Spørgsmål om firmakonstruktion

blaavogn
Level 3 - Infant
Posts: 39
Joined: 26 Jul 2013, 00:20
Contact:

Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by blaavogn » 04 Aug 2014, 21:20

Hej alle sammen

Jeg er sammen med Malte Burup i gang med et større spilprojekt, som der kommer mere om senere.
Inden vi når langt ind i processen, overvejer vi, hvordan det rent juridisk eller virksomhedsmæssigt er smart at udforme samarbejdet.
Ingen af os har rigtigt styr på sådan noget, så vi vil lufte vores tanker, og høre om der er nogen, som har noget input.

Helt grundlæggende er vores målsætning er at udgive på Steam, og vi har et spilkoncept, som vi begge synes er fedt.
Det står åbent, om vi har lyst til at lave noget sammen bagefter, så målet er ikke at etablere os som et fælles spilfirma.

Vi har begge to tænkt os at oprette et enkeltmandsfirma til andre projekter, Malte er f.eks. i gang med en børnebog, og jeg laver måske nogle mikrospil ved siden af.
Spørgsmålet er, om man kan lave projektet som et samarbejde mellem de to firmaer, eller om vi skal oprette et tomands-firma (givetvis et iværksætterselskab) udelukkende til udgivelse af dette spil.
Vi hælder mest til at have hvert vores firma, og på en eller anden måde udgive i fællesskab, lyder det som en dårlig ide?
Og er der nogen, som har erfaring med hvordan man strikker et godt samarbejde sammen? Skal man have en kontrakt af en eller anden art? Er der nogle fælder man skal passe på?

Det skal tilføjes at ikke nogen af os har nogen penge, så vi har ikke en startkapital, som vi kan skyde i et evt. fælles firma.

Venlig hilsen
Holger

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 197
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Wikzo » 04 Aug 2014, 23:11

Kan anbefale at tage kontakt til Integra, som er it-advokater og tilmed har forstand på spiludvikling/-firmaer. Jeg er helt sikker på, at Robert og Kim kan hjælpe jer med sådanne ting :)

Var til et foredrag ved dem sidste år. Prøv evt. at kigge på deres slides her (prøv "Robert_Præsentation_GamesDay_2013").

Karsten
Level 6 - Apprentice
Posts: 62
Joined: 25 Nov 2010, 18:29
Location: Valby

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Karsten » 05 Aug 2014, 12:27

LIge en random tanke fra mig.

Så vidt jeg ved er det kun muligt at oprette et enkelt enkelmandsfirma i DK.
Så måske I lige skulle starte med at tjekke om der er evt begrænsninger i den forbindelse.

blaavogn
Level 3 - Infant
Posts: 39
Joined: 26 Jul 2013, 00:20
Contact:

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by blaavogn » 05 Aug 2014, 15:05

Tak for linket Gustav, det kan være vi skal prøve at tage kontakt til dem, hvis vi får skrabet nogle penge sammen :)

Karsten: vi vil kun have et enkelt firma hver især, det kan jeg ikke se, at der skal være noget problem med.

Peter
Level 4 - Newbie
Posts: 48
Joined: 29 May 2009, 11:14

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Peter » 05 Aug 2014, 22:58

hmm. I min snævre optik har i kun 2 muligheder:

1) Betal en advokat for at udfærdige kontrakter for jer. Så vil han have ansvaret for at kontrakterne er skruet forsvarligt sammen.

2) Google godt og grundigt på emnet.... Nedskriv en kontrakt som i selv mener er dækkende og underskriv den. Håb på at den rent faktisk holder i retten hvis det nogensinde skulle komme dertil....

Personligt er jeg nok mest til 2), dog uden nedskrivning af kontrakt... aka: Hav en mundtlig aftale med din partner som du stoler på, og tro på at han ikke prøver at snyde dig senere... Naivt, muligvis, men helt ærligt mener jeg at chancen for at du bliver snydt for en stor gevinst er væsentligt mindre end chancen for at projektet nogensinde får en stor gevinst..... (jaja, kald mig pessimist.... :) )

-Peter

blaavogn
Level 3 - Infant
Posts: 39
Joined: 26 Jul 2013, 00:20
Contact:

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by blaavogn » 06 Aug 2014, 00:43

Jeg kan godt se, at det i mit oprindelige indlæg kommer til at lyde som omfokus ligger meget på vores rettigheder i forhold til hinanden.
Det er nok et aspekt, hvor vi kun kan få vejledning af en advokat. I virkeligheden er det ikke noget, som jeg er specielt nervøs for, med mindre vi af en eller anden grund bliver dødeligt uvenner.

Overvejelsen var dog også, om der kan være problemer ved at arbejde ud fra et enkeltmandsfirma. Bliver man taget mindre seriøst? Er der støtte man er/ikke er berettiget til? Er det fuldstændigt ligegyldigt? Det er selvfølgeligt tidligt at tænke på, men det er noget, som vi skal have afklaret før eller siden.

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Lau Korsgaard » 07 Aug 2014, 23:47

Ja jeg vil helt sikkert mene at når i en gang lancerer på Steam skal i eller en af jer have et ApS

Det kan godt være at valve slet ikke vil lade jer lancere uden, det er jeg ikke sikker på.

Men det er i hvert fald noget rod at lancere som to enkeltmandsfirmaer. Alle royalties fra valve går ind på ets firmas konto, altså direkte ind i en af jeres privatøkonomi. Derefter skal man have distribueret halvdelen af pengene over til den anden og holde styr på skat, moms og shit.

Så på et eller andet tidspunkt skal i begge eller en af jer lave et Aps (evt. gennem iværksætter konto) men vent med at køre advokater og maskineriet i stilling før i er tvunget til det.

Jeg synes dog det er en rigtig god ide at i sætter jer ned og skripler en lille aftale sammen. Bare så der er et papir hvor der mere eller mindre bare står at i begge to ejer projektet. I kan også lave en aftale om at hvis i har udgifter i løbet af produktionen så kan man notere dem ned og få de penge dækket før i deler royalties når i begynder at tjene noget.

På et eller andet tidspunkt når i er nået længere i projektet (men før i bliver uvenner) kan det være godt at lave en mere komplet kontrakt mellem jer som beskriver rettigheder, royalties, uoverenstemmelser osv. Skriv en email til mig på lau snabela knapnokgames punktum com hvis i gerne vil have nogle eksempler på sådanne kontrakter.

mvh Lau

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 813
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by vonknut » 09 Aug 2014, 23:39

Den billiger version er et IS, som er børne udgaven af et ApS, men den har nogle issues ift. gensidig ansvar overfor told og skat.

I kan også oprette en forening der er moms og skattepligtig.
Den virker som et IS, men med mindre papirparbejde og mindre strenge regler.

Ved ikke om IS eller forenings modellen er noget som er "nok" til Steam.
Det er i praksis den amerikanske skattelovgivning, som er den der sætter reglerne for hvad der godtages.
-og den er lidt kryptisk.

Generelt er den rigtig løsning et ApS, som Lau skriver.
Det koster ca. 5k at få lavet, inkl en dummy kontrakt.
Derudover skal man have noget stående på kontoen som sikkerhed, ved oprettelsestidspunktet, som så lidt bliver bundet i virksomheden (er vist nede på 50k).
De kan derefter udbetales som løn e.l. - men så blive pengene i praksis dobbelt beskattede (medmindre de var sorte til at starte med :)

Alternativt kan man købe et brugt aps.
Det koster vist ikke det vilde(et par tusinde) og kan nogle gange fåes med underskud oven i hatten (læs: skatte fradrag til gode), men der kan der være nogle "lig i lasten" ift. belåning / ansvar overfor 3. part / ubetalte regninger etc.
-så det kan ikke anbefales, medmindre det er fra nogen du kender godt...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

User avatar
Pegepinden
Level 16 - Hellghast
Posts: 167
Joined: 17 Jul 2013, 22:51

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Pegepinden » 10 Aug 2014, 15:46

Vil helt klart kigge på et IVS. Kræver 1. kr i oprettelse (+gebyr) hvorefter man opsparer min 25% af selskabets overskud indtil man når en reserve på de 50.000 der kræves ved oprettelse af ApS, som dit firma herefter kan blive omdannet til.
En kæmpe fordel ved IVS og ApS er jo at du som sådan ikke hæfter personligt, hvilket er tilfældet ved et IS.

Men som det er nævnt så ville jeg helt klart også starte med en projekt kontrakt indtil andet er nødvendigt. Og lød som om Lau havde nogle eksempler liggende, ellers har jeg en standard en liggende som bliver brugt i startupbootcamp.
I code stuff, it is true!

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Lau Korsgaard » 10 Aug 2014, 16:12

Så det vil sige at IVSer konstrueres af ubeskattede penge? - så er det jo sindssygt nemt at konstruere et ApS med IVS

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 197
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Wikzo » 10 Aug 2014, 16:25

Jeg har også forstået IvS som "kommende ApS", hvor man ikke hæfter personligt. Det er ret nyt, men lader til at virke godt. Dog er der alle de formelle ting med direktør, bestyrelse osv., som ikke er at finde i et IS. Men med IS hæfter man personligt med sit CPR-nummer.
Peter wrote: Personligt er jeg nok mest til 2), dog uden nedskrivning af kontrakt... aka: Hav en mundtlig aftale med din partner som du stoler på, og tro på at han ikke prøver at snyde dig senere...
Er på ingen måde ekspert, men har efterhånden været til en del foredrag om dette, hvor ALLE anbefaler, at man laver en kontrakt på papir - uanset hvor stor/lille aftalen er. Man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden, og selvom man er gode venner lige nu, kan der ske mange ting, som kan få komplikationer, hvis man ikke har en skriftlig aftale.

blaavogn
Level 3 - Infant
Posts: 39
Joined: 26 Jul 2013, 00:20
Contact:

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by blaavogn » 10 Aug 2014, 17:07

Tak for svarende. Det ser ud til at, at vi skal have læst på IS og APS, når vi kommer længere med projektet. Det virker lidt besværligt, men man kommer jo nok ikke uden om noget papirarbejde hvis man vil udgive et spil :)

Lau, jeg sender en mail, jeg vil meget gerne se et par eksempler på en samarbejdskontrakt.

User avatar
Pegepinden
Level 16 - Hellghast
Posts: 167
Joined: 17 Jul 2013, 22:51

Re: Spørgsmål om firmakonstruktion

Unread post by Pegepinden » 11 Aug 2014, 11:26

Lau Korsgaard wrote:Så det vil sige at IVSer konstrueres af ubeskattede penge? - så er det jo sindssygt nemt at konstruere et ApS med IVS
Ja, det var jo ideen med IVS - at det skulle blive nemmere ;)

Kan læses mere her: http://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskab
I code stuff, it is true!

Post Reply