Erfaren spil-skribent søger studenterjob
Posted: 10 May 2010, 02:03
Hej,
Jeg er en ung kvinde på 23 år, bosat i Kbh., der i øjeblikket studerer engelsk og kommunikation, hvilket munder ud i en bachelor næste sommer.
Jeg har flere års erfaring som skribent ved en af Danmarks større spilsider, hvor jeg desuden har stået for korrektur, artikler og fungeret som moderator.
Nu er tiden dog kommet til, at jeg gerne vil hoppe over på "den anden side af hegnet" og forhåbentligt få en fod indenfor i spilbranchen via for eksempel et studiejob, der forhåbentligt senere hen kunne udvikle sig til en fuldtidsstilling. Jeg har igennem de seneste år opbygget stor erfaring med viden omkring spil, og hvad vi spillere gerne vil have, hvilket jeg dog gerne vil arbejde anderledes og mere kreativt med nu.
Jeg har ikke decideret erfaring med spiludvikling, men har som førnævnt opsamlet en bred viden indenfor spil og deres baggrund samt lært, hvad der er med til at skabe et spil, hvad der kræves, og hvordan processen fungerer. Det er muligvis ikke meget, derfor er mine forventninger heller ikke, at jeg bliver tilbudt en ledende stilling hos en udvikler, tværtimod. Jeg vil ikke have noget imod at skulle arbejde mig op fra bunden, hvis bare det betyder erfaring og udvikling til mig og mine evner.
Med det sagt søger jeg hovedsageligt en stilling indenfor design, QA eller user research, hvor jeg har mulighed for at få generel erfaring og i det lange løb mere specifik erfaring. Jeg er langtfra kræsen, men derimod åben over for alle muligheder, specielt da jeg som sagt søger en mulighed for at komme ind i branchen i stedet for at arbejde udenfor på den anden side.
Derfor er I mere end velkomne til at kontakte mig for information og CV, hvis jeg har fanget jeres interesse, ellers hvis I kender til nogen, der mangler en frisk ansat med gå-på-mod, kreativ tankestrøm og en naturlig samt ivrig tilgang til specielt det skrevne budskab.
/Julie