Page 1 of 1

Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 28 Jan 2010, 09:53
by Starhunter
Hej med jer!
Hvor skal jeg starte? I en alder af 40 har jeg så fundet ud af, hvad jeg vil med mit liv - bedre sent end aldrig - men stresser nu over, om det er for sent! Det har nok båret derhenad gennem nogle år - men jeg har ligesom vandret af den sikre veletablerede rute og bare fulgt med evner og de gode jobs, jeg har og har haft.

Jeg VIL så gerne lære 3D animation. Blender, Zbrush, 3D max er downloaded og så har jeg ellers siddet og gloet på programmerne i et par uger!

Bevares, jeg har pustet liv i en fyr ved navn Gus i Blender, men jeg er overbevist om, at jeg ikke kunne have gjort det uden Blenders tutorial Wiki, hvis jeg skal være helt ærlig...

Hvor går man lige hen og får et koncentreret kursus i de her programmer (helst Blender i hvertfald som en start) - uden at det koster det hvide ud af mine brune øjne?

Jeg tror jeg har endevendt internettet for kurser, som foregår enten udenfor arbejdstid men så har de kostet min højre arm, og den har jeg brug for! (har fuldtidsjob som marketingansvarlig) eller som elearning (må gerne være engelsk, da jeg kommunikerer på engelsk til hverdag med min mand, som er fra Holland og gennem de Games fora, jeg administrerer/ejer), hvor jeg selv kan administrere min tid.

Er der et par gæve mennesker derude, som kunne tænke sig at forevige deres viden - måske på en koncenreret søndag - og i så fald - hvor meget koster det? (Det skal ikke være for dyrt).

Eller er der nogen, som kender nogen, som kender nogen som bare har prøvet et helt vildt godt elearningsprogram/kursus, hvor det er muligt, at lære basis / især de forskellige værktøjsmoduler, som lige nu er ret forvirrende for mig?

Mit mål er at kunne hente en af mine skitser ind og lave en model ud fra det ...

Eller er der et spil firma som bare har HELT vildt brug for en voksen'lærling' som ellers kan bidrage med en skov af andre ting :D Nah, jeg skal nok satse på det første!

Lidt baggrund; Har spillet online spil i en hel del år. Mødte min mand i et spil - vi er gift og bor i Kokkedal. Han er programmør (Datawarehouse). Sammen med en gruppe af gamere, som vi har lært at kende rundt om i verden, som også har forskellige baggrunde indenfor Programmør/Game-developer/artists faget - er vi ved at udvikle vores eget spil ... absolut kun i start fasen. Selv er jeg ide-kvinde og det vælter ud - men jeg har ikke tid eller ressourcer nok til at gøre så meget ved det hele - så nu koncentrerer jeg mig om mit job, familien, mine spil fora og vores nye spil-ide.

Ideer eller har du et konkret tilbud?

Tak 8-)
Lykke

Re: Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 28 Jan 2010, 12:21
by thpgames
Vent til Blender 2.5 er klar, den er radikalt anderledes end 2.4-serien, alphaen er stadig for fejlfyldt.
Ellers kan jeg anbefale Blender Institutes training i Amsterdam, det er ren luksus at være udsat for så kvalificerede lærere, jeg kan dog ikke se at de har annonceret nogen kurser i nærmeste fremtid, men det er absolut heller ikke for begyndere, selvom de kalder det intro-kursus...

Re: Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 28 Jan 2010, 13:09
by Tabu
Digital Tutors er et redt godt sted at starte.. men tror ikke de har noget med blender: http://www.digitaltutors.com/09/training.php

3DBuzz har et hav af Tutorials til diverse programmer, dog heller ikke blender: Han er skide dygtig til at lave læreings videoer: http://www.3dbuzz.com

The Gnomon Workshop, har også en del fede videoer, det er sådan lidt mere over i den kunstneriske afteling.. men ikke desto mindre laver de nogle smadder gode videoer: http://www.thegnomonworkshop.com/

Og så lige et lille råd, som jeg godt kunne have brugt da jeg startede med at rode med grafik... programmerne er ikke det vanskelige at lære.. har du lært et, er det rimeligt nemt at sætte sig ind i nye, da det i bund og grund er det samme i alle programmer. Det der er vigtigt er at få en forståelse for farve, formgivning, proportioner etc... altså alt det kunstneriske fis og ballade, det kan godt gøres samtidigt med at du sætter dig ind i hvad 3d er for noget.. så skal det nok komme når du har set et par videoer, og løst nogle konkrete opgaver!

Re: Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 28 Jan 2010, 13:18
by Zacker
Du kan prøve at tage et kig i ITU's kursusdatabase:
https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/

Forslag kunne være:
https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sm ... 677199.000
https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sm ... 677368.000

Derudover, så har jeg har bogen The Essential Blender liggende og sælger gerne, hvis det skulle have interesse.

Re: Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 29 Jan 2010, 11:17
by mortennobel
Der findes en række gode video tutorials til Blender hos http://www.blendercookie.com/ . De fleste er gratis og er af rimelig høj kvalitet.

Hvis du bruger Max findes der også http://max.cgcookie.com/

Mvh.
Morten

Re: Blender, 3d animation ... bare for sent på den?

Posted: 16 Feb 2011, 20:36
by SVL1002
Ehm kan se den post her har været lidt død i det sidste stykke tid men jeg hjælper gerne alligevel....

Til 3ds max kan jeg helt klart anbefale Eat3d!
Fantastiske tutorials!

Ellers kan jeg ligesom de andre også varmt anbefale Digital Tutors