Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

rasmusrn
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 10 Dec 2013, 22:27

Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

Unread post by rasmusrn » 29 Jan 2014, 14:15

Jeg har tidligere været aktiv i Aarhus Ruby Brigade (Ruby er programmeringsprog, bl.a. meget anvendt i web-udvikling). Kort fortalt er det en gruppe hvor Ruby-entusiaster mødes en gang om måneden og snakker om Ruby-relatede ting. Har man arbejdet på noget fedt, kan man be' om ordet og holde et oplæg. Møderne varer typisk to timer og der er oftest 1-3 oplæg af forskellige længde og der er typisk 7-15 deltagere. Læs evt. mere på aarhusrb.dk.

Efter jeg sidste år skiftede fra at være Ruby-udvikler til at være spil-udvikler, har jeg ledt efter en lign. gruppe med fokus på spiludvikling. Jeg ved der findes Spilbar og lign. initiativer men enten sker de for sjældent (i Aarhus hvert fald) eller også har de relativt bredde rammer: markedsføring, game-design, forretningsmodeller, tegneteknikker, programmering, 3d-modellering, osv. Det er muligt at man med denne måde omfavner flere mennesker, men man kommer aldrig i dybden med tingene.

Jeg kunne godt tænke mig et regelmæssigt (gerne en gang om måneden) meetup hvor der fokuseres på den programmatiske del af spiludvikling: engine-arkitekturer, renderings-teknikker, nyeste hardware- eller platform-api'er, realtime netværksprogrammering, memory management, platforme-specifikke finurligheder - eller måske man bare har lavet en skør tech-demo man vil vise frem. Ja, der er så ufatteligt mange fede aspekter man kan tale om, at jeg synes det er for dårligt, at vi ikke gør det! Ved at snævre emnet lidt ind på denne måde øger vi samtidig sandsynligheden for, at vi i fællesskab kan lade hinandens passion, entusiasme og erfaringer smitte af på hinanden simpelthen fordi vi i højere grad brænder for de samme ting.

Derfor overvejer jeg at starte et månedligt meetup i Aarhus for spiludviklere med fokus på programmering, herunder system-design, teknikker og værktøjer (fx Unity).

Jeg har to spørgsmål:

- Findes der noget lign. det jeg beskriver i Aarhus eller omegn? Det ville være dumt at starte noget nyt op hvis det allerede fandtes.
- Var det noget du ville deltage i eller tror du andre vil? Jeg ville være ovenud tilfreds hvis man kunne samle 5-10 deltagere per gang.

Herunder er et udkast til en invitation jeg har arbejdet på. Meget af det står allerede i ovenstående men læs det hvis du er nysgerrig:

Jeg elsker spilprogrammering! Og det tror jeg også, at der er mange andre i Aarhus og omegn der gør. Så hvad siger I til at mødes og dele erfaringer, viden og røverhistorier fra branchen?

Med Aarhus Gamedevs vil jeg etablere et månedligt show’n tell møde-gruppe for hvor man i uformelle rammer kan komme og snakke om hvad der rør sig indenfor kunsten, at programmere computerspil.

Forud for hvert møde kan alle anmode om at få ordet hvis de har et emne de gerne vil fortælle om. Det kunne fx være at man for nyligt har lært en ny renderingsteknik, en ny måde at strukturere sin AI-kode, et nyt programmeringssprog eller måske er man oppe at ringe over et nyt svedigt værktøj, man har opdaget eller skrevet.

Som udgangspunkt er planen, at fokus holdes på generelle spil-programmerings-teknikker så det har relevans for alle spilprogrammører uanset sprog, platform og engines. Men har du opdaget en fantastisk spændende ting ved fx Android eller Unity som alle bør høre om, så skal der naturligvis også være plads til det.

Planen er, at afholde mødet sidste mandag i hver måned kl. 16-18. Jeg tænker at 2-3 talks á ca. 20-40 minutter per møde er passende. Første gang bliver d. X hos Y.

Denne plan for Aarhus Gamedevs er indtil videre kun et oplæg og al feedback til forbedring af format er meget velkommen.

Jeg håber vi ses :-)


- Rasmus Rønn Nielsen

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 197
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

Unread post by Wikzo » 30 Jan 2014, 12:38

Cool initiativ. Har længe arbejdet/håbet på sådan noget i Århus.

Desværre bor jeg ikke længere i Århus, men Aalborg, hvor vi for nyligt stiftede et lignende arrangement, som du måske kan tage lidt inspiration fra: Aalborg Game Dev Network (https://www.facebook.com/groups/dienetaalborg/), hvor vi hver mandag mødes og hygger/game jam'er/snakker spil/holder oplæg/etc.

rasmusrn
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 10 Dec 2013, 22:27

Re: Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

Unread post by rasmusrn » 30 Jan 2014, 22:05

Wikzo wrote:Cool initiativ. Har længe arbejdet/håbet på sådan noget i Århus.

Desværre bor jeg ikke længere i Århus, men Aalborg, hvor vi for nyligt stiftede et lignende arrangement, som du måske kan tage lidt inspiration fra: Aalborg Game Dev Network (https://www.facebook.com/groups/dienetaalborg/), hvor vi hver mandag mødes og hygger/game jam'er/snakker spil/holder oplæg/etc.
Tak for anbefalingen. Ser ud til at være hyggeligt/interessant. Måske jeg skulle se om jeg kunne svinge forbi en dag :-)

Hvis du har nogle Aarhusianske spil-udvikler-bekendte, så send dem gerne et link til dette indlæg :)

User avatar
eMilk
Level 21 - Shamus
Posts: 219
Joined: 16 Aug 2009, 22:21
Location: Aalborg
Contact:

Re: Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

Unread post by eMilk » 31 Jan 2014, 00:04

Tror godt det kunne være noget vi kunne være klar på at støtte/koble sammen i Bermuda. (http://www.bermudaproject.dk)
Giv mig evt. et ring (+45 8755 4912) i løbet af næste uge, så kan vi snakke nærmere om mulighederne.

rasmusrn
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 10 Dec 2013, 22:27

Re: Månedligt gamedev-mødegruppe i Aarhus. Anyone?

Unread post by rasmusrn » 17 Feb 2014, 21:09

Det har vist sig sværere at få fat i Aarhus-spil-programmør-typer, der er med på idéen.

Det kan enten skyldes, at der ikke er nogen - eller at jeg ikke har fået fat i dem endnu. Jeg satser på det sidste og fortsætter med at lede!

Kender du nogen, der muligvis kunne være interesseret må du meget gøre dem opmærksomme på denne tråd, få dem til at skrive til mig på rasmusrnielsen snabel-a gmail.com eller måske liste deres kontakt-oplysninger her, takker :)

Post Reply