Page 1 of 1

Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil....

Posted: 02 Apr 2014, 16:02
by vonknut
Pressemeddelelse:
http://www.dfi.dk/Nyheder/NyhederFraDFI ... nyhedsbrev

Faktisk oplæg til aftale:
http://www.dfi.dk/~/media/Sektioner/Bra ... -2018.ashx

På papiret:
Ønske om flere penge til spil eller spil-agtige projekter.

I praksis?:
I think there is more to it, than meets they eye :)

Re: Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil...

Posted: 03 Apr 2014, 06:32
by Vanulla_Ace
Det ser ud, som om de flere penge til spilområdet bliver helt afhængige af, hvorvidt man kan overbevise forhandlerne om, at spil er public service, og dermed bør have del i licensmidlerne. Ifølge oplægget skal hele øgningen på spilområdet komme fra licensmidler. Og det virker måske en anelse optimistisk, at man på en side i et oplæg, kan omdefinere spil til også at være public service, uden at gå i dybden med, hvorfor det er det. Ikke mindst, når der (1) Pt. er så meget debat om, hvad PS i virkeligheden er, og hvordan det defineres (2) synes at være stadig flere, som mener at de skal have del i licensmidlerne.

Når de så er sagt, så er det jo ret positivt, at der er et ønske om, både at øge spilstøtten med en faktor 4, og også udvide den til også at omfatte produktionsstøtte.

Re: Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil...

Posted: 03 Apr 2014, 07:20
by ThomasLund
Syntes også der er rigtig mange gode ideer og argumenter i oplægget. Selvom det stadig vil være "artzy fartzy" spil som vil rende med de fleste af midlerne som jeg kan læse det, så er det da skridt i den rigtige retning.

Re: Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil...

Posted: 03 Apr 2014, 08:59
by vonknut
Oplægget slår jo på tromme for at spil er kulturelle og alle de støttede spil skal være kulturelle / narrativt nyskabende / innovative / kunstnerisk ambitiøse. -hvilket så giver dem berettigelse til at bede om licenspenge.

Men det betyder også at:
ThomasLund wrote:Selvom det stadig vil være "artzy fartzy" spil som vil rende med de fleste af midlerne som jeg kan læse det

-vist er en underdrivelse :)

Specielt når man ser på de projekt-eksempler som de fremhæver som eksempler på typer af produktioner der i fremtiden skal støttes.

Men så længe den kommer til at køre ved siden af Spilstøtteordningen, så er det jo fint nok.
Så kan den vende tilbage til at støtte mere klassiske spil.

Re: Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil...

Posted: 03 Apr 2014, 15:01
by Vanulla_Ace
Problemet er jo ikke så meget, at spilstøtteordningen er en kulturstøtte, og dermed støtter ud fra kulturelle kriterier. Problemet er, at det er den eneste nationale ordning for spilstøtte der er.

Var der nogle muligheder for støtte i den mere kommercielle ende af spektret, så var det jo en anden sag.

Selvom DFI jo støtter både kulturelle og markedsorienterede film, så er vi jo nok ret enige om, at filmbranchen, og dens måde at fungere på, ikke er noget spil bør kopiere (Og det ville jo også kræve en ca. 100-dobling af støtten ;))

Men generelt synes jeg de er fornuftige. Især i forhold til ønsket om også at få en egentlig produktionsstøtte, så man kan få projekterne helt i mål. Der er ret mange støttede spil, som aldrig er nået frem til en udgivelse.

Det eneste jeg kan være lidt nervøs for er smagdommer-vendingen, hvor de skriver at de ikke vil støtte "forrående" spil. Jeg har aldrig hørt et sådan argument fremført i forhold til nogen andre kulturformer.

Re: Nyt DFI oplæg til filmaftale 2015-2018 - nu med spil...

Posted: 03 Apr 2014, 21:45
by vonknut
Vanulla_Ace wrote:Problemet er jo ikke så meget, at spilstøtteordningen er en kulturstøtte, og dermed støtter ud fra kulturelle kriterier. Problemet er, at det er den eneste nationale ordning for spilstøtte der er.
Right on!

Og ja tak til produktions støtte.
Giver idag så meget mere mening end demo....

Det var noget andet for 10 år siden og nok lidt et lven fra den tid.