FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Lau Korsgaard » 08 Mar 2013, 21:07

Spiludvikling.dk har gennem sine 10 års levetid stødt på rigtig mange folk som hver havde verdens bedste ide til verdens bedste spil – og som de af en eller anden grund gerne ville dele med det danske spiludviklings community.

Disse genier i svøb er ikke altid blevet modtaget lige vel så derfor vil vi én gang for alle give et par definitive svar.

Er din ide den bedste i verden?
Dette er et forum for professionelle og hobby spiludviklere. Vi værdsætter og respekterer alle som gerne vil bidrage til debatten. Du må dog forstå at der rent faktisk er folk her inde som lever af at lave computerspil. Nogle af os lever af at få ideer, nogle af os har taget lange uddannelser i at få ideer, nogle af os har rent faktisk succes og tjener penge på at få ideer. Så kom ikke og fortæl os at du er bedre end os – vis os det!

Kan du ikke tale om din ide i frygt for at nogen stjæler den?
Dette er meget vigtigt: Risikoen for at nogen stjæler din ide er langt, langt, langt mindre end risikoen for at du ikke kan overbevise andre om at din ide er så god at de skal bruge tid på den? Derfor, hvis ikke du skriver om din ide, og deler din entusiasme med andre, så kan du være helt sikker på at du aldrig vil få den realiseret.

Er du i det hele taget bare en ide mand (M/K) – og lige det alle firmaer mangler?
Hvis der er en ting spiludviklere respekterer så er det folk som tager sliddet og realiserer deres egne projekter. Har du ikke talenterne til det? – ja så har du en dårlig ide. En stor del af en ides ”kvalitet” er dens ”realiserbarhed” – hvis du får ideer du ikke selv kan realisere, så får du de forkerte ideer. – sorry

Er du sikker på du har lavet noget som er helt genialt eller bare verdens første af sin slags?
Prøv lige google

Er du lidt af et røvhul som ikke kan klare kritik
Så skal du virkelig passe på med at poste herinde. Folk vil kaste sig over din post og påpege selv det mindste. Kig på linksne i denne post, hæng lidt ud på dette forum før du poster og få en feel af jargonen. Hvis folk kritiserer dig så indgå i en dialog og ret eventuelt det du har skrevet.

Har du planer om at lave en ny GTA serie?
Læste du det om en ides kvalitet er afhængig af dens ”realiserbarhed”? Er du klar over at moderne AAA spil som de beskriver her er RASENDE dyre at lave? Vi fantaserer alle om hvad vi ville lave hvis vi havde en uendelig pose penge – realiteterne er at det har vi ikke. Få en anden ide!

Har du ikke nogen penge, men du vil gerne have folk til at arbejde gratis?
Super! Vi er mange som har lavet alle mulige gratis projekter i løbet af væres karriere som har været rigtig fede og har givet alt muligt andet end penge. MEN måske er dette ikke forummet hvor du kan finde dine samarbejdspartnere?
Den allerbedste måde at finde folk til at arbejde gratis er ved at trække på dit eget netværk. Meget få gider kaste sig ud i et projekt med folk de ikke kender. Har du ikke et netværk af folk som kan lave spil? Så skab dig et! Game jams er fremragende muligheder for at møde andre interesserede – en anden mulighed er at tage en spil-relateret uddannelse.

Men skal jeg så slet ikke poste min ide her inde?
Jo gør det endeligt. Vi vil foreslå du poster din ide i denne tråd. Så er alt ligesom samlet og vi kan tage diskussionen her.
Et godt råd er at du i det mindste skal svare på dette:

Hvem er du? Hvad kan du bidrage med?
Hvad går din ide ud på?
Hvorfor er denne ide bedre end alle andre?
Hvorfor poster du her, hvad har du brug for?
Har du et budget eller hvad kan du ellers tilbyde?

Der er massere eksemplerfolk som har indgået i konstruktiv dialog med os hvis bare de har præsenteret sig rigtigt.

Mvh Lau og Tim

Tillykke med fødselsdagen Spiludvikling.dk

User avatar
Kasper
Level 0 - Null
Posts: 4
Joined: 08 Mar 2013, 14:07
Location: Hellerup, Danmark

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Kasper » 09 Mar 2013, 14:45

Super post!
Jeg opdagede først dette forums eksistens i går, og jeg oprettede straks en bruger. En introduktionstråd eller lignende kunne jeg umiddelbart ikke finde, så jeg blev lidt ærgerlig, men så kom den her tråd i dag!

I første omgang virker forummet ret intimiderende for en der ikke er i branchen (endnu), men det er vel bare et spørgsmål om at lære miljøet, jargonen osv. at kende.
Jeg går og sysler med at ville uddanne mig indenfor feltet. SpilDesign på ITU er lige nu den åbenlyse vej, når min bachelor er overstået om halvandet års tid, og hvis jeg kan få det til at passe ind, vil Royal Games Club være et godt supplement (jeg kan dog ikke lure, om der kun er start i august, eller om der start i januar også). Og et game jam eller to ville ikke være af vejen - jeg burde kunne nå at opbygge en bredere viden inden næste års NGJ.

På nuværende tidspunkt er jeg vel det, der må betegnes som idémanden. Jeg får masser af idéer til spilkoncepter, -funktioner, -elementer m.m., og jeg skriver dem ned, så snart de dukker op, men et færdigt spil ligger langt ude i fremtiden. Så jeg er begyndt at bruge min fritid på at læse bøger om spildesign (for det er jeg vil fokusere på), og jeg vil opbygge et i første omgang basalt kendskab til programmering - og hvis jeg har overskud til det, kunne det være en god idé at sætte mig ind i modellering osv. også. Det er ikke fordi, at jeg vil kunne det hele (selvom det da ville være rart), men at have en grundviden omkring discipliner, som man er afhængig af, plejer at være en rigtig godt grundlag at have.
Forhåbentlig munder det hele ud i, at jeg kan være med til at lave nogle fantastiske spil, som mange vil have glæde af.

Det var så min første og formentlig eneste post det næste lange stykke tid. Når jeg har noget mere konstruktivt at bidrage med, skal I nok få det at høre. :)

RealityCheck
Level 0 - Null
Posts: 5
Joined: 21 Feb 2013, 00:07

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by RealityCheck » 09 Mar 2013, 14:45

Tak.
Tak!
Fedt med links til eksempler :D

User avatar
Henrik LSP
Level 10 - Dark arts student
Posts: 105
Joined: 19 Apr 2011, 20:53

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Henrik LSP » 10 Mar 2013, 01:04

God opsummering af mange forskellige tråde om emnet.
Men jeg tror nu ikke, at vi har set det sidste "jeg har verdens bedste ide til et spil, som er en mellemting mellem GTA og WoW, men jeg kan ikke fortælle om den, hvem vil realisere den for mig?"

Burde denne tråd i øvrigt ikke ligge under "Til og fra spiludvikling.dk" snarere end "branchen og uddannelse"?

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 2469
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by jonaz.dk » 10 Mar 2013, 12:14

Der er gamle tråde der trækker på smilebåndet og varmer om hjertet. XD
TAAAK! Lau og Tim!

Jeg håber ikke folk holder deres ideer tilbage grundet folkegaven. Det ville være synd og skam hvis vi ikke så lignede smukke og ambitiøse ytringer og erfaringsudvekslinger i fremtiden. :)

Zacker
Level 53 - Syntax error
Posts: 536
Joined: 12 Mar 2008, 15:18
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Zacker » 14 Mar 2013, 13:23

Smuk tråd, tak Lau og Tim!

Hamlet8008
Level 0 - Null
Posts: 2
Joined: 14 Aug 2013, 20:09

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Hamlet8008 » 14 Aug 2013, 20:42

Jeg har lige oprettet mig i dag som bruger af dette forum.

Årsagen er at jeg rent faktisk har udviklet et brætspil som jeg ønsker at konvertere til et computerspil.

At det kræver utrolig hårdt arbejde for at slå igennem i spilbranchen alene er jeg klar over og et eller andet sted bør man starte med noget "genialt" som på samme tid også er simpelt at udvikle.

Foruden mit eget spil er jeg åben overfor at modtage idéer til spil der skal udvikles, da jeg kan fremskaffe startkapital til projekter.

At få et online spil etableret er noget jeg forestiller mig kan blive en realitet om 2-4 år fra dags dato.

Online spil der minder om AQ.com Adventure Quest er interessante - det burde være "billigt" at udvikle noget lignende. Udviklerne har fat i den lange ende - nemlig at udvikle gratis online spil hvor brugerne kan købe sig til diverse ekstra ting.

2D spil er selvfølgelig mindre omkostningsvenlige end 3D spil og mine drenge kan finde på at spille så grimme spil som Roblox og Minecraft.

Hvor vidt mine evner går tabt blandt tusinde af andre spiludviklere vil jeg finde ud af før eller siden. Det kan være at jeg bliver skræmt over at projektet koster 500.000 kr. at realisere - det kan også være at der findes programmører i dette forum der ønsker at udvikle fra bunden og indgå et samarbejde som ikke kræver så meget kapital.

Mit nuværende brætspil skal tweakes en smule for at blive til et computerspil eller spil til Facebook som også er et godt marked, så vi må se hvordan dette udvikler sig til.

At du rent faktisk kan spille et spil i den virkelige verden inden det bliver elektronisk vil være en fordel da du kan teste spilmekanismerne - og i mit tilfælde kan jeg netop gøre dette da jeg printe spilleplader og spillekort direkte fra photoshop arbejde.

Mvh.

Hamlet8008

User avatar
mikesk
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 29 Apr 2010, 12:29
Location: Copenhagen S
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by mikesk » 15 Aug 2013, 14:34

Du er da lidt ude med riven, hva Lau. lol

men joo, der har da været nogle artikler her, som jonaz også siger "Der er gamle tråde der trækker på smilebåndet og varmer om hjertet". Men man kan jo altid ignorer dem hvis man ikke har tid og energi at læse den slags :)

Man kunne jo oprette et forum subsite bare for ideer :)

Mike

DonSonz
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 120
Joined: 25 Aug 2013, 11:39
Location: Denmark, Copenhagen

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by DonSonz » 25 Aug 2013, 12:19

Hej Lau

Først og fremmest mange tak for et super indslag.

Som med så meget her i livet, så er jeg enig på mange punkter og uenig i nogle få. Jeg vil forsøge i det følgende at give mit besyv med.

Jeg vil starte med det du påpeger med at være bange for at tale om sin ide grundet frygten for at ideen bliver stjålet. Her er jeg fuldt ud enig. Det svære er ikke at få en ide, men mere at føre den ud i livet. Det tror jeg mange herinde i tidens løb har måttet sande.

Hvis den skal føres ud i livet er du nødt til at kunne sælge din ide til en række af forskellige interessenter og her er det altså nødvendigt i detaljer at kunne fortælle om sin ide og hvordan man tænker den gennemført. Så udarbejd gerne en kommunikationsplan for hver af de forskellige interessenter.

Skal ideen så være genial før den kan blive til noget?
NEJ - det er ikke nødvendigt, selvom det helt sikkert hjælper lidt. Men se på mange af de spil der bliver udgivet. De er i rigtig mange tilfælde et "rip off" af andre spil. Og selv om ideen ER genial så oplever mange at konceptet undervejs skifter karakter grundet udviklingstid m.m.
Men er enig i at man nok ikke skal starte ud med at ville lave et AAA spil. Vær realistisk og start i det små, selvom det kan være svært at acceptere :-)

Skal man kunne tåle kritik?
JA - kritik er altid godt. Kritik er andres holdning og meninger som er klogt at lytte til. Gør man det, får man et bredere perspektiv at kunne vælge ud fra og dermed et bedre produkt i den sidste ende. Det ville være ekstra fedt hvis den kritik man får altid er konstruktiv, men sådan er verden desværre ikke skruet sammen, så lev med det. Lyt og Lær.

Er din ide ikke genial og har du ingen kapital, skal du så lade være med at Poste din ide her?
NEJ - for guds skyld. Gør det uanset hvad. Det er derfor dette forum er til. Tænk hvis mange afholdt sig fra at poste fordi de er bange for at det ikke holder. Så vil rigtig mange talenter gå til, hvilket ingen kan være tjent med. Hverken dem selv eller etablerede spiludviklere. Så brug dette forum til at skabe kontakt og til at høre andres holdninger og meninger - og bliv ved med at tro på og arbejde på at nå dit mål. I værste fald ender du der hvor du startede, men i mange tilfælde vil du, hvis du gebærder dig rigtigt, få kontakt til andre med samme lyst som dig selv og en masse indspark til at komme videre med din ide.

Mit sidste budskab skal være, at vi alle skal tage godt imod hinanden, og hjælpe så meget tiden tillader det. Det vil komme alle til gode i sidste ende. Husk på at den danske spilbranche i forvejen er meget lille og derved er det i forvejen svært for nye udviklere at starte noget op og for etablerede spilstudier at finde nye talenter.

Jeg er selv så småt i gang med en ide, som jeg senere vil præsentere i denne tråd efter de punkter Lau har opstillet. Håber på at få en masse indspark til dette og måske være så heldig at andre synes det kunne være interessant at bidrage på den ene eller anden måde.

Vi ses.

DonSonz
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 120
Joined: 25 Aug 2013, 11:39
Location: Denmark, Copenhagen

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by DonSonz » 19 Oct 2013, 12:07

Som tidligere lovet lægger jeg hermed min ide op og håber at få noget konstruktiv kritik. Pladsen er trang så jeg har valgt at begrænse beskrivelsen en del, men håber dette kan være med til at give en ide om selve projektet. Jeg ligger billeder af prototype i Showcase kort efter dette indlæg. Jeg vil også gerne have kommentarer til disse!

Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i Lau's fortrinlige punkter.

Hvem er du?

Jeg er uddannet edb-assistent, datanom og har taget en HD inden for ledelse, organisationsforandring og innovation. Jeg arbejder i dag som chef for en IT-afdeling på 11 dygtige teknikere.
Jeg er bosiddende i Hillerød, men min arbejdsplads er i København C.
Jeg har i en årrække på hobbybasis interesseret mig for spiludvikling og har tidligere lavet små spil helt fra bunden i OpenGL (udviklet i Delhpi, da jeg i forvejen arbejdsmæssigt udviklede applikationer med dette værktøj ).
Inden for det sidste års tid har jeg arbejdet lidt med Unity og fået lidt erfaring med hvad dette værktøj kan og ikke kan.

Hvad kan du bidrage med?

Som det fremgår af forrige afsnit så har jeg en del erfaring med ledelse og med alle de økonomiske aspekter af at drive en virksomhed. Derudover har jeg programmeringserfaring, men er ikke den del jeg satser på fremadrettet.
Jeg er i gang med at strikke en prototype sammen som visuelt viser hvordan jeg har tænkt mig at spillet skal fremstå. Jeg er ikke grafiker eller på anden måde 3D modellist, men har efter bedste evne brugt alle de hjælpemidler og værktøjer som jeg har kunnet opstøve. Jeg vil kort efter dette indlæg lægge billeder op under Showcases så I kan se hvilket grafisk udtryk jeg forventer spillet skal indeholde.
Derudover kan jeg bidrage til selve game designet, og er i fuld gang med at færdigøre designdokumentet.

Hvad går din ide ud på?
Spillet er en nyfortolkning af det gamle PC spil ”Gangsters - Organised Crime” fra 1998, med en række forbedringer i grafik, strategi og kampscener.
Dette udspilles i byen New Jerk, hvor gangsterbossen Don Vito styrer alt fra politik, ordensmagten, rockerne og de andre småforbryderorganisationer.
Du starter op fra bunden som småkriminel med begrænsede midler for til sidste at have udvidet dine ressourcer, territorier, status og magt, med det endelige mål at blive byens nye Don.
Vejen til dette mål går igennem at optjene penge igennem kriminelle aktiviteter. Disse penge bruges til at udvide din kriminelle organisation så du står stærkere i kampen mod politikerne, politiet og de andre kriminelle organisationer.
De kriminelle aktiviteter rangerer lige fra afpresning, trusler, inddragelse af beskyttelsespenge, salg af smuglervarer, narko, prostitution, røveri, bestikkelse, vold og mord.
Disse forbryderaktiviteter genkalder sig opmærksomhed fra Don Vito, ordensmagten og det politiske system alt efter aktiviteternes alvorlighed.
For at reducere opmærksomheden fra Don Vito og ordensmagten kan man bestikke de respektive med sorte penge. Men det er ikke alle aktiviteter man kan bestikke sig fra som eksempelvis mord, så disse aktiviteter skal man sørge for at udnytte varsomt.
For undervejs at kunne blive en politisk magtfaktor er du nødt til at gøre dele af dine økonomiske aktiviteter lovlige og hvidvaske de kriminelle indtjente penge.
Dette kan gøres igennem at opkøbe lovlige virksomheder og herigennem indtjene clean money. Med clean money og den rette status i byen bliver det muligt at påvirke det politiske system. Gevinsten ved dette er at opbygge så meget magt at man til sidst kan tage kampen op i mod Don Vito.

Spiltype:
Som udgangspunkt vil spillet være et strategispil – en blanding imellem Civilisation og Total War spillene og med RTS elementer i kampscenerne. Spillet foregår på ugebasis hvor man i mellem de for skellige uger udstikker ordre til sine gangstere og foretager de økonomiske aktiviteter, der skal udføres. Når alle ordre og økonomiske aktiviteter er foretaget afsluttes ugen med en status som giver overblik over økonomi, ordrestatus, fjendens aktiviteter m.m.
Undervejs vil du blive mødt af modtand fra Don Vito, ordensmagten, Rockere og andre rivaliserende bander. Dette kan komme til udtryk i deciderede kampscener, hvor spillet ændrer sig fra at være strategi baseret til at indeholde RTS baserede kampe.

Grafik:
I forhold til Gangsters Organised Crime er grafikken væsentlig forbedret og nu i 3D perspektiv. Verdenen ses ovenfra ligesom i det gamle spil, men med flere muligheder for at zoome ind og rotere Kamera. Det er muligt at få kameraet til at følge en ordre, så man kan se udfaldet af eksempelvis en bombning af en bygning.

Strategi:
Strategi er et vigtigt og bærende element og der fokuseres derfor meget på denne del i spillet. For at nå spillets mål er der en række parametre som skal udnyttes og afbalanceres på bedste vis.
Blandt disse parametre er f.eks.: Frygt og/eller respekt i befolkningen, økonomi, opmærksomhed fra fjenderne, Don Vito, politiet og det politiske system. Det strategiske element er fuldt beskrevet i designdokumentet og jeg vil ikke komme yderligere ind på det her.

Hvorfor er denne ide bedre end alle andre?

Jeg har ingen ambition om at denne ide skal være bedre end andres, men jeg er gået i gang med et spil som jeg selv brænder efter at ville spille. Der er en række spil i samme genre på markedet, som koncentrerer sig mere om det action prægede. Denne del er vigtig og vil også være en del af dette spil, men forskellen hvor dette spil skal differentiere sig er på den strategiske front.

Hvorfor poster du her, hvad har du brug for?

Jeg laver dette på hobby basis, og er nu kommet dertil hvor jeg godt kan bruge andres kritik, input og ideer/erfaringer til spillet.
Hvis der er nogen der pusler med samme ide eller overvejelser er I også meget velkomne til at kontakte mig. Dette gælder også hvis I har lyst til på den ene eller anden måde at bidrage til spillets realisering.

Har du et budget eller hvad kan du ellers tilbyde?

Som tidligere nævn befinder spillet sig stadig på hobbybasis, så der er ”so far” ingen midler forbundet til projektet. Om dette kommer til at ændre sig må tiden vise, men indtil videre må jeg se hvor langt jeg kan komme ad frivillighedens vej.
Men hvis det bliver realistisk, så ligger der en plan for hvordan der kan rejses midler til at føre spillet videre.

Zein
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 19 Oct 2016, 15:20

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Zein » 19 Oct 2016, 15:23

Kan man godt få et arbejde indenfor
Spille verden som kun handler om at komme op med ideer til nye spil osv. ??

User avatar
ZeroHero
Level 30 - RoboCop
Posts: 306
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by ZeroHero » 19 Oct 2016, 17:03

Jeg ved ikke hvilke slags ideer du taenker paa, men jeg har aldrig hoert om saadan en stilling... saa jeg tror svaret er nej. Folk i industrien lytter ofte til folk der har en del erfaring og som har vist at deres ideer, ikke blot er gode, men ogsaa kan realiseres inden for det budget som der er givet. Saa, hvis du gerne vil havde nogle folk til at lytte til dine ideer, saa vil jeg anbefale dig at blive producer eller game designer. Disse er stillinger som ofte har en stor indflydelse paa det kreative omraade af et spil projekt. Hvis du bliver rigtig god til det, kan du maaske vaere heldig at faa en chance som kreativ 'director'. De fleste firmaer jeg har arbejdet for har ofte lyttet til alle deres udvikleres ideer og til tider afholdt et demokratisk valg for, hvilken retning et projekt skal formes. Det er ofte kloges at lytte til mange erfarne og dygtige udviklerer fremfor blot at lytte til et faatal.

User avatar
Instawin
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 171
Joined: 30 Apr 2015, 09:28
Location: Copenhagen
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Instawin » 20 Oct 2016, 15:03

Det er også min erfaring, at det med idéen ikke altid er nok. Det skal kunne suppleres med én eller anden form for evne til at føre den ud i livet. Og som ovenfor skrevet, så er det jo desværre således, at ens "mening" først for alvor begynder at få noget vægt, når man har nogle "credentials" med sig i rygsækken.

Så det er, efter min erfaring, en virkelig virkelig god idé at have én eller anden evne med i tasken også. F.eks. programmering, 2D/3D art, project management, etc.

User avatar
ZeroHero
Level 30 - RoboCop
Posts: 306
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by ZeroHero » 20 Oct 2016, 17:08

Instawin wrote:så er det jo desværre således, at ens "mening" først for alvor begynder at få noget vægt, når man har nogle "credentials" med sig i rygsækken.
Jeg er ikke helt enig med at 'desvaerre' er det saaledes. Hvis folk ikke havde erfaring og doemte deres ideer derefter, ville et projekt nok hurtigt hoppe af sporet og risikoen for at lukke projektet vil vaere stor. Et godt eksempel er at besoege nogle af de hjemmesider, hvor indie udvikler viser deres projekter. Maengden af doede projekter er ekstrem stor i forhold til projekter som er blevet realiseret. Dette er formegenligt fordi udviklerne ikke har haft nok erfaring og ikke har vaeret i stand til at skabe en fornuftig realitets sans. Jeg ser det som den stoereste farezone for unge udviklerer. Ofte er fristelsen for at kaste sig ud i for store projekter meget stor, og man har ofte undermineret tid samt penge inden man gaar igang. Det kunne vaere interessant at lytte til folks generelle holdning til dette.

Møkz
Level 3 - Infant
Posts: 33
Joined: 11 Sep 2012, 20:24

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Møkz » 21 Oct 2016, 09:11

Nu er det jo sådan, at et argument ikke bliver værre eller bedre pga. afsenderens erfaring eller "credentials".

Enhver idé eller argument bør dømmes udfra sit eget merit, uden tanke på hvem der foreslog den.

Men vi kan sagtens blive enige om, at folk med meget erfaring kommer frem til bedre idéer, på kortere tid end helt grønne minions. ;)

User avatar
Instawin
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 171
Joined: 30 Apr 2015, 09:28
Location: Copenhagen
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Instawin » 25 Oct 2016, 12:46

Åååh ja, men så absolut. Det var egentlig heller ikke ment sådan, at jeg mener det er "forkert", at mere erfarne røster har tendens til at høste flere lyttere.
Det synes jeg er fint og helt naturligt :)

Det jeg egentlig vil sige er, at hvis man vil demonstrere sin styrke som spiludvikler, eller helt rendyrket "game designer" som tråden her handler om, så er det min overbevisning, at man skal have nogle "beviser" med sig, der understreger at ens evner er værd at tillægge værdi.
De beviser er meget ofte credentials fra tidligere produktioner.

Og personligt ville jeg nok også have lettere ved at sætte min lid til en person, der har "været i felten" og skaffet sig noget erfaring. Netop fordi spiludvikling er så "flydende/usikker" i forhold estimering af både tidsforbrug og budgetter.

Det som jeg - personligt - føler er lidt ambivalent er: Hvor skal man starte i dagens Danmark? Hvor kan man få lov at få den her tyngde, som alle vil have, hvis ikke man kan blive "sluppet ind" et sted og begynde at opbygge de kompetencer.
Og derfor er det også min pointe, at man skal kunne et praktisk "håndværk" til branchen, for at starte et sted. Det vil derfra kunne lede til, at man på en længere bane kan indtage eller forfølge andre roller.

Men det kunne da være interessant at høre flere input på, hvordan karrierevejene har set ud for forskellige personer i branchen og hvilke krav nogle af branchens spydspidser stiller til de folk, som de gerne vil have ind?

spa
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 146
Joined: 11 Mar 2008, 23:56
Location: Glostrup
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by spa » 25 Oct 2016, 14:29

Møkz: Når du snakker om at få ideer så får du det til at lyde som om at man bare leverer een ide/pitch og så finder man ligesom ud af det hen af vejen - og ja der kan en begynder principielt have lige så gode high-level ideer som de mere erfarne, men vedkommende skal stadigt passe ind i produktionen efterfølgene og hvis han/hun er den med "visionen" så skal der også leveres svar når tingene bliver mere konkrete og der skal tages valg som man ikke lige tænkte over i ens high-level pitch. Og det er der begyndere ofte kommer til kort fordi de ikke har set alle de ting der IKKE virker, men kun kender til spil overfladisk fra deres spiloplevelser med færdige retail produktioner hvor valgene virker åbenlyse i bakspejlet. Typisk har folk med lidt erfaring ikke altid den mængde selvkritik der skal til og har det med at tage forskellige komponenter fra deres yndlingsspil og smaske sammen relativt ukritisk.

User avatar
Instawin
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 171
Joined: 30 Apr 2015, 09:28
Location: Copenhagen
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Instawin » 25 Oct 2016, 14:40

Det er en god pointe spa.
Der ligger RIGTIG meget teori om alt lige fra menneskelig natur, psykologiske virkemidler, usability, feedback, etc. etc. som kræver man har kendskab til tingene.

Jeg taler af bitter erfaring! Jeg er blandt dem, der er sprunget ud i det med samlede ben, uden forudgående kendskab til "whats Down the rabbit hole". Og jeg skal hilse at sige, at det har været en energidrænende oplevelse at erfare, hvor mange ting der hører med til at lave computerspil - spil i det hele taget!
Alle de mange tandhjul, der skal passe sammen i en produktion - det er til tider ganske overvældende!

Møkz
Level 3 - Infant
Posts: 33
Joined: 11 Sep 2012, 20:24

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Møkz » 28 Oct 2016, 10:36

Spa: Det er så slet, slet ikke det jeg siger. Det eneste jeg siger er, at hvis jeg f.eks. er igang med at udvikle et boardgame med med yderligere cardgame elementer, så kan idéer omkring sammenspillet mellem mekanikkerne komme fra forskellige folk. Men selve idéens værdi har intet at gøre med hvem der har fremsagt den - det har kun noget at gøre med om idéen er brugbar, eller ej. Og det er der jeg siger, at jeg er helt enig i, at en erfaren game designer naturligvis vil, kva sin erfaring, komme frem til de bedre designs, og på kortere tid, end en grønskolling. Og ydermere har en erfaren game designer evnerne til at se frem i produktionen, og se, om idéen eller designet passer med resten af produktionen - det vil en uerfaren nybegynder have meget svært ved, tror jeg. Men selve idéens/designets værdi kommer stadig ikke an på hvem der har frembragt den, efter min mening i hvertfald.

Det er det eneste jeg siger. :)

User avatar
ZeroHero
Level 30 - RoboCop
Posts: 306
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by ZeroHero » 28 Oct 2016, 11:59

Møkz: Ja, teoretisk set kan en uerfaren udvikler komme frem til samme resultat men af aabenlyse grunde er det nok meget utaenkligt at den uerfarne har en helstoebt plan inden udviklingen af spillet gaar i gang. Det vil sige at den uerfarne ofte vil gaa igennem en masse "trial and errors" for at komme til samme resultat som den erfarne udvikler. Det vil dermed tage en masse tid (ofte aar). Vi alle ved at tid er lig med penge. Saa med mindre du har et kaempe budget eller er god til at overtale investorer til at pumpe penge i dit projekt saa doer dit projekt inden du naar i maal. Det var den pointe som jeg haabede du ville laegge mest vaegt paa i mit tidligere indlaeg. Et godt eksempel er danske Zero Point Software, som har udviklet paa deres spil "Interstellar Marines" i over 10 aar og stadigvaek ikke har et faerdigt spil klar endnu. Selvfoelgeligt har du projekter som Minecraft lavet af et lille (dengang ikke saerlig erfaren) hold og er heldig med lave noget nyt og spaendende. Du siger at en ide/design's vaerdi kommer ikke an paa, hvem der har frembragt den. Jeg vil gaa saa langt at sige at en ide/design ingen vaerdi har overhovedet, indtil den er blevet realiseret!

spa
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 146
Joined: 11 Mar 2008, 23:56
Location: Glostrup
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by spa » 28 Oct 2016, 18:45

Møkz: Det skriver jeg også at jeg enig i - det er bare en ret banal pointe som ingen kan være uenig i, men det er sagt i en kontekst der hedder "kan man få arbejde i spilbranchen kun ved at komme med ideer?" så jeg synes din kommentar krævede noget mere balance - det var ikke et forsøg på at misfortolke og jeg beklager hvis det virkede sådan.

Møkz
Level 3 - Infant
Posts: 33
Joined: 11 Sep 2012, 20:24

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Møkz » 31 Oct 2016, 10:05

Spa: Du behøver slet ikke undskylde. ;) Det ér en ret banal pointe, men jeg synes egentlig det virker som om mange er uenige i den. Iøvrigt, så tror jeg sku ikke på man kan leve af at "komme med idéer" :P

Jeg ville i hvertfald ikke ansætte en, som kun skulle det.

User avatar
Instawin
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 171
Joined: 30 Apr 2015, 09:28
Location: Copenhagen
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by Instawin » 31 Oct 2016, 13:39

Så måske noget i stil med, at en god idé kan komme fra hvem som helst - erfaren som uerfaren - men at det som regel vil være mest sandsynligt, at det kan bringes bedst, hurtigst og sikrest videre til noget mere end en idé, hvis erfarne kræfter knyttes på?

Det giver i hvert fald god mening for mig :)
Idéen er i hvert fald altid kun en del af en samlet produktion - måske endda en mindre del. At realisere den er måske "the real trick"?

User avatar
ZeroHero
Level 30 - RoboCop
Posts: 306
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: FOLKEGAVE: Har du en god ide til et spil? *sticky*

Unread post by ZeroHero » 31 Oct 2016, 15:43

Jeg vil helt sikkert mene at realiseringen er "the real trick" baade for store og smaa ideer.

Her er den erfaring jeg har hoestet naar det handler om fra ide til realiseringen for stoerre firmaer.

De fleste firmaer jeg har arbejdet for praesenterer nogle koncepter paa et meget high-level plan. Nogle gange er koncepterne baseret paa popularitet i industrien, mens andre gange er de baseret paa in-house teknologi eller med andre ord, hvad kan vi udvikle med det teknologi som vi pt har til raadighed. Et hold of kreative folk (designers) vil derefter tage konceptet og komme med foreslag til den visuelle del, unikke features osv. Det hele vil derefter blive praesenteret for et teknisk hold som vil vurderer en tidsplan (i grove traek). En eller flere producerer vil derefter vurderer antallet af folk der skal bruges til projektet, samt en samlet tidsplan og pris. Til sidst vil ofte en teknisk director kigge paa planen sammen med producererne og vurderer om tallene stemmer og er realistiske. Ofte er der behov for at aendre planen, hvis prisen samt tidsplanen ikke passer til budgettet. Hvis der er behov for en aendring vil spil designerne kigge paa konceptet igen og det hele vil gentage sig indtil der er fundet en balance. Hvis der ikke kan findes en balance droppes projektet og jagten paa et nyt koncept saettes igang. Der er dermed en del folk som har part i et faerdig spil ide. Et hold vil derefter lave en prototype af konceptet. Hvilket ofte vil lede til flere aendringer og i vaereste tilfaelde lede til et spils doed. Hvis prototypen accepteres vil et hold af artist polere den visuelle del. Prototypen vil derefter blive praenseret for investorer samt udgiverer. Udfaldet af disse praesentationer vil afgoere om spillet skal udvikles eller ej. Hvis en udgiver er interesseret vil de ofte komme med krav til aendringer af spillet.

Det kunne vaere interessant at hoere andres erfaring.

Post Reply