Page 1 of 1

MACHINIMA SEMINAR

Posted: 03 Apr 2009, 21:30
by filmfestival
CINEMATEKET KØBENHAVN SØNDAG 19/04 KL 12:30 - 16.30 ENTRE 95 KR

Machinima er muligvis en ny filmgenre og et eksempel på kreativt gameplay, hvor computerspillenes værktøjer bliver brugt til nye, ofte kunstneriske projekter. Machinima er betegnelsen for de produktionsteknikker, med hvilke man kan lave film alene med de værktøjer der allerede er i spillet.

12.30 Kan man lave film med Machinima?
Den prisvindende filminstruktør Per Fly (Arven, Drabet) har kastet sig over Machinima og med hjælp af et hold machinimators og spilmotoren fra GTA 4, har han lavet en scene fra sin endnu ikke realiserede spillefilm.

13.00 Dogme-machinima
Animationsinstruktøren Rickard Söderström fra Den Danske Filmskole har sat sig for at producere en lille film 'Tribute to Chabrol' som Machinima, men han må kun bruge 2 dage fra start til slut.

13.30 Machinima TV
NWN - New World News er seneste skud på stammen indenfor genren, et TV-show optaget i Machinima. Hans von Knut Skovfoged er manden bag.

14.00 - 14.30 Pause

14.30 - Machinima Live
Grundlæggeren af Machinimabevægelsen, Hugh Hancock http://machinima.com, laver en "live" Machinima event, hvor publikum kan deltage med stemmer og ideer i produktionen af en filmsekvens. Hancock har instrueret mere end 16 Machinima animationer, bl.a. 'BloodSpell', der er i spillefilmslængde.

16.30 - Slut

Seminaret er del af filmfestivalen CPH:PIX og tilrettelagt i samarbejde med Fredrik Vogel,
animationsproducent og spiludvikler i Vogel Film & Media
http://vogelfilm.dk