Page 1 of 1

Dansk Lydteknologi inviterer til pitch og matchmaking

Posted: 15 Jan 2010, 15:58
by jonaz.dk
Kender du fremtidens Jensen, Olufsen, Brüel eller Demant?

Kære Spiludvikling.dk

Danmark har en stolt tradition, når det gælder lyd & lydteknologi.

Vidste du for eksempel, at mere end 90% af alt indspillet musik i verden, har været igennem Risskov-virksomheden TC Electronic’s signalbehandlingsudstyr? Eller at AM3Dlyd sammen med TERMA leverer lyden i de mest superavancerede kampfly, fx Joint Strike?

Siden pæredanske Peter Jensen udtog patentet på højtaleren i 1915, er det gået stærkt. I 1920-erne startede to unge ingeniører Bang & Olufsen i Struer, mens Petersen & Poulsen sørgede for at verdens biografer kunne sige goddag til tonefilmen. Siden fulgte Brüel & Kjær, William Demant (Oticon), Widex og GN Resound, som idag gør Danmark til verdensleder indenfor høreapparatproduktion.

Invitation til pitch og matchmaking
Netværket Dansk Lydteknologi inviterer til pitch og matchmaking d. 23. februar i VEGA, Musikkens Hus i København.

Vil du sende invitationen ud til dine netværk?

Vær velkommen selv til et møde med fremtidens – måske – succesfulde globale lydkoncepter og –teknologier.

Med venlige hilsner
Rebecca Engberg
Jan Larsen
Flemming Madsen
Jan Voetmann

Netværk for Dansk Lydteknologi
DTU Informatik · Sektion for Kognitive Systemer
Richard Petersens Plads · Bygning 321 · 2800 Lyngby
Tlf. 4525 3411 · http://www.lydteknologi.dk