Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3934
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by jonaz.dk » 03 Dec 2009, 15:49

Formidlingen af computerspil i Danmark skal nuanceres. Det mener en række danske spiljournalister, der derfor nu går sammen i et uvildigt ekspertråd. Målet er at agere matchmaker, tænketank og nationalt vidensnetværk, der kan nuancere holdningen til spil og spilkultur.

Computer- og konsolspil er kommet for at blive, og mediet cementerer år for år sin centrale rolle som både underholdning, kommunikationsmiddel og læringsværktøj i samfundet.

Hvad der derimod mangler er oftest en vidende, seriøs og nuanceret holdning til mediet, når det formidles igennem medierne. Der er ofte stadig fokus på fascinationen, skadevirkninger eller forargelsen frem for at bedømme spilmediet og dets udtryksform på lige fod med andre kulturbårne medieformer. Her er et af hovedproblemerne oftest at forstå, fortolke og formidle spillenes unikke interaktive form.

“Vores vision for Dansk Spilråd er en uafhængig og uvildig instans, der på et nøgternt, analytisk og velinformeret grundlag kan udtale sig kvalificeret om spil – særligt for at slå myter ihjel og nuancere holdningen til spilmediet,” siger formanden for Dansk Spilråd, Thomas Vigild, der til dagligt er spilredaktør på Dagbladet Politiken.

“Vi vil ikke fremstå som spillenes ukritiske forkæmpere, men derimod som en upartisk og seriøs rådgivende organisation, der også kan matchmake og hjælpe både sine medlemmer samt f.eks. bibliotekarer, journalister og konsulenter ved at udtale sig om spiltendenser og spilkultur.”

Medlemmernes kendskab til og netværk inden for spilbranchen gør også, at Dansk Spilråd kan koble f.eks. journalister eller konsulenter til de mest vidende kilder eller bedste cases. Medlemmerne tæller i øjeblikket 27 spileksperter fra så forskellige medier som bl.a. Danmarks Radio, Daily Rush, >pcplayer, GameReactor, Boomtown, Politiken og Berlingske Tidende.

Se http://www.danskspilraad.dk for at få yderligere oplysninger om bl.a. bestyrelsen og vedtægter.

Dansk Spilråd er en uvildig forening, der arbejder for at fremme forståelsen af spil i Danmark. Medlemmerne er spiljournalister eller spilformidlere på tværs af medier og brancher.

Målene for Dansk Spilråd er:
•At styrke og højne den almene og den specialiserede viden om computer- og konsolspil.
•At styrke og nuancere formidlingen af computerspil i Danmark.
•At samarbejde både nationalt og internationalt med organisationer, foreninger og andre institutioner, der beskæftiger sig med spil og spilkultur.
•At påvirke den almene opfattelse af spil, så holdningen til spilkultur og spilstof bliver nuanceret og befriet for antikverede og fordomsfulde forestillinger.
•At skabe et dansk netværk af spiljournalister og spilformidlere, som kan diskutere spilbranchen og videreudvikle deres kompetencer og faglige viden via foredrag, undervisning og workshops.

one-niner
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 09 Mar 2008, 14:50
Location: Aarhus, Denmark

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by one-niner » 03 Dec 2009, 19:44

Det lyder... jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige.

Formålet er fint, og der er ingen tvivl om, at medlemmerne til sammen har masser af "båndbredde" i det offentlige rum, hvilket er en forudsætning for at kunne påvirke opinionen. Men når journalister, der jo lever af at være interessante, kalder sig selv uvildige eksperter, og definerer sig som en form for "brain trust", så får jeg sgu tics.

- Tom
Tom Mortensen
Product Owner
Unity Studios ApS
LinkedIn

spa
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 146
Joined: 11 Mar 2008, 23:56
Location: Glostrup
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by spa » 03 Dec 2009, 20:13

Jeg ved ikke om der overhovedet sker nok i den såkaldte danske spilbranche til at retfærdiggøre et sådant tiltag. Fint nok hvis det kan sætte gang i nogle flere ting, men det er ligesom ikke manglen på journalistik der er hovedudfordringen.
::Søren P Andersen
::Showcase

one-niner
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 09 Mar 2008, 14:50
Location: Aarhus, Denmark

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by one-niner » 03 Dec 2009, 20:35

Trenox wrote:Jeg ved ikke om der overhovedet sker nok i den såkaldte danske spilbranche til at retfærdiggøre et sådant tiltag. Fint nok hvis det kan sætte gang i nogle flere ting, men det er ligesom ikke manglen på journalistik der er hovedudfordringen.
Nu tror jeg ikke, at det er specielt minded på den danske spilbranche, men på mediet generelt.

- Tom
Tom Mortensen
Product Owner
Unity Studios ApS
LinkedIn

Pelding
Level 13 - Portal opener
Posts: 137
Joined: 23 May 2008, 09:55

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Pelding » 03 Dec 2009, 21:46

Formålet er fint, og der er ingen tvivl om, at medlemmerne til sammen har masser af "båndbredde" i det offentlige rum, hvilket er en forudsætning for at kunne påvirke opinionen. Men når journalister, der jo lever af at være interessante, kalder sig selv uvildige eksperter, og definerer sig som en form for "brain trust", så får jeg sgu tics.
Man må vel regne med at der findes kunst-og medieeksperter, cand.pæd psyk'er o.lign blandt medlemmerne, ellers lyder det godt som en svær opgave at opfylde rådets egen agenda på en saglig facon.

one-niner
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 09 Mar 2008, 14:50
Location: Aarhus, Denmark

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by one-niner » 03 Dec 2009, 22:04

jonaz.dk wrote:... en række danske spiljournalister, der derfor nu går sammen i et uvildigt ekspertråd. [...] Medlemmerne tæller i øjeblikket 27 spileksperter fra så forskellige medier som bl.a. Danmarks Radio, Daily Rush, >pcplayer, GameReactor, Boomtown, Politiken og Berlingske Tidende.
Hvis rådet består af andet end journalister, så skjuler de det da ret godt.

- Tom
Tom Mortensen
Product Owner
Unity Studios ApS
LinkedIn

User avatar
vonknut
Level 78 - Basher of noobs
Posts: 822
Joined: 14 Mar 2008, 16:34
Location: CPH

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by vonknut » 03 Dec 2009, 23:52

De skal vel have lov at have deres klub, ligesom vi har vores.

Deres metier er så kommunikation, hvorfor de slår det op lidt mere officielt.
-vi poster i stedet links med egne eller andres spil.

Den største forskel er nok, at de sigter på at tjene nogle ekstra penge på noget konsultation / bestyrelses poster / ekspert udvalg, hvilket gør at de kalder det noget pænere end "spiljournalistik.dk".
-hvis vi vil med på den galej, så kan vi jo bare omdøbe forummet til "dansk spiludviklings konsortie" :)

Men ja, hvis jeg var dem ville jeg fjerne alderen på folk (en bestyrelse med så mange omkring de 30 skriger vel ikke ligefrem af "eksperter"), samt skrive uddannelser / titler e.l. på, hvis der var nogen.
-så ville det veje lidt tungere...
Hans von Knut Skovfoged - Creative Dir.
PortaPlay - Interactive Entertainment and Learning

steen.lund
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 10 Mar 2008, 10:30

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by steen.lund » 04 Dec 2009, 10:11

Og hvor er Jacob Stegelmann ??? Han har beskæftiget sig med spil mediet før enkelte medlemmer af bestyrelsen kunne gå :lol: :lol:
Last edited by steen.lund on 04 Dec 2009, 14:32, edited 1 time in total.

simonmoeller
Level 31 - Hitler with miniguns
Posts: 318
Joined: 06 Oct 2008, 14:19
Location: Aarhus
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by simonmoeller » 04 Dec 2009, 11:12

Trenox wrote:Jeg ved ikke om der overhovedet sker nok i den såkaldte danske spilbranche til at retfærdiggøre et sådant tiltag. Fint nok hvis det kan sætte gang i nogle flere ting, men det er ligesom ikke manglen på journalistik der er hovedudfordringen.
Utroligt præcist udtrykt :)

Pelding
Level 13 - Portal opener
Posts: 137
Joined: 23 May 2008, 09:55

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Pelding » 04 Dec 2009, 11:24

Jeg ved ikke om der overhovedet sker nok i den såkaldte danske spilbranche til at retfærdiggøre et sådant tiltag. Fint nok hvis det kan sætte gang i nogle flere ting, men det er ligesom ikke manglen på journalistik der er hovedudfordringen.
Jeg tror ikke rådet har speciel fokus på den danske spilbranche, de henvender sig nærmere til alle der har brug for mere viden omkring computerspil generelt. Biblioteker, skoler, virksomheder, uddannelser, etc. der af en eller anden grund skal til at rode med computerspil, men ikke helt fatter hvad det går ud på.

Zacker
Level 53 - Syntax error
Posts: 536
Joined: 12 Mar 2008, 15:18
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Zacker » 04 Dec 2009, 18:23

Jeg håber, at de i høj grad har tænkt sig at samarbejde med Center for Games Research på ITU, som allerede eksisterer og burde have kompetencerne til mange af DS' ønskede mål.

User avatar
Zidora
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 12 Mar 2008, 17:10
Location: København, Danmark

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Zidora » 06 Dec 2009, 17:54

Hvis det för eller senere resulterer i at vi får et program som det gamle "Bogart" på spilfronten, med en tilsvarende Ole Michelsen-figur eller en anden kulturhöjpande, så vil jeg ikke klage :)

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3934
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by jonaz.dk » 06 Dec 2009, 19:43

Jeg udtaler mig på personlige vegne nu..

Men undertegnede blev jo inviteret til at være med i foretagenet. Ikke at jeg føler mig som en del af den etablerede journaliststab. Eller som "ekspert" som der bliver hostet lidt over. Som jo alligevel er et lidt løst defineret begreb til at begynde med.
Det er ikke mit bord, men måske 'spiljournalistisk ekspertise' havde været et mere dækkende ordvalg i pressemeddelelsen. Så jantendammen ikke flyder helt over sine breder ;)
Der var faktisk også lidt snak om at invitere nogle flere akademikere med ind over. Men ved ikke lige hvor meget mere det er blevet til. (Zackers indlæg er noteret)
Jeg har måske ikke de samme mere direkte motivationer i at være med i foretagenet som de faste spiljournalister. I det at jeg ikke ligefrem lever af at skrive artikler eller yde relateret konsulentarbejde.
Men mere indirekte syntes jeg det er et rigtigt godt initativ som forhåbenligt kun kan være med til at styrke spilbranchen helevejen rundt. Og hvis det samtidigt kan være med til at bygge lidt mere bro mellem de forskellige netværk er det selvfølgelig også glimrende.

Nogle af mine punkter på det møde jeg har været med til har været:
*At udbrede spiljournalistik til andre medier som ikke har det på dagsordnen i forvejen. Fx. en casual gamessektion i Hjemmet, Søndag. Bil og sportsspil i bil og sportsmagasiner osv. osv. For at gøre computerspil til en helt naturlig og accepteret fænomen især hos målgrupper der ikke er eksponeret for spilmediet i forvejen. Plus der selvfølgelig skal skrives artikler..sælges flere spil osv. win win helevejen rundt.

*Og som Zidora nævner har jeg også slået lidt på tromme for at fremvise at spilmediet også kan være lidt mere highbrow og være mere end et pizza-cola indfedtet drengeværelse. Fx. ved at behandle det mere seriøst i tv magasin. (pure psyops)

*Lidt mere glamour, lir og selvhøjtidelighed i spilbranchen. Fx. med et så højt profileret awardshow som muligt. Selvom jeg ved at nogle af nørdern sikkert ville få rødlig eksem over tanken. ;)
Så tror jeg stadig at det er vigtigt at vi begynder at lære lidt at filmbranchens pompøse selvhøjtidelighed.
Og selvfølgelig skal indholdet også matche hvad der bliver hyldet.

Jeg havde desuden et alternativt forslag (dog ikke helt populært) bygget over den engelske model med de højt anderkendte BAFTA awards. Hvor den britiske film og tv branche også nu om dage giver priser til computerspil. Så kunne det være en idé at arbejde hen imod at kunne give fx. Bodil prisen også gives til spil.
Men måske skulle det alligevel være et mere globalt fænomen til virkelig at rykke igennem. hmm.. måske Oscar, guldbamser og palmer til spil! filmbranchen må give lidt igen når nu de har sat sig så tungt på så mange poster rundt omkring. ;)

*Mit seneste udspil er at gøre noget ved det hjemmebryggede Paint Shop Pro topbanner så Dansk Spilråd kommer til at se liiiidt mere seriøst ud. Det er en sag jeg føler ret meget for. Sorry to whom I might offend. ;)


Hvor meget det bliver til osv. well well.. det er kun tiden der kan vise det. Men alt starter et sted.

Og til sidst vil jeg da lige nævne at jeg gerne tager forslag med på møderne. Så fyr
løs hvis i har noget.

User avatar
Gryphon
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 124
Joined: 31 Jul 2008, 12:07
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Gryphon » 06 Dec 2009, 20:04

Jeg glæder mig i hvert fald til at læse en anmeldelse af Dead Rising 2 i Hjemmet. Bum-do-bum-chiiiiii

Anways, synes det lyder som et fint tiltag - Det kan ihvert fald ikke skade !
Christian Damm,
Sr. Concept Art Director
The LEGO Group

http://www.ConceptArtist.dk - http://www.LinkedIn.com/in/ChristianDamm - http://www.LEGO.com

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3934
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by jonaz.dk » 06 Dec 2009, 20:26

haha..bare vent!
de får Manhunt 3 med Wiimote-strikkepinde-controllerattachments ;)

Vigild
Level 2 - Grain of sand
Posts: 23
Joined: 02 Nov 2009, 22:50

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by Vigild » 11 Dec 2009, 13:24

Cool med god feedback - og kom endelig med kritik og forslag hen ad vejen :)

Første medlemsarrangement er lige annonceret - Miguel Sicart om Etik i Spil (tjek Events på hjemmesiden), og Dansk Spilråd vil løbende arrangere sådanne forsker-foredrag på ITU for medlemmerne.

Så jeg har I al fald tænkt mig at malke ITUs Center for Games Research for enhver brugbar tanke og udbrede den til foreningens medlemmer :)

/T

ClausP
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 29 Sep 2008, 20:35

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by ClausP » 11 Dec 2009, 22:22

Hvis du er spilanmelder gælder nedenstående naturligvis ikke for dig. Det er alle de andre jeg taler om, og hvis du kigger dig omkring, tror jeg du vil give mig ret.

Men jeg mener, at højst på dagsordenen i et spiludvikler interesseforum bør være den, hvad skal man sige, svingende kvalitet af spilanmeldelser. Det handler ikke om, at "mine" spil har været uretfærdigt anmeldt - de er alle landet på nogenlunde den metascore de fortjente. Men jeg syntes simpelthen standarden er for lav. Både i DK og internationalt.

Generelt syntes jeg der ofte mangler både en dybere forståelse for spilmediet men især også en perpektivering i forhold til spilhistorien og hvilken traditioner spillet trækker på (mere end en simpel genrebestemmelse). Det de fleste spilanmeldelser formår er, at formidle en eller anden form for begejstring eller mangel på samme for det produkt de har liggende foran sig, og det er fint nok, men det bliver sjældent dybere end det.

Jeg ønsker ikke, at spilanmeldelser skal ophøjes til en serie akademiske mavebøjninger som kun kan læses af højpanded ITU-lektorer og halvstuderede røvere som mig selv. Men for at tage et eksempel fra et andet medium, så syntes jeg at DR’s Premier filmmagasin er et fremragende eksempel på filmanmeldelser, der både har dybde og tilgængelighed. Og en af grundene til at Yahtzee er i en klasse for sig skyldes ikke kun humoren, bandeordene og at det er knivskarpt præsenteret, men at han formår at formidle en dybere forståelse for spil. Man bliver simpelthen klogere på spil af at se Zero Punctuation – samtidig med at man bliver brandgodt underholdt. Ikke alle behøver være Yahtzee, men man kan godt sætte sig højere mål end ”ok fps, der var lidt bugs, men multiplayer-delen var fed. 7/10” (husk, det er alle de andre jeg taler om ;) ).

boab
Level 11 - Dark arts intermediate
Posts: 112
Joined: 13 Mar 2008, 13:36

Re: Danske spiljournalister stifter Dansk Spilråd

Unread post by boab » 11 Dec 2009, 23:32

Thomas Virgild og iTU og DADIU arbejder vist på dette, (studerende som oplæres i netop dette)
mvh BO

Post Reply