Hej,
Vi er en nyopstartet virksomhed som beskæftiger os med et online-chatspil. Nagoom ApS, som er et online-chat-spil for unge hvor man kan udforske missioner/quests, chatte med hinanden, handle, skifte rum, mm. Konceptet er "20 lysår væk fra jorden".
Vi har netop nu lanceret vores projekt, og har tidligere brugt en finsk Java programmør til at stå for det tekniske.
Da det er lidt svært at kommunikere med udenlandsk programmører søger vi nu en dansk java-programmør som har forstand på:
1. Multi-threads, sockets, multiplayer spil.
2. Game-design, implementering af PSD filer til projektet.
3. Kan sætte sig ind i den nuværende kode og hurtigt arbejde videre på nye features.
Vi giver ikke løn, men vil have en fast javaudvikler tilknyttet teamet som vil få anparter i selve firmaet, vi går med store ambitioner om at udvide til alle lande.
Vi søger en Javaprogrammør a.s.a.p. Ansøgning sendes til jk@nagoom.dk.