er der de falske positive. De bruger meget krudt på at fortælle hvor godt spillet er, og hvor meget bedre det er end alle andre lignende spil, og at de andre spil er dårlige, men i virkeligheden ærgrer de sig over at der findes et eller flere andre spil i samme stil, der er bedre.
De negative brugere kan også deles groft ind.
Der er terroristerne som åbner deres store hvalmund og siger alt det dårlige de kan komme i tanke om, udelukkende for at nedgøre produktet/spillet.
Og så er der dem der ikke bryder sig om spillet, eller dele af det, men hvor det ikke betyder så meget, og denne gruppe hører man heller ikke meget til (ligesom de normalt positive).
Den sidste gruppe af negative er meget interessante, da de ifølge min erfaring har ret i det de siger.
Jeg har mødt dem før i projekter jeg har lavet, og disse personer har en masse at sige, og det de siger har typisk altid en god pointe, hvad enten man kan li' det eller ej.
Fyren der har anmeldt Space Hulk er præcis sådan en type.
Man kan læse at han er inkarneret Space Hulk spiller, elsker brædtspillet og ved alt om det. Det kan være at nogle synes at han skriver anmeldelsen med store følelser og med store ord, men det gør han præcis fordi han går op i det. Det kan også være at man kan synes at han går op i nogle detaljer, og hellere skulle kigge på hele spillet som helhed, men det er præcis her, at man i denne anmeldelse skal spidse ører! : brædtspil som Matador, Axis and Allies, Stratego og en masse andre spil, har udover det generelle spil, nogle situationer/opstillinger som nærmest gør det hele værd at spille kun for det. Disse små guldklumper gør at hele spillet er meget mere interessant og værd at spille, og her er det at anmelderen meget negativt raser over, at det åbenbart er misset at blive en del af computer-versionen.
Min pointe er, at hvad enten man kan lide det eller ej, så har han ret i det han siger, og herefter kan man så vælge at gøre noget ved det.
(Jeg vil ikke gå ind på fejl/bugs og mangler. Det er der næsten i alt software, og kan skyldes presset deadline, økonomi, dårlig planlægning eller udviklere der ikke er dygtige nok.)