Page 1 of 2

Danish Game Awards?

Posted: 02 Nov 2009, 22:54
by Vigild
Hey alle

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Multimedieforeningen gerne vil sparke gang i en dansk spilpris indtil videre kaldet Danish Game Awards 2010 - og helst en pris, der kan være liiiidt mere vedvarende end D3-prisen f.eks. :)

Spørgsmålet er, hvordan sådan en pris bedst skal skrues sammen - vi taler udvælgelse, jury og kategorier.

Så er her gode bud fra jer af, så hører jeg dem gerne... :)

/Vigild (midlertidig juryformand)

Re: Danish Game Awards?

Posted: 02 Nov 2009, 23:24
by Scurvy Lobster
Priser til (primært) danske produktioner?

En kategori kunne være Bedste spil fra studerende. Vi har som minimum alle DADIU produktionerne der.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 02 Nov 2009, 23:51
by freedomwriter
Det største problem her er nok at der ikke pt er en kritisk masse af danske spil-produktioner, således at man reelt kan sige der er et bredt, kvalificeret udvalg at vælge imellem. Som det ser ud nu, vil man jo blive nomineret bare ved at være igang med noget gratis iPhone tjavs...
Jeg arbejdede selv med et hold der modtog en pris, hvor glæden over at vinde stod noget i skyggen af at kvaliteten af de øvrigt nominerede spil var lav. Det er altså federe både at vinde - og at være nomineret - hvis det er i en forbindelse hvor det objektivt er marginaler der afgører udfaldet.
Jeg tror det desuden nemt vil gå hen og blive lidt incestuøst=stærkt sammenfald mellem modtagere af spiludvikler-støtte og nominerede til en Danish Game Awards. Og tilsvarende person-sammenfald blandt såvel kredsen der skal vælge de pris-nominerede som dem der uddeler ovennævnte udvikler-støtte...

Når Nordic Game halvårligt uddeler udviklings-støtte, sker det jo desuden allerede som en slags "pris-overrækkelses ceremoni" - med blomster-buketter på en scene, foran publikum med klapsalver og presse og hele den tyrkiske musik.

Der er klart brug for at spilbranchen herhjemme kommer mere i medierne med positive historier - men skal der ikke nogen reelle kommercielle (alt, kunstneriske/kulturelle) successer ud før der kan komme på tale at oprette priser...?

Som Lars von Trier udtalte, da han for nyligt fik Nordisk Råds nyindstiftede Filmpris for bedste skandinaviske film: Så må de andre kandidater eddermame have været noget lort!
Han udtalte dog samtidigt, at ulempen ved priser ellers generelt er at der ikke følger penge med, men det gjorde der så her - 350.000 danske kroner. Hvilket gjorde at han alligevel var glad for prisen....

Så hvis Nordisk Råd - der jo osse økonomisk står bag Nordic Game - igen har spender-bukserne på ved en spil-pendant til den pris, ville det da være rart. Og dommer-kommitéen turde vælge lidt kontroversielle kandidater fremfor "sikre" valg - så thumbs up, da...

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 00:38
by eMilk
@freedomwriter: Kunne en løsning på det meget "incestuøse" miljø ikke løses ved at gøre en bredere skare af udviklere opmærksomme på det?
Det kan være at det kan få garage- og hobby-udviklerne op af stolene. Men kan godt se hvad du mener; det er da en helt klar nødvendighed at der er mange udviklere for at et award-show reelt skal blive interessant, og ikke bare et replay af dem der allerede har fået støtten i hus.

Men tror at ting som "DGA" som Vigild foreslår måske kan være med til at blive en del af løsningen. Hvis de små spil der bliver udviklet rundt omkring til gamejams, LAN parties og lign. også kan komme til en sådan DGA-event tror jeg faktisk at det kan være med til at få flere udviklere ud af skyggerne og frem i lyset.
Og hvem ved, det kan være at det næste Braid ligger og venter i en dansk garage?

Kunne bare forestille mig at hvis man gør noget ud af at lave ting som DGA, og lign. hvor spiludviklere og entuasiaster kan mødes, netværke, og ikke mindst få feedback og konstruktiv kritik til deres projekter kan det måske faktisk gå hen og blive en hjælpende hånd til den danske spilbranche. Måske det også kan løsne danske investorers greb i tegnepungen, eller gøre samtalerne med banken lidt nemmere når man kan pege på en stjerne-besat jury som alle elskede det spil man fremviste.
(siger jeg uden at have nogen anelse om det er sådan at investorer og banker rent faktisk tænker)

Det eneste sølle forslag jeg kan komme på er:
* Mest innovative spil

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 01:41
by Menace
eMilk wrote:Det eneste sølle forslag jeg kan komme på er:
* Mest innovative spil
Man kan 'nemt' finde kategorier såsom bedste AI og andre kode-ting, og bedste animation, intro, cut-scene, model, bedste 'soundtrack' osv osv. Men er ellers enig i at der nok er for få 'større' spil-produktioner igang til at det egentlig er værd at snakke om. På den anden side er der vel ikke noget galt i at starte i det små...

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 09:40
by vonknut
Hvad med bare "største salgs succes" eller største "økonomiske succes"?
-så laver man ikke for mange underkategorier så gud og hver mand får en pris
+så er det lettere for firmaer der ikke arbejder udelukkende med det, også at blive indstillet = større konkurrence + større samling af branchen

Ved godt at det er lidt svært at kvantificere, men sådan development cost vs. antallet af distribuerede units / development cost vs. revenue.
-så kan både store og små projekter også konkurrere på lige fod + opfordre til "sund forretnings sans på mange mulige måder" og hverken belønne "fantasme og brændte broer" eller "slide sig ihjel med for små underskudsgivende titler" -strategier.

Og ja, så en studie-projekt-pris.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 10:28
by Lau Korsgaard
Det er en god ide - Danmark har brug for nogle flere priser og det er altid dejligt med rykklapperi.

Jeg tror simpelthen der udkommer for få kommercielle spil produktioner i øjeblikket til at skabe en ordenlig konkurrence på det område. Måske kunne man medtage projekter der stadig er under produktion, bare de har noget som er spilbart. Det gør de til IGF f.eks.

Til gengeld tror jeg meget på at en kategori for studerende kunne være rigtig spændende. Der bliver vel lavet en 25-30 spilproduktioner om året rundt omkring på skoler og universiteter som var værd at kigge på. Der tror jeg godt man ville kunne lave et par kategorier som, bedste tekniske udførelse, bedste audio/visuelle oplevelse og bedste spil design eller sådan noget.

Spørgsmålet er hvad man skal gøre med alle de fritidsprojekter der bliver lavet rundt omkring i landet? Skal de ind under en "studerende" kategori som så bare bliver kaldt en "up-comming" eller skal de have deres egen?

Mht jury, så deltog jeg i Gotland Game Awards for et års tid siden. Der havde de en kæmpe jury, med seje folk fra spilindustrien fra hele europa. De deltagende projekter fik så lov til at pitche deres spil over for juryen og de fik deres feedback. En stor del af hele Gotland cirkusset var at nyt talent fik lov til at vise hvad de kunne og netværke med veteraner, for evt. at skabe sig et job.

Jeg synes at en jury af professionelle gerne må mixes med alle mulige andre, f.eks. journalister, professorere, kendisser eller hvad ved jeg.

Det er dog vigtigt at opretholde troværdighed. F.eks. lider IGF's student competition gevaldigt under at DigiPen sponsorerer festivalen, der er DigiPen professorere i juryen..... og det er DigiPen studerende der altid vinder.

/Lau

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 14:47
by freedomwriter
Ja - en event der både var en decideret konkurrence hvor teams skal pitche/demoe deres arbejde, og der er brede kategorier, både indenfor kvalitet/udførelse/originalitet/genre og endda måske forretningsmodel - og branchen desuden kunne netværke, der kunne være speed-dating møder a la Game Connection med potentielle investorer og potentielle samarbejds-partnere/underleverandører...yeps, det ville være tiptop. Men det er der jo allerede i form af Nordic Game i Malmø - så måske skulle man af økonomiske årsager enten "nøjes" med at udbygge denne event (hvis svenskerne ellers er lydhøre for den slags...), eller prøver at vride armen om på dem og få det cirkus over til København, hvor det rettelig hører hjemme. Set i forhold til tiltrækningskraft af udenlandske udstillere/talere, synes jeg.
Ikke fordi de ikke hidtil har organiseret det godt - men helt ærligt, der er sgudda sådan lidt "dyrskue i Herning" ved de Malmø-events jeg har været til. Så synes jeg der var mere stemning i Øksnehallerne midt i København, selvom D3 havde for meget fokus på salgs-udstilling/expo og for lidt på business, netværk og spiludvikling.
En hybrid af de to events, midt i København - sponseret af T.Hansen, for så kører det for os!

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 15:24
by Gryphon
Ja man bliver nok nød til at slå sig sammen med andre events / branche organisationer. Tvivler på at et ren spilkonference kan holdes i live uden at det bliver en slatten omgang - Vi er nok for små dertil. (Nordic/Malmö var mærket af krisen i foråret, men plejer dog at være ok)

Er i øvrigt enig i at D3 faktisk havde rigtig gode ting og en vis charme over sig.

Tager man 3D festivalen som også døde (så vidt jeg ved, af dårlig økonomi - Kunne forestille mig at en dyr leje i Bella Centeret var hård), så var der også nogle gode tiltag men det nåede aldrig helt vilde højder.

Kunne godt tænke mig at se en digital/kreativ konference med flere tværfaglige interesser:

-3D/film branchen, CGI animation, reklamer, SFX osv.
-Kreative skoler, The Animation Workshop, 3D College, Truemax, de tekniske skole osv.
-Hardware branchen, digitizers, skærme, grafikkort, 3D printere, virtual reality helmets osv.
-Softwarebranchen, Adobe, Autodesk osv. (kunne kobles sammen med de launch parties der allerede afholdes)
-Og self. spilbranchen. Firmaer, organisationer, investor arrangementer, networking etc.
-Andet?

Alt krydderet med events, konkurrencer og awards

Godt være at jeg drømmer lidt, men det ville virkelig være guf og det ville virkelig gavne branchen med et årligt samlingspunkt. (Tror i øvrigt ikke at det er en dårlig ting med det tværfaglige element)

Re: Danish Game Awards?

Posted: 03 Nov 2009, 18:01
by vonknut
Jeg vil også gerne støtte op om at gøre NGDC større, i stedet for at lave flere mindre events.
-specielt hvis man kunne få det mere tværfaglige op og køre (læs: få flere mulige købere og partnere til messen:) )

Årets messe var lidt for meget E3, dvs. se hvad vi har lavet og hør nogle speaks.
-det eneste der var lidt interessant var job-messen, hvor man faktisk kunne få noget ud af det (staffing for vores vedkommende).

Så ja, hvis man kunne slå noget sammen?
-jeg tror heller ikke at Eric Robertsson er religiøs med at det altid skal være i Malmø...

Re: Danish Game Awards?

Posted: 04 Nov 2009, 09:16
by Vigild
Super betragtninger - godt at have med i baghovedet. Og måske efterrationaliserer jeg for hårdt, men D3 var ret charmerende på sin egen lidt skæve måde - husker i al fald hedengangne Zeitguyzs stand og håndsyet PR-materiale... :)
Og lur mig om Nordic Game ikke rykker til København i 2010....

Re: Danish Game Awards?

Posted: 05 Nov 2009, 16:15
by TeisAnker
Hey Vigild,

Super initativ og der er da også kommet masser af gode forslag i tråden.

Det ville være fedt at vide _hvorfor_ Multimedieforeningen ønsker at afholde en sådan event. Er det for at skabe netværk i branchen, hylde evner og resultater med priser, dele penge ud, synligøre ifht medierne eller investorer, er det for at promovere spil eller virksomheder, er det en salgsmesse henvendt til forbrugerne osv. Hvis man kender baggrunden, er det nemmere at komme med forslag til priser (de er jo helt afhængige af, hvem målgruppen er).

"Bedste brug af open-source teknologi" er måske en fed pris i et udviklerforum, men knap så relevant for en forbruger. På samme måde er "Mest lovende udvikler" mere relevant for investorer end for forbrugerne, der nok hellere vil se kategorier som "Bedste familiespil", "Bedste historie", "Bedste Main Character" osv - altså alt det på "forsiden" af produktet - mens folk i dette forum måske er lidt mere tilbøjelige til at belønne det der ligger bagved selve spillet.

/teis

Re: Danish Game Awards?

Posted: 05 Nov 2009, 19:26
by vonknut
-what he said.....


Damn teisanker, du er skarp.
-og det er ikke ironisk ment.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 05 Nov 2009, 20:55
by freedomwriter
Yep, second that...

Hvis det nu sku' batte noget - så vil jeg gerne slå til lyd for at der fulgte penge med (istedet for de der grimme indrammede diplomer eller vandrepokaler....), som man yderligere kunne tænke sig var reserveret til noget teambuilding*, studierejser, udenlandsk ekspert-besøg e.l.. Eller at man fik betalt for at tage en studerende/praktikant ind i en periode i virksomheden. Og/eller man skulle holde et foredrag/masterclass i forbindelse med næste prisuddeling, for at fortælle om erfaringer/som led i vidensdeling...
Bare noget konstruktivt med lidt mere fremdrift i end et flot festfyrværkeri med masser af mediedækning og en dyr konferencier - eller bliver det for kedeligt...?


*
Hay meh Yer! I bleehr seempeltheen fohr tukke we bahr å sedde fohran de kåmpuhter skermø heale dayen. Nu rohr wi kayak ovehr tel Kuhllen, krawler åp, krawler need og swøhmmer onder wandet heale wejen tebaij. I skal troh påu dedh, owerweende yer selw, tråhsse frugten i yeres yerdår - det bleehr grahnseowerskreedende, å Eeh får de bedrah me Yer sell - å så ka Eeh lauw speel dahr barø sparkuhr røuw bayeftah!

Re: Danish Game Awards?

Posted: 05 Nov 2009, 23:34
by Tabu
freedomwriter wrote: *
Hay meh Yer! I bleehr seempeltheen fohr tukke we bahr å sedde fohran de kåmpuhter skermø heale dayen. Nu rohr wi kayak ovehr tel Kuhllen, krawler åp, krawler need og swøhmmer onder wandet heale wejen tebaij. I skal troh påu dedh, owerweende yer selw, tråhsse frugten i yeres yerdår - det bleehr grahnseowerskreedende, å Eeh får de bedrah me Yer sell - å så ka Eeh lauw speel dahr barø sparkuhr røuw bayeftah!
gud ja, troede jeg var den eneste der var tvangsindlagt til at se "by på skrump" med min kæreste mens hun modtager fodmassage... Godt at se at der er flere mænd i samme båd!

Re: Danish Game Awards?

Posted: 06 Nov 2009, 10:38
by Anders Højsted
Tabu wrote:
freedomwriter wrote: *
Hay meh Yer! I bleehr seempeltheen fohr tukke we bahr å sedde fohran de kåmpuhter skermø heale dayen. Nu rohr wi kayak ovehr tel Kuhllen, krawler åp, krawler need og swøhmmer onder wandet heale wejen tebaij. I skal troh påu dedh, owerweende yer selw, tråhsse frugten i yeres yerdår - det bleehr grahnseowerskreedende, å Eeh får de bedrah me Yer sell - å så ka Eeh lauw speel dahr barø sparkuhr røuw bayeftah!
gud ja, troede jeg var den eneste der var tvangsindlagt til at se "by på skrump" med min kæreste mens hun modtager fodmassage... Godt at se at der er flere mænd i samme båd!
Mænd?

A. ;)

Re: Danish Game Awards?

Posted: 06 Nov 2009, 16:01
by Vigild
I styrer - men baggrunden er mildelst talt kommerciel, da MUF jo gerne vil have fokus på spil, der sælger.
De plæderer meget for, at mestendels af Danish Game Awards skal være afgjort ved brugerafstemninger, men jeg synes den slags bør holdes til en kategori, og resten være jurybaseret. MUF frygter nok, at juryen kårer en masse "smalle" spil og glemmer "det folkelige" i The Sims og FIFA, men nu må vi se....
Og hvem skal så sidde i den jury er også spørgsmålet....?

Ideen om, at der skal følge andet end en pokal med er virkelig god - særligt når vi taler præmier til talenter eller årets danske produktion. Eller en tur til GDC med alt betalt :)

Re: Danish Game Awards?

Posted: 06 Nov 2009, 18:21
by Anders Højsted
Vigild wrote:I styrer - men baggrunden er mildelst talt kommerciel, da MUF jo gerne vil have fokus på spil, der sælger.
De plæderer meget for, at mestendels af Danish Game Awards skal være afgjort ved brugerafstemninger, men jeg synes den slags bør holdes til en kategori, og resten være jurybaseret. MUF frygter nok, at juryen kårer en masse "smalle" spil og glemmer "det folkelige" i The Sims og FIFA, men nu må vi se....
Og hvem skal så sidde i den jury er også spørgsmålet....?

Ideen om, at der skal følge andet end en pokal med er virkelig god - særligt når vi taler præmier til talenter eller årets danske produktion. Eller en tur til GDC med alt betalt :)
Så det bliver den danske kåring af de mest solgte udenlandske spil? ;)

Jury: god ide.

GDC-tur: pick me!

Der kan sagtens være mere end én kategori til afstemning, - nogle er dog mere oplagte til en jury (f.eks. "Mest Innovative Gameplay" eller "Mest Banebrydende Historie i et spil".

Portal & Braid er jo begge genialt, men ville næppe vinde en publikumspris (der er ikke nok der har købt det).

A.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 07 Nov 2009, 15:22
by vonknut
Pris for bedst sælgende spil?
= nogle markeds-fyre i juryen, i stedet for folk med pjusket hår.

Præmie?
-ideen med "løn til erhvervs praktitant i 1/2-1 år" synes jeg er rigtigt god.
-der er også lige kommet nogle nye ordninger, som gør det rigtigt billigt.

Fuck brugerafsteninger?
-lyder fint, vox-pop og polls giver alligevel ikke altid et retvisende billede.

G3 tur?
-kun til "det mest lovende projekt under udvikling", da de er dem der vil få mest ud af det (læs: få noget ud af det i det hele taget).

Re: Danish Game Awards?

Posted: 08 Nov 2009, 00:32
by Gorm
Jeg tror egentlig et godt award med fuldt gear, kolde drinks, masser af pinger, glidende forhæng og et kick-ass band kunne være en super ting for den danske spilbranche. Nu har jeg været på Gotland et par gange, hvor Game delen på Højskolen deroppe arrangerer et award show for deres studerende. Rektor, eksterne interessanter mv. bliver inviteret, der bliver holdt taler, uddelt champagne og fyret fyrværkeri af til den store guldmedalje! Og det virker! Super feel-good stemning.

Min preference går klart mod et stort opslået show hvor branchen fejrer sig selv. Det kan godt være tiderne er og har været hårde, men vi bliver nødt til at se fremad. Formålet og målgruppen for sådan en event vil være tvedelt. Det vil være en super motivator for branchen, som bliver tvunget til at kigge indad og se på successerne, og samtidig vil det være med til at signalere til politikerne og pressen at her er en branche som skal tages seriøst, både økonomisk og kulturelt. Vi snakker altså Bodil/Oskar for den danske spilbranche.

Så:

1. Ud med den røde løber og frem med gallatøjet!
2. Invitere politikere, progressive kulturpersonligheder, pressen, mv.
3. Invitere specielle personligheder til at uddele hver award
4. Invitere eventuelt en vigtig (spilbranche) taler til at holde 10 til 20 min. Det kunne f.eks være Janos, nogle fra Reto Moto/Unity
5. Invitere et mega fedt dansk band, som helst er kendt i udlandet, til at give et nummer eller to under showet
6. Holde et brag af en efterfest
7. ...

Jeg er udemærket klar over, at det er her nok vil være ude af scope, men pointen er at succes avler succes, og hvis man gerne vil have at politikerne skal få hænderne op af lommen, så må man signalere at her er noget som rykker. Max!!!

Både med tanke på at vi har ikke mange succes historier lige for tiden, samt for at prøve en ny vinkel, så kunne man f.eks lade sig inspire af filmbranchen og ikke kun give priser til spil/virksomheder. Derimod vil jeg forslå at man også udvider til at give priser til personer indenfor virksomheder, som på en eller måde har bidraget afgørende over længere tid, i en given situation, på en given produktion, osv. Jeg ved godt at hele holdet på en produktion er vigtig, men let's face it, der er altid (skiftende) personligheder som (i perioder) bryder igennem hen over de andre, og hvorom man kan sige at spillet / produktionen ikke ville være blevet til sådan en sucess uden dem.

Selvfølgelig skal der også gives priser til virksomheder i kategorier, som årets iværksætter, årets udenlandske sællert, osv..

Anyways, bare min 2c.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 08 Nov 2009, 12:47
by Anders Højsted
Et "Oscar"-style award show ville også give politikerne en mulighed for at feste og give dem en masse photo-opportunities (sp?). Politikere elsker presse.

Vi skal nok ud og have fat på nogle eventmagere og en masse sponsorer for at få et sådant prisshow op i en størrelse som gør det interessant. Men så kunne det også være überfedt.

(Howalt og jeg snakkede om det for lang tid siden; hvorfor bliver de ansvarlige politikere ikke inviteret med til release-parties sammen med pressen? ligesom ved filmpremierer? Vi har seriøst overvejet at få kulturministeren til at holde et åbeningsoplæg til NGJ)

A.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 08 Nov 2009, 14:54
by freedomwriter
Jeg tror vi skal passe på ikke at komme til at forgylde en masse lort, for nu at tale lige ud af mølposen. Fint med awards for ditten og datten - men hvis man stylter noget stort op, og indholdet ikke matcher - altså, at der ikke reelt er spil der rent faktisk stands out med ekstraordinære kvaliteter iblandt flere andre i samme kategori, hvilket jeg mener må være en forudsætning for at vinde en pris, bliver det virkelig et selvmål.

Som statsminister Poul Nyrup Rasmussen på et internationalt pressemøde engang sagde (og fik Danmark placeret på det international landkort): "Screw down the expectations...."

Re: Danish Game Awards?

Posted: 08 Nov 2009, 16:39
by Anders Højsted
freedomwriter wrote:Jeg tror vi skal passe på ikke at komme til at forgylde en masse lort, for nu at tale lige ud af mølposen. Fint med awards for ditten og datten - men hvis man stylter noget stort op, og indholdet ikke matcher - altså, at der ikke reelt er spil der rent faktisk stands out med ekstraordinære kvaliteter iblandt flere andre i samme kategori, hvilket jeg mener må være en forudsætning for at vinde en pris, bliver det virkelig et selvmål.

Som statsminister Poul Nyrup Rasmussen på et internationalt pressemøde engang sagde (og fik Danmark placeret på det international landkort): "Screw down the expectations...."
Enig. Men på den anden side er der sgu også mange middelmådige danske parforholdsfilm, der vinder priser i dagens Danmark...I dunno...det er for meget søndag til at jeg kan tage stilling...

A.

Re: Danish Game Awards?

Posted: 08 Nov 2009, 18:36
by Tabu
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænker bare umiddelbart at man måske skal undgå at spejle sig i filmbranchen? Reflektere over hvad andre lignende brancher gør er nok en god ide.. men at sige, i filmbranchen gør de sådan her, det skal vi også, uden at tage stilling til om de mange middelmådige danske parforholdsfilm der bliver givet priser til, overhovedet tjener noget formål for den danske filmbranche, og om det i spil-sammenhæng, (der i den grad ikke har samme "finkulturelle" status som f.eks. film eller kunst) er, som freedomwriter skriver, en chance for at lave et selvmål?

Jeg syntes det er en god ide at invitere politikere til at sige noget, så kan de stå og lade som om at de ved noget om hvad mediet er for noget, og skabe lidt omtale. Jeg er ikke inde i marketings diller daller, men hvis jeg forstår " core mecanics" omkring dette korrekt, handler det om at vise markedet at der er masser af innovation og talent i Danmark, og at danske spilvirksomheder har noget potentiale som kan føre til mangt og meget hvis der er nogen med penge der tør griber chancen.

Om vi snakker om rød løber, fint jakkesæt, champagne etc... eller undergrunds arrangement, er selvfølgeligt væsentligt... men mere vigtigt er at man ikke "lover" noget der ikke kan holdes, dvs. skal man lave noget med en rød løber, så skal der også være nogle spil der kan tåle at gå på den.. hvis ikke der er det.. blah! Selvmål!

Re: Danish Game Awards?

Posted: 10 Nov 2009, 10:22
by vonknut
Måske skulle man ikke begrænse det til spil, men til spil OG spilreleaterede teknologier.

-så kunnem man også inkludere mange af de lovende "ingeniør" projekter (motion tracking, advanced AI, etc), samt middle-ware og underleverandør firmaer såsom OTEE, AM3D etc.

Så ville det være lidt lettere at undgå den der "napoleons soldater" følelse + at det ville være med til at samle branchen og måske endda skabe synergi?