Spiludvikling.dk

Historie på Gamasutra om Nintendo vs. Sony vs. Microsoft ift. indtjening:
http://www.gamasutra.com/php-bin/news_i ... tory=21967

Det interessante her er selvfølgeligt ikke hvem der har hvor mange procent, men at et firma (hvis man ellers kan klassificere en gigantisk entitet som Nintendo, for noget så banalt...) der satser på at gå imod den klassiske "AAA - more is more" strategi, alligevel klarer sig så godt.

PC, Xbox og Playstation spil-industrien er jo kendetegnet ved fokus på AAA titler, der sælger ved at have flottere grafik, lyd og mere cinematisk indhold, end forgængerne. Dette tunnelsyns-agtive AAA fokus har vi jo alle hørt om før, og mange større designere klynker jo også ofte over det. Men indtil nu er den ikke desto mindre blevet stemplet som en sandhed, med kun få undtagelser, grundet at "the sales-figures don't lie".

Indtil for nogle år siden, sad Nintendo på nogle stærke spil-brands, på Gameboy hardwaren samt på et par svigtende konsoller. Ikke noget at juble over, men de overlevede (tror dog også at de lavede en del elektronisk legetøj + arkade maskiner).
I løbet af de seneste par år, med fremkomsten af DS/DS-Lite og Wii, har de badet sig i succes og fremgang. -de har foretaget en genetablering af branded, der kan sammenlignes med hvad Apple foretog fra start 2000 og frem.

Jeg ved ikke hvor mange af jer der har spillet Wii og DS, men specielt DS'en kan jeg vidne for, er retro-gaming to the max. Jeg går bare og venter på at se en portering af "Megalomania" til DS'en, så meget lugter den af Amiga - på den gode måde.
Uden at forfalde til tidens "casual gaming is the new black" (hvilket er forkert, det er jo Obama der er "the new black" , så er det som om at der er sket et skred i brugernes præferencer/en ændring af demografien grundet gameres stigende alder, hvilket påvirker slagstallene, hvilket igen kommer til at rykke ved på branchens syn på markedet.

Gameboy / Colour / Advance blev overvejende spillet af 6-11 årige, men idag er DS'en (specielt DS-Lite) + Wii'en platforme, der både spilles af børnene og de voksne (hvor teenagere og unge overvejende spiller på konsol). Og da "more is more" strategien tilsyneladende overvejende virker på 12-25 års målgruppen, ja så er der jo øjensynligt et potentiale for andre tilgange...

Men hvorom alting er, lang rant som dels følger lidt op på diskussionen i "3 lives left" tråden om potentialet i retro-agtige spil, til dels blev ansporet af den omtalte artikel og til dels skyldes at jeg ofte fanger mig selv i at savle over, at der findes 87 mio. DS+DS-Lite derude...



Edit: fandt lige den her om at på en top 50 over salgstal for spiltitler i Japan, har DS'en 23, Wii 11, PS3 8, 5PSP 5, PS2 2, Xbox 360 1. Det er dog tal fra Japan skal det siges...: http://www.gamasutra.com/php-bin/news_i ... tory=21983

Nintendo Wii er en Blue Ocean Strategy i stor stil. Nintendo nedtonede grafik & physics og optonede det kinestetiske element af spil, - både på Wii & DS.

Samtidigt fokuserede de på kvalitet i deres produkt. Den primære kvalitet i spil er "sjov"; hvis det ikke er sjovt, er det ligegyldigt, - ligemeget hvor meget superlækker grafik, avanceret AI-programmering eller proceduralt indhold det indholdet (det er bare tekniske forbedringer).

Wii-moten er en fantastisk intuitivt controller, som næsten alle kan finde ud af at bruge; - vi kan alle finde ud af at pege og vi er alle vant til at bruge fjernkontroller. Den står i stærk kontrast til PS3'en & Xbox'en 10+ knapper controllers.

Så ja, Nintendo er for vilde...46 millioner for vilde

Men jeg tror ikke at retro er en strategi for Wii & DS. Begge konsoller er grafisk svagere end (f.eks.) PS3 & PSP. Den "manglende" processor/grafik-kraft lægger op til et gameplay-udtryk som minder om tidligere konsoller (Amiga etc). Og retro-grafikken passer bedre til dette udtryk end fotorealistisk grafik som konsollerne ikke kan trække.

Efterhånden som programmørerne lærer en konsol at kende og der kommer bedre middelware bliver spillerne mere avancerede. Prøv at sammenligne God Of War eller GTA: SA med de spil, som kom til PS2 lige da den lige kom ud. Der er ret stor forskel. Det samme kommer til at ske for Wii & DS.

A.

Jeg er helt enig, at en stor del af Nintendo's (og andre "casual" firmaers) success, bygger på det faktum at spil-demografien nu indeholder folk i 25-40 års alderen. Det giver 2 fordele:

1. De har som regel en hel del flere penge - og pirat kopierer mindre.
2. Hvis underholdningen ikke er til dem, er det til børnene.

og så er der yderligere et faktum om denne aldersgruppe:

- De har ikke meget fritid, så derfor skal et spil være let at lære og give "rewards" hurtig og det må gerne kunne spilles af hele familien. Det er ikke tid til at læse tykke manualer og gå igennem en masse tutorials.

Det er faktisk lidt af samme grund, at mobil-spil har sin berettigelse, selvfølgelig koblet med det faktum, at mobiler i dag er lige så stærke som de håndholdte konsoller, hvis ikke stærkere. Som gør det nemmere, at designe noget der har et godt flow uden at skulle bøvle for meget med performance etc.

Middel-alderen for en typisk mobil spiller er 31 år og med en lille overvægt til det kvindelige køn (EU og USA). Korea er lidt anderledes.

Ja det er ret vildt med Wii & DS. Er nu ikke saa overrasket over Wii'ens succes, nok mere bare skuffet. DS'ens succes derimod, det fatter jeg ikke en brik af. Det giver ingen mening at folk gladeligt betaler 300 kroner (?) eller deromkring for et spil, som kun giver mening at game paa farten.

Nogen der har en eller anden form for indsigt i hvorfor og hvem der gamer DS?

Rent kommercielt koerer det jo kanon for Nintendo, men jeg er daelme ikke saa glad for at alle spil nu ogsaa skal laves til Wii...(fordi det er free money!!)

I Japan køber de DS fordi de kører meget med tog til skole/arbejde osv. Så det giver god nok mening.

Det jeg synes er rystende er alle dem der køber Wii fordi de synes Sports ser kool ud - og så ender den på hylden hvor de ikke rigtigt bruger den fordi 90%+ af de spil der bliver udgivet til den er skrald.

DS er langt fra kun noget man spiller under transport. Faktisk er det sjældent praktisk at spille med en stylus i forhold til almindelige knapper når bussen ryster. Mikrofonen er heller ikke altid meget bevendt når der er støj omkring en.

I perioder spiller jeg mere DS hjemme i sofaen, foran fjernsynet, end jeg spiller på alle mine konsoller til sammen. Det skyldes helt sikkert spillene, der ofte er en god blanding af old-school genrer og casual tilgængelighed - og så er der også en bunke ualmindeligt originale spil. Tag et spil som Soul Bubbles - det er i mine øjne den optimale kombination af tilgængelighed og originalitet, og så er det teknisk noget af det bedste på maskinen. Eller et spil som The World Ends With You - det tager den japanske RPG-genre ind i ny tid, hvor spillene må besidde både høj tilgængelig, dybde nok til at old-schoolerne stadig vil være med og et bredt nok appeal til at piger/kvinder også tør prøve kræfter med genren.

Ja det er meget den samme historie, man hoerer igen og igen. Wii'en er for FED...i en weekend, og saa bliver den bare lagt paa hylden. Min mor oenskede sig en Wii i julegave, men gad ikke koebe en, da jeg foerst rigtig tror paa den naeste version af Wii, hvor motion-faetteren forhaabentligt virker noget bedre (i oevrigt nogen der har proevet det der Motion Plus?).

Jeg har paa fornemmelsen at DS-folket er mere glade for deres maskine end Wii-folket?. Har aldrig selv vaeret en stor fan af de mobile spillemaskiner, men sgu fair nok at mange synes det er cool =)

Jeg fik selv en DS i gave af mine venner og tænkte først lidt "duh".
-men da jeg så først fik købt Advance wars og Pokemon Diamond, ja så kørte bussen!

Det er som en anden siger, perfekt til sofaen, i mønt vaskeriet, efter at man er klar til at gå ud af døren, men kæresten bare lige skal....
-eller mens man er på toilettet

Det som DS'en gør helt rigtigt er for det første spillene
For det andet det faktum, at man kan klappe den sammen, hvorefter spillet pauser, lige gyldigt hvilken state det er i.
-derefter kan man klappe den op igen 1 sekund eller 1 dag efter, og spille videre (den kan ligge sådan i over en uge, før at den kører flad på batteriet).

Det giver en helt fantastisk frihed, ift. det med at skulle slæbe en bærbar hen, starte en konsol og obstruere fjernsynet, gå ind på kontoret for at spillet etc. Men ja, den er nok mest aktuel for børn og folk i parforhold...

Og ja igen, så er spillene jo lette at elske, når man er vokset op med Amiga...
-ohh, me looove soooo much, me wants it, my Amiga, my preeeeeeciouuuuus!

Lidt apropos - Gameloft ser ud til at score kassen på mobil-spil (93% af deres 110 Euro store omsætning kommer derfra), igen:

http://www.pocketgamer.biz/r/PG.Biz/Gam ... sp?c=11266

De sidste 5 år har Gameloft vokset for hver eneste regnskab. De har aldrig haft en nedjustering endnu.

/Henrik...