Underviser i spilgrafik på 3D College

Søren Hansen
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 15 May 2013, 15:02

Underviser i spilgrafik på 3D College

Unread post by Søren Hansen » 15 May 2013, 15:06

Vi søger en kompetent og empatisk underviser til at indgå i vores team af dygtige undervisere på Viden Djurs’ 3D College i Grenå. 3D College har siden 2004 uddannet talentfulde unge til 3D branchen og har i dag en førende position indenfor dette felt.

Vi har 160 studerende fordelt på 4 klasser, med 2 klasser pr. årgang i et 2 årigt uddannelsesforløb. De studerende vælger mellem to linjer: VFX eller Game Art. Vi har en profil, hvor vi strategisk vægter det internationale element højt med studieture og gæstelærere. Derudover arbejder vi målrettet på at give de studerende branchekendskab ved at have tæt kontakt til erhvervslivet.

Du bliver en central del af planlægning og gennemførsel af undervisning for vore 1. års elever i tæt samarbejde med andre erfarne undervisere. Din primære opgave ligger i at undervise på vores Game Art linje, hvor fokus er på at gøre de studerende klar til et arbejde i spilbranchen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Udvikle uddannelsesaktiviteter med interne og/eller eksterne partnere (virksomheder eller institutioner)
- Deltagelse i workshops, studieture m.v.

Jobbet giver dig en enestående mulighed for at anvende alle dine erfaringer med 3DS max, Adobe pakken og Unity3D samt at sætte dit personlige præg på uddannelsens indhold.

Vi søger en medarbejder der har:
- en relevant uddannelse som kandidat i digital design, bachelor i CG/karakteranimation, Multimedie Animator eller lign.
- erfaring med 3DS max, Photoshop og Unity3D
- erfaring med undervisning
- erfaring med spilproduktioner

Du skal være:
- engageret og have lyst til at arbejde med unge mennesker
- være åben, positiv og empatisk
- være en dygtig formidler

Kontakt afdelingsleder Alex Townley Porsborg på tlf: 6063 0211 eller innovationschef Søren Hansen på tlf: 2226 7745, hvis du ønsker mere information om stillingen. Ansøgning og CV mærket ”Spilgrafiker ” mailes til spilgrafiker@videndjurs.dk. Der gennemføres indledende interviews i uge 23. Ansøgningsfristen er den 31. maj kl. 12.00. Stillingen er fuld tid med ansættelse fra den 1. august 2013.
Viden Djurs er én af landets mest dynamiske og innovative erhvervsskoler og tilbyder både merkantile og tekniske uddannelser. Skolen har mere end 1500 årselever og beskæftiger ca. 150 årsværk. Læs mere om skolen på www.videndjurs.dk og www.3dcollegedenmark.dk

User avatar
Code
Level 39 - Hitman
Posts: 394
Joined: 13 Feb 2013, 14:56
Location: Aalborg
Contact:

Re: Underviser i spilgrafik på 3D College

Unread post by Code » 15 May 2013, 16:03

Hej Søren ;)
Vi fik også en mail omkring det her for lidt tid tilbage, jeg havde helt sikkert prøve at ansøge hvis det ikke var fordi jeg vil prøve at få vores firma til at køre efter uddannelse.
Var der ikke også en detalje om at det var velset at man var aktiv i 'spilmiljøet' i Grenå i fritiden?
Spiludvikling og undervisning i Unity3D
http://www.code.dk

Danmarksmesterskabet i spiludvikling.
http://www.dmspil.dk

Søren Hansen
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 15 May 2013, 15:02

Re: Underviser i spilgrafik på 3D College

Unread post by Søren Hansen » 16 May 2013, 08:13

Hej Code;-)

Dette er et nyt opslag. Det andet var til GameIT College, hvor vi søgte folk der ville kombinere undervisning med iværksætteri. Dette er "ren" undervisning i 3D grafik.

Søren Hansen
Level 0 - Null
Posts: 7
Joined: 15 May 2013, 15:02

Re: Underviser i spilgrafik på 3D College

Unread post by Søren Hansen » 06 Jun 2013, 09:14

Da vi ikke fik nok ansøgere er fristen forlænget til d. 17. juni med samtaler i uge 26-27.

Post Reply