[GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

sapphireinteractive
Level 1 - Speck of dust
Posts: 14
Joined: 05 Dec 2020, 13:08

[GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by sapphireinteractive » 14 Jan 2021, 01:01

Hej!

Mit navn er Mikkel, jeg er 22 år gammel og som uddannet indenfor markedsføring med en enormt stor passion for spilleudvikling vil jeg lige giver jer nogle tips & tricks til hvordan i kommer ud til jeres publikum.

Hvorfor er det her vigtigt?
Among Us-udviklerne var lige ved at lukke hele spillet ned pga. det simpelthen var for dyrt for dem at hoste servere efter 2 år uden nogen rigtigt lagde mærke til dem. Det var dog ved "held" at de blev fundet, men havde de brugt noget mere tid på at nå deres publikum havde successen nok opstået tidligere.

Dette er bare ét eksempel. Hver evig eneste år udkommer der tusindvis af indie-spil som ikke får lov til at se lyset fordi at spilleudviklere er fantastiske til at være kreative, men ofte har de ikke særligt meget erfaring indenfor markedsføring.

Jeg vil nu give jer 5 råd som jeg personligt har brugt for at opnå ca. 20.000 mennesker så mit spil, helt uden at betale nogle penge for det.

#1 - Markedsføring kan godt være gratis. !!
Det er utroligt vigtigt at forstå at betalte annoncer og reklamer til PC-spil ikke altid fungerer jo mindre du er en AAA-titel eller at du er en del af de store publishers som - køber dit mobilspil, bruger tusindvis af kroner på markedsføring og derefter smider reklamer ind hver gang du dør og gentager processen. Vi skal tage udgangspunkt i du er en spilleudvikler med et marketingsbudget som hedder 0,- og derfor må tænke anderledes. YOUTUBERS. Store som små! Disse mennesker lever af at give deres seere en unik oplevelse og folk som Markiplier og utallige andre har 3 timers videoer hvor de kun spiller indie-spil. Det er selvfølgelig big-thinking men det allerværste der kan ske er at de ikke spiller dit spil. Personligt tog jeg fat i mindre Youtubers som jeg fandt på Instagram, skrev til dem og tilbød dem at de kunne få 3 game keys til at give væk til deres seere. Disse Youtubers fik i gennemsnit 100 visninger per video og selvom dette ikke er særligt meget så er det altså 100 mennesker som bliver oplyst omkring dit spil. Derudover lavede de flere videoer på spillet uden jeg bad dem om det fordi de synes det var sjovt. Jeg vedhæfter lige to af de videoer jeg fik Youtubers til at lave så kan i for det første se at det er ca. 3 år gammelt (ikke noget jeg bare siger og opdigter) og derudover resultatet af hvor mange der var inde og kigge på mit spil (GameJolt-link). Det skal lige siges at dette spil er ikke noget jeg udvikler på mere.

Youtuber "Zombie": https://www.youtube.com/watch?v=mn4ojwgPKT4
Youtuber "EveLGamer": https://www.youtube.com/watch?v=5clKC1IlRXg
Spillets GameJolt: (1k views) https://gamejolt.com/games/cosmic_defenders

Cosmic Defenders gjorde jeg omsatte for $30 i form af indtægt i salg af spillet (ca. $2 per copy) og så et par ekstra $ for reklamen som GameJolt tilbyder. Dette er ikke meget, men 1k seere for at poste til et par Youtubers og tjene $30 så skal i forestille jer hvad det ville resultere i hvis jeg gjorde dette hver dag i en uge, eller havde brugt en time om dagen. Det skal derudover slet ikke gå op i $ da jeg personligt går meget mere op i spillerantal (hvilket er hvorfor mine seneste projekter har været gratis), men skulle du have en drøm om at leve af din hobby er dette yderst relevant.

#2 - Reddit er nu ikke helt dårligt. !!
Lad os tage et kig på et af mine andre projekter, nemlig MediCity. MediCity var et incremental spil (Ligesom Cookie Clicker og Capitalist) jeg eksperimenterede med da denne kategori var yderst populær på daværende tidspunkt. Jeg brugte på det tidspunkt rigtigt meget Reddit til at spørge om hjælp til kodning og feedback og det var her det gik op for mig, hvor overset et medie det egentligt er for exposure. Der er vitterligt et subreddit (forum?) der hedder /playmygame, hvor du kan få lov til at poste dit spil med over 60K medlemmer! Og det er HELT gratis! Jeg begyndte derfor at skrive om spillet under /incrementalgames med over 80K medlemmer og det resulterede i at jeg fik 12K seere på mit spil.

For at opnå noget lignende kan du evt. finde et subreddit som passer til dit spil. Er det et RPG-spil? https://www.reddit.com/r/CRPG/

Eller er det måske et Survial spil?
https://www.reddit.com/r/SurvivalGames/

Et tip er at søge på din kategori på Google og tilføj "Subreddit" til sidst. Altså "RPG Games Subreddit" så burde der dukke tonsvis op.

MediCity (12K views): https://gamejolt.com/games/MediCity/236806

#3 - Lead-generering som vi så fint kalder det. !!
De sidste par år er det blevet enormt udbredt indenfor virksomheder i Danmark at gøre brug af denne teknik, om det så er til B2B eller B2C er i realiteten ligegyldig hvilket er hvorfor det kan bruges i spille-industrien. Vi kaldte det på studiet for "Rundt om produktet". Lad mig opsætte nogle eksempler:

- Lav et blog-indlæg hvor du f.eks. fortæller om dine yndlingsspil.

- Lav en Youtube-kanal hvor du reviewer spil eller snakker om spil.

- Livestream og test andres spil.

- Lav guides på hvordan man laver [INDSÆT X HER, f.eks. "Et inventory system"] i GameMaker.

Herfra opnår du det vi kalder rundt om produktet. Du formår at inddrage folk som er potentielle spillere til dit netværk og på samme måde får du markedsført dit produkt ved f.eks. at have en kort reklame for dit spil i din Youtube video, eller i din tutorial skrive "I used the inventory system in my game X". Motivet er altså ikke at du direkte markedsfører dit spil, men derimod giver noget gratis i håb om at nogen viser interesse og du derfra får nye spillere. Uanset hvad er du et godt menneske og hjælper/underholder andre, det er jo heller ikke helt galt at skrive på CV'et. ;)

#4 - Tweet? !!
Twitter! Et medie jeg slet ikke har brugt nok grundet at jeg personligt ikke føler det har indtaget markedet nok i Danmark endnu og jeg derfor holder mig til det jeg kender :blush Men! Det skal dog ikke betyde at det ikke er et fantastisk forum alligevel! Twitter gør brug af hashtags som vi alle kender, det som Facebook har prøvet at indføre i år nu men bare ikke spiller. Du kan søge på hashtags såsom #gamedev og blive mødt af tusindvis af andre spille-udviklere som deler, kommenterer andres eller deres egne opslag. Oftest følger der en GIF med eller et billede som jeg også helt sikkert vil anbefale for at fange publikummet. Twitter er i min optik mere et medie hvor du kan få interesse af andre spille-udviklere, hvilket heller ikke er så galt igen, da de kan "retweete" dit opslag og derfra får alle deres følgere besked om dit opslag. Jeg har, igen, ikke den største erfaring med Twitter men jeg ved at det virker. Det få gange jeg har brugt det, om det så har været til at få inspiration, så har det virket. Ihvertfald perfekt til at networke med, skulle du f.eks. være interesseret i en publisher.

#5 - Discord Servers !!
Kan du lidt se hvad alle disse eksempler har tilfælles? De er alle sociale medier. Dette er Discord også, her kan du derudover deltage i utalligere "servere" som godt kan kategoriseres som forskellige forummer. Du kan spørge om feedback i de fleste gamedev-servere og derfra lidt skjule din markedsføring samtidigt som du opnår feedback - win, win. F.eks. "Any feedback on my dialogue system" og så vise dit spil. Jeg brugte Discord til at finde min Digital Artist til mit nuværende projekt, hvor jeg skrev ud på nogle servere om at jeg ville "ansætte" en til at stå for dette. Her kunne jeg frit promovere mit spil samtidigt som jeg fik det jeg ledte efter. 50 designere endte med at ansøge, hvilket vil sige 50 mennesker så mit spil, og ham jeg valgte at arbejde sammen med, spiller nu også mit spil selv.

Det var alt jeg havde for denne gang og håber i kan bruge noget af dette. Hvis man skulle give et Tip #6 så læser i det lige nu. Hele dette post kunne i realiteten være en måde hvorpå jeg til sidst ville linke til mit spil, og ville derfor have opnået jeres opmærksomhed på ærligtvis samtidig som jeg delte ud af noget viden. Men det har jeg ikke tænkt mig at gøre, jeg vil dog gerne se jeres projekter! Så del dit spil i beskrivelsen så jeg kan se hvad du arbejder på og vi kan netværke.

Håber dette gavnede en smule, og nu hopper du ikke tilbage på Youtube eller ruller igennem Instagram, nu tager du et af disse punkter og udfører det MED DETSAMME. Se hvad det kan give! Igen, det værste der kan ske er du får et nej eller det ikke fungerer - så prøver vi bare igen.

Med venlig hilsen,
Mikkel Eckhardt,
SAPPHIRE INTERACTIVE

User avatar
ZeroHero
Level 36 - Tron
Posts: 362
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by ZeroHero » 15 Jan 2021, 11:58

Mange tak for de fine tips. Jeg er ved at udvikle mit eget spil og kan helt sikkert bruge disse tips.

Som indie udvikler er der som regl meget sparsomt med resurser samt tid, da selve udviklingen tager det hele.

Min plan er at først udvikle et solidt spil mekanisme og når jeg er tæt på at være færdig begynde at bruge mere og mere tid på PR og tilsidst kun fokusere på PR i måske et halvt til et helt års tid.

Pt. har jeg ikke tid og overskud at bygge et community, da det også kræver meget tid.

Lyder det som en fornuftig plan?

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 4158
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by jonaz.dk » 25 Jan 2021, 10:34

Og gode indspark Mikkel! Tak for post! Super fedt!

Helt enig i at mange er alt for dårlige til at markedsføre deres spil (sikkert også mig selv) ;) Det er bare alt for naturligt for mange små indie devs at være super fokuserede på udvikling og skubbe det mentalt foran sig at det skal ud i verden. Selvom det KLART burde være en integreret del af hverdagen. Tror det kommet meget an på personligheden der sidder bag udviklingen. Der kan helt sikkert være en del projekt-blufærdighed involveret for nogle. Hvor det kun er det absolut mest færdige spil man tør vise frem til offentligheden. Og så er det meget muligt for sent når det endelig kommer der til. Det kan være lettere sagt en gjort for nogle.

Altid en god reminder at man skal pushe sit spil! Man burde nok lave en alarm i kalenderen. :)

Og godt at se en frisk ung mand på 22 tager den ved hornene. Det skal sikkert nok blive noget før eller siden hvis det er kombineret med vedholdenhed. :)

sapphireinteractive
Level 1 - Speck of dust
Posts: 14
Joined: 05 Dec 2020, 13:08

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by sapphireinteractive » 25 Jan 2021, 11:25

ZeroHero wrote: 15 Jan 2021, 11:58 Mange tak for de fine tips. Jeg er ved at udvikle mit eget spil og kan helt sikkert bruge disse tips.

Som indie udvikler er der som regl meget sparsomt med resurser samt tid, da selve udviklingen tager det hele.

Min plan er at først udvikle et solidt spil mekanisme og når jeg er tæt på at være færdig begynde at bruge mere og mere tid på PR og tilsidst kun fokusere på PR i måske et halvt til et helt års tid.

Pt. har jeg ikke tid og overskud at bygge et community, da det også kræver meget tid.

Lyder det som en fornuftig plan?
Hej ZeroHero! Utroligt langsomt svar fra min side af, tiden er simpelthen blevet brugt på at udvikle mit eget spil :D Du skal helt sikkert bare gøre det på den måde du synes fungerer. Jeg bruger i øjeblikket Discord til at opbygge et community omkring mit spil, dog udgiver jeg også ofte opdateringer uden det egentlig er færdigt, så man kan vel godt kalde min titel et Early-Access projekt. :blush Synes personligt det fungerer godt med at jeg tilføjer en feature, lægger et screenshot på Discord med kommentar til og så derfra ikke bruger super meget tid på det men stadig får samlet et community.

Har du noget jeg kan få lov til at se om dit spil? Kunne super godt tænke mig at se hvad du arbejder på! ;)

sapphireinteractive
Level 1 - Speck of dust
Posts: 14
Joined: 05 Dec 2020, 13:08

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by sapphireinteractive » 25 Jan 2021, 11:32

jonaz.dk wrote: 25 Jan 2021, 10:34 Og gode indspark Mikkel! Tak for post! Super fedt!

Helt enig i at mange er alt for dårlige til at markedsføre deres spil (sikkert også mig selv) ;) Det er bare alt for naturligt for mange små indie devs at være super fokuserede på udvikling og skubbe det mentalt foran sig at det skal ud i verden. Selvom det KLART burde være en integreret del af hverdagen. Tror det kommet meget an på personligheden der sidder bag udviklingen. Der kan helt sikkert være en del projekt-blufærdighed involveret for nogle. Hvor det kun er det absolut mest færdige spil man tør vise frem til offentligheden. Og så er det meget muligt for sent når det endelig kommer der til. Det kan være lettere sagt en gjort for nogle.

Altid en god reminder at man skal pushe sit spil! Man burde nok lave en alarm i kalenderen. :)

Og godt at se en frisk ung mand på 22 tager den ved hornene. Det skal sikkert nok blive noget før eller siden hvis det er kombineret med vedholdenhed. :)
Hej Jonaz!

Tænkte lige jeg kunne dele ud af lidt viden haha :D Og kender det alt for godt med at udvikling simpelthen fylder for meget og man slet ikke har tid. Det kan helt sikkert være en moodkiller at efter 10 timers kodning som ikke gad samarbejde du lige skal bruge en ekstra time på lidt markedsføring, og det fungerer heller ikke for alle, som du selv skriver. Man skal derfor helt sikkert finde ud af sig selv mentalt hvad der fungerer bedst og arbejde ud fra det. Det du nævner med projekt-blufærdighed sidder jeg med hver gang jeg poster noget nyt til mit spil, synes simpelthen man bliver så usikker, og udover det så er jeg personligt perfektionist på det punkt og har prøvet at lære mig selv at lægge noget ud er bedre end ingenting, og det virker noglegange haha :D ConcernedApe som udviklede Stardew Valley nævnte også at måneden op til dets public release gik han mentalt ned da han slet ikke følte han var tilfreds med spillets look og feel, og man kan se hvor stor en succés det blev alligevel. Vi er vores egen værste fjende når det kommer til sådan noget, men "heldigvis" lider alle af det, hvis det kan gavne nogle at høre. Vil prøve at bruge forummet her meget mere og dele nogle flere posts omkring lignende emner skulle det have interesse.

Og hvis du i øjeblikket arbejder på noget Jonaz må du lige smide et link eller screenshot! ;)

User avatar
ZeroHero
Level 36 - Tron
Posts: 362
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by ZeroHero » 25 Jan 2021, 16:00

Hej ZeroHero! Utroligt langsomt svar fra min side af, tiden er simpelthen blevet brugt på at udvikle mit eget spil  Du skal helt sikkert bare gøre det på den måde du synes fungerer. Jeg bruger i øjeblikket Discord til at opbygge et community omkring mit spil, dog udgiver jeg også ofte opdateringer uden det egentlig er færdigt, så man kan vel godt kalde min titel et Early-Access projekt.  Synes personligt det fungerer godt med at jeg tilføjer en feature, lægger et screenshot på Discord med kommentar til og så derfra ikke bruger super meget tid på det men stadig får samlet et community.

Har du noget jeg kan få lov til at se om dit spil? Kunne super godt tænke mig at se hvad du arbejder på! 
Jeg har ikke en opdateret video af mine seneste tilføjelser af mit spil men du kan se nogle ældre videoer på http://www.GemstoneGames.com

Foreksempel er min band generator af animereret bands, samt band katalogen (som spilleren kan bladre mellem 6 musik genre) og booke bands, ca. 99% færdig.

Yderlig er jeg næsten færdig med systemet for scene folk som spilleren skal ansætte for at få de forskellige scener op og klar inden en band går på scenen.

Jeg arbejder pt. på at tilføje physics i mit spil således at flag samt telte vil flagre i vinden. Dermed kommer lugt fra affald samt duft af varmt mad som vil havde indflydelse på festival deltagerne og dermed selve gameplayet.

Derefter burde jeg havde nok implementet til at kunne lave en lille teaser video som jeg vil bruge i min PR maskine 😄😄😄

Jeg kunne vild godt tænke mig en detaljeret beskrivelse af hvordan du bruger discord. Jeg har hørt fra udviklere at de har haft meget success med at bruge discord, men jeg er meget ny til den platform og ved ikke hvordan man kan komme igang med den.

sapphireinteractive
Level 1 - Speck of dust
Posts: 14
Joined: 05 Dec 2020, 13:08

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by sapphireinteractive » 25 Jan 2021, 17:05

ZeroHero wrote: 25 Jan 2021, 16:00

Elsker simulation-games og er super fan af SimCity som jeg synes dit spil giver mig et vibe af! Virkelig interessant, glæder mig til at følge med i det. :D

Jeg laver gerne en detaljeret beskrivelse af hvordan man bruger discord indenfor gamedev i dag, så skal jeg nok lige prøve at tagge dig skulle det være muligt. :)

User avatar
ZeroHero
Level 36 - Tron
Posts: 362
Joined: 21 Jul 2009, 19:03
Location: England
Contact:

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by ZeroHero » 25 Jan 2021, 18:36

Jeg følger en fyr ved navn Chris Zukowski, som også specialisere sig i PR for spil. Han har evt. hjulpet et Dansk studie i den rigtige retning.

Han sværger til at emails er den mest effektive PR maskine. Han har blandt andet optegnet en strategi, hvordan man kan bruge emails (og jeg snakker ikke om spam) effektivt ved automatisk at sende emails til folk der har skrevet sig op til email updates.

Man skal evt. sørge for at havde en hel række emails klar til at blive sendt afsted en af gangen med ca. et par dages mellemrum til at begynde med for tilsidst at havde en mellemrum på en til to uger.

Ud over at dine emails skal se professionelle ud med grafiske illustrationer og flotte farver skal de selvfølgelig også give information, men han snakker også om at kunne bruge emails til at få en ide om hvad folk er interesseret i, ved at lave lade dem indholde links til sin hjemmeside, vil man kunne se hvormange gange de forskellige links er blevet besøgt og dermed danne sig et billede af hvor meget interesse der var i det information man skrev om, hvilket evt. kunne være beskrivelser af features eller noget andet.

På den måde vil man kunne beholde den opmærksomheden samt den ønskede interesse for sit projekt på længere sigt og samtidig vil folk der modtager emails føle der er liv i projektet.

Man kan evt. også lave et link der gør det muligt for folk at sende invitationer til familie og venner som formegenligt også vil være interesseret i spillet.

Er det noget du kan nikke genkendende til?

sapphireinteractive
Level 1 - Speck of dust
Posts: 14
Joined: 05 Dec 2020, 13:08

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by sapphireinteractive » 26 Jan 2021, 10:27

ZeroHero wrote: 25 Jan 2021, 18:36 Jeg følger en fyr ved navn Chris Zukowski, som også specialisere sig i PR for spil. Han har evt. hjulpet et Dansk studie i den rigtige retning.

Han sværger til at emails er den mest effektive PR maskine. Han har blandt andet optegnet en strategi, hvordan man kan bruge emails (og jeg snakker ikke om spam) effektivt ved automatisk at sende emails til folk der har skrevet sig op til email updates.

Man skal evt. sørge for at havde en hel række emails klar til at blive sendt afsted en af gangen med ca. et par dages mellemrum til at begynde med for tilsidst at havde en mellemrum på en til to uger.

Ud over at dine emails skal se professionelle ud med grafiske illustrationer og flotte farver skal de selvfølgelig også give information, men han snakker også om at kunne bruge emails til at få en ide om hvad folk er interesseret i, ved at lave lade dem indholde links til sin hjemmeside, vil man kunne se hvormange gange de forskellige links er blevet besøgt og dermed danne sig et billede af hvor meget interesse der var i det information man skrev om, hvilket evt. kunne være beskrivelser af features eller noget andet.

På den måde vil man kunne beholde den opmærksomheden samt den ønskede interesse for sit projekt på længere sigt og samtidig vil folk der modtager emails føle der er liv i projektet.

Man kan evt. også lave et link der gør det muligt for folk at sende invitationer til familie og venner som formegenligt også vil være interesseret i spillet.

Er det noget du kan nikke genkendende til?
Må ærligt indrømme at jeg ikke har arbejdet super meget med email markedsføring indenfor spil, har dog rigtigt meget på arbejde og min erfaring er at det helt sikkert fungerer, så det fungerer sikkert ligeså godt med spil. Dog som du selv nævner skal man helt sikkert ligge mange tanker i layoutet og topics. Ville være super spændende hvis du prøvede det af ihvertfald og sige hvis det fungerer!

Larpon
Level 3 - Infant
Posts: 39
Joined: 06 Jun 2016, 21:55

Re: [GUIDE] - Hvordan får jeg mit spil ud til folk?

Unread post by Larpon » 22 Mar 2021, 11:25

Bookmarked :100:

Post Reply