Jeg er grøn på dette område

Kglarsen
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 12 Oct 2009, 15:46

Jeg er grøn på dette område

Unread post by Kglarsen » 12 Oct 2009, 15:56

Hej!

Jeg har snakket med en gut fra Serbien om at lave et spil sammen. I det store hele er det baseret på et andet indie spil som hedder Chart Wars 3, som handler om at lede et pladeselskab - Det er altså ikke et spil hvor du fungerer som en enkelt artist eller et band, som så mange andre spil!
Mit "problem" er dog, at jeg OVERHOVEDET ikke har nogen som helst erfaring med at udvikle spil. Det er sådan set heller ikke min ambition at fortsætte med at lave spil efter dette er færdigt.
Umiddelbart bliver det et ret komplekst spil, da der f.eks. er en masse variabler, der afgører hvor godt en udgivelse sælger, hvem kan man skrive kontrakt med, hvordan de øvrige pladeselskaber opfører sig osv. Som jeg kan se det, er der en masse mekanismer igang i spillets forløb, hvor mange af dem skal "snakke" sammen.
Min rolle i denne forbindelse vil være at designe spillet. Jeg har en helt masse viden om musikindustrien og hvordan den fungerer og kan derfor let forklare hvordan det hele hænger sammen, men kan man som helt uerfaren omsætte dette til noget, der er forståeligt for ham fra Serbien, der skal programmere spillet?

Lyder dette som et realistisk projekt fra min side? Hvilke bøger skal jeg have fat i for virkelig at komme under huden på hvordan man designer et spil?
Jeg går pt. på universitetet hvor jeg læser historie og samfundsfag - så jeg har intet med computerspil at gøre overhovedet!

Hvis DU skulle have lyst til at blive en del af dette projekt og hjælpe os med at udvikle det er du også meget velkommen - Det bliver et freeware spil og derfor kan der ikke komme penge ud af det!
Du kan evt. kontakte: kglarsen1984@hotmail.com

Håber på nogle konstruktive svar!

Vh.
Klaus

User avatar
Scurvy Lobster
Level 25 - John Carmack
Posts: 253
Joined: 25 Mar 2008, 11:33

Re: Jeg er grøn på dette område

Unread post by Scurvy Lobster » 12 Oct 2009, 16:17

Et alternativ kunne være et spil der suger information fra nettet om virkelige udgivelser. Spilleren skulle så prøve at købe sig ind på de bands der forhåbentligt hitter i fremtiden. Jeg er ikke i målgruppen for det her, men jeg synes det lyder som et lidt kedeligt spilkoncept uanset hvordan man vender og drejer den.

En idé der lyder svær på konceptstadiet har nok behov for at blive omtænkt. Hvad er grundfunktionerne som gerne skal gøre det sjovt eller interessant, og kan de forsimples?
Uddannelseschef, HTX Ringsted

Kglarsen
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 12 Oct 2009, 15:46

Re: Jeg er grøn på dette område

Unread post by Kglarsen » 12 Oct 2009, 16:23

Altså dette er et hardcore business-spil og det skal gerne reflektere virkeligheden i musik branchen så præcist som muligt. Der skal ikke laves om på hvordan virkeligheden er for at gøre spillet sjovt. Det er en simulator.
Og jo, det kan godt være, at det umiddelbart lyder kedeligt for dig. Men der er en masse fans af Chart Wars, og vi vil henvende os direkte og markedsføre spillet til folk som er interesseret i forretnings-spil og musik.

Men det var nu heller ikke det som dette handlede om. ;) Men ellers tak for din feed-back.

----------------
For at udpensle mere hvilke elementer der indgår i spillet:

-Undersøge markedet for pontentielle bands at skrive kontrakt med
-Sende dem i studiet
-Lav promotion for pladen (arranger interviews, live optrædender i TV/Radio, annoncer, radio singler, musik videoer osv.)
-udgiv pladen
-samarbejd med andre pladeselskaber rundt om i verden om at udgive pladen udenfor f.eks. Danmark
-samarbejde med distributører og CD fabrikanter
-arrangere turnéer
-få artister på festivaler
-omfattende management af ens ansatte
-omfattende management af ens virksomhed (inkl. et aktiemarket, banklån osv.)
osv.

Desuden skal der også simuleres forhold mellem bandmedlemmerne og forhold/relationen mellem diverse bands og ens pladeselskab.
Et eksempel hvordan salgstal skal simuleres/Hvilke ting der påvirker salgstallet i det enkelte land:

Bandets evner, genres popularitet, musikkens kvalitet, hvor kommerciel musikken er, hvor mange interviews man har givet og til hvem, hvor mange er kommet til koncerterne, hvor gode var koncerterne, bandets image/look, hvor godt deres singler/videoer klarer sig osv.

Det bedste af det hele er, at det er et gratis spil, så vi bruger ting fra virkeligheden, så du kan komme til at kontrollere f.eks. EMI Music Denmark og forsøge at få f.eks. D-A-D, L.O.C. og mange andre til at sælge godt eller få dem til at blive en success i det store udland. Spille på Roskilde Festival eller nogle mindre lokale festivaler, blive interviewet i Gaffa. Disse ting gør sig gældende for hele verden. Så vi har allerede en database med tusinder af spillesteder, festivaler, bands/artister, pladeselskaber osv. fra hele verden!

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

Re: Jeg er grøn på dette område

Unread post by Lau Korsgaard » 12 Oct 2009, 17:02

Hej Klaus

Der findes ingen bøger om systemdesign på det niveau du gerne vil ned i - så du må ud og gøre din egne erfaringer: Spil chart wars og andre mangement spil rigtig meget, så meget at du kan begynde at se de bagved læggende systemer og mekanismer i de spil. Det vil give dig et rigtig godt grundlag, når du skal til at designe dine egne.

Nå du skal igang med at designe så start med det aller mest basic og skrabede system. Glem alt om de lækre detaljer der gør det fedt men sørg for at få noget robust dynamik op.

F.eks kunne du fokusere på "pladen" til at starte med og lave en simpel model for hvad der gøre en plade god: bandets "talent" + producerens "talent" + markedsføring (eller hvad ved jeg). Derefter kan du tilføje mere og mere kompleksitet.

Sid konkret og lav dine egne matematiske modeller i exel, du kan ikke forvente at din programmør er bedre til at gætte. Hvis du kommer rigtig ind i exel kan du stort set simulere hele spillet, med random funktioner osv. (er sådan nogle spil i bund og grund ikke bare store spreadsheets?)

-og hvis jeg lige skulle komme med et designråd: Sørg for at gøre hvert et valg man har "interessant", der er ikke noget værre end at spille manegement spil hvor der altid er et optimalt valg. Så prøv at give hver en beslutning fordele og ulemper, balancer risk/rewards osv.

held og lykke
/Lau

Kglarsen
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 12 Oct 2009, 15:46

Re: Jeg er grøn på dette område

Unread post by Kglarsen » 12 Oct 2009, 23:03

Tak for dit svar Lau - Det var meget opmundrende. Jeg frygtede lidt at få et svar a la - "Det er alt for ambitiøst, glem alt om det!".
Jeg vil tage dit råd til mig og langsomt men sikkert arbejde mig frem og ikke kaste mig over alt for meget på én gang.
Det sidste du siger med, at der ikke bør være et "optimalt valg" er netop også noget jeg gerne vil lægge meget fokus på. Det gør spillet meget mere afvækslende og mere spændende at følge.

Igen, tak for de opmundrende ord! :)

Post Reply