Du har en god forklarende stemme.
Blev ved med altid at eksemplificér de ting du laver. Så brugeren kan relatere sig til, hvilke elementer af spilproduktionen det påvirker.
De fleste, der roder sig ud i det her har antageligvis en forkærlighed for spil, og mange spiloplevelser med i rygsækken. Så derfor er det vigtigt at blive ved med at "tegne mentale billeder" af, hvad de kan ende med at bruge tingene til.
Vær meget opmærksom på, at mennesker lære forskelligt. Generelt taler man om visuelt, auditivt og kinestetisk indlæring (så vidt jeg husker).
Jeg har kun set dit aller første tutorial, hvor der kun er én slide, med 7 punkter på. F.eks. i den, der mener jeg, at du med fordel kan lave et slide til hvert punkt, selvom du kun kort gennemgår dem.
Det vil understøtte flere indlæringsprincipper - også selvom du ikke gå i dybden med det.
Men jeg synes det er fedt, at du har kastet dig ud i det. Jeg forestiller mig, at det er noget der tager væsentlig med tid, forberedelse, komposition, emner, flow, samspil med teknik osv.
Og så lige en personlig præference - Det er fint nok med humor og jokes, men det må ikke overtage lydbilledet. P.t. ser jeg selv en hel del tutorials, fordi jeg har "taget pennen op" efter 10 år med tegnekreativ tørke. Så for lige at komme tilbage i rillen, så ser jeg alverdens tutorials omkring emnets facetter. Men jeg kan ikke udstå, når folk skal tale til deres tegning, synge mens de laver noget, fløjte eller på anden måde forsøge at "underholde" med anekdoter.
Hvis det har relevans for emnet man ser om, relevans i forhold til henvisninger til andre kunstnere, tutorials osv. så er det fint nok. Eller forklaring om, hvorfor man personlig har én eller anden præference, så er det noget man som seer kan anvende til at danne sig sin egen mening og holdning til tingene.
Well, det var lige en personlig præference. Andre har det muligvis på en anden måde.
Blot for eksemplets skyld, så er ham her god (i min optik)
https://www.youtube.com/watch?v=WkMwlHD84uE
Og ham her er lidt for meget
https://www.youtube.com/watch?v=mH-q6naBcvg
Om end han laver en præsentation med video i starten som anbefales ovenfor - og det virker meget godt, som DennisJensen pointerer.
Og husk at forklare også de små simple detaljer - igen og igen, også dem, der virker uvæsentlige. For nogle måneder siden rendte jeg igennem 18-20 C# tutorials. Og der er godt nok meget at holde styr på, som ny bruger, og husk for guds skyld at holde det på et uteknisk niveau med forklaringerne. Og bestem dig for om du vil anvende danske eller engelske udtryk. Og hvis du bruger engelske (hvilket kan give fin mening - for jeg tror det er fremtiden), så forklar dem lige på dansk.
Nåh ... jeg kommer sikkert på mere ...
