På tirsdag 11. marts kl. 17:00 holder jeg en bogrelease og diskussion af, hvad Commodore 64'eren har betydet for dansk spil- og techkultur.
*
Kom til bogrelease, diskussion, og fejring af Commodore 64'erens danske historie!
11. marts 2025, kl 17:00-20:00. Kongelige Akademi, Aud 2.
Danneskiold-Samsøes Allé 53, 1434 København K
I anledning af spilforsker Jesper Juuls nye bog, Too much Fun: The Five Lives of the Commodore 64 Computer (MIT Press), med Commodore 64’ere og deltagere fra dansk spiludvikling og demoscenen.
Deltagere: Jesper Juul (TCD/Triangle på demoscenen), Kaare Heinsen (Swyx/Triangle), Jesper Rune Larsen (Trap/Bonzai), Thomas Villadsen, udvikler af Guldkorn Expressen, Hugo og SuperOswald (Scorpio)
Med bidrag fra Henning Andersen (Einstein/Upfront)
Begivenheden er gratis og kræver ikke tilmelding. Bogen kan købes.

Program:
17:00 Døre åbne
17:10 Velkommen, introduktion ved Jesper, foredrag om C64’erens historie
17:40-17:50 Pause
17:50-18:30 Paneldiskussion om C64 spil og demoscene, og om 64'erens indflydelse på dansk spil- og techindustri. Med spørgsmål fra publikum
18:30-19:00 Drikkevarer og snacks, C64’ere med spil og demoer