Page 1 of 1

Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 29 Jan 2014, 03:17
by Martin Hansen
Hej

Jeg leder efter folk i Københavns-området, der kan tænke sig at være med til at udvikle på et first-person-survival-horror-spil.

Man spiller et barn (ca. 8 år) rundt i en uhyggelig verden, hvis temaer strækker sig over forskellige former frygt-billeder. Både den personlige (mørke, ensomhed, skade,...) og den socialt-definerede frygt (fremmede, at stå uden for, ...). Omkringliggende disse temaer er der 'mørket', der hele tiden er efter dig og som kommer tættere og tættere på. Det eneste, man har til at holde mørket på afstand, er en lommelygte, der er ved at løbe tør for batteri.

Jeg er selv udvikler og har arbejdet med forskellige programmeringssprog i 9 år. I afslutningen af min civilingeniøruddannelse arbejdede jeg meget med computergrafik og derved game-design og fandt det meget tilfredsstillende.

Jeg er for nyligt begyndt at udvikle på det ovenstående spil i Unity3d og koder det i Javascript. Mit fokus har været på core dynamic og baggrundshistorie, men jeg har brug for lidt hjælp.

Jeg søger folk til at være med til at realisere denne drøm:

Derfor, er du:
Forfatter / story board artist (at få historien i spillet til at flyde naturligt).
Tegner / designer (hvordan skal de forskellige temaverdener se ud?).
Lyddesigner (et godt lydbillede er en nødvendighed i et horror-spil, især opbygningen af lydelementerne i en samtale-motor).
3D-designer (i dette spil vil også skyggekastning være en del af 3D-designet).

Der der rig mulighed for at sætte sit præg på spillet.


Målet er at opsætte en start-version (prototype og illustrationer) og sammen med en handlingsplan overbevise støtteordninger/investorer/crowdfunding om derigennem få penge til at udvikle den fulde udgave.

Skulle du være interesseret, så er du velkommen til at kontakte mig herinde, så kan vi altid udveksle mail adresser.

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 29 Jan 2014, 13:25
by Morten Brunbjerg
Jeg er spilforfatter og vil gerne høre lidt mere om projektet og om dig. Skriv lige til mig på hello@mortenbrunbjerg.dk hvis du er interesseret.

-
Morten Brunbjerg
http://mortenbrunbjerg.dk
- (+45) 41 67 69 89

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 31 Jan 2014, 02:15
by Martin Hansen
Som sagt, uddannet civilingeniør på DTU med fokus på 3d visualisering/computergrafik/spiloptimering. Har arbejdet med udvikling på alt fra klient -> server -> display i sprog varierende fra c++, java , javascript, php, sql.

Lider af højdeskræk, men har sprunget faldskærm.
Lider stadig af araknofobi, men er den, der skal klaske edderkoppen, når den hænger over sengen.

Jeg har i mange år leget med ideen om at lave et 'sejt' gyserspil, men muligheden har ikke lige været til det. For nyligt kom muligheden så, og jeg har brugt tiden på at udvikle ideen, sætte mig ind i unity, og kode.


I mit arbejde med at indhente information om frygt er det gået op for mig, at det er et større område, end man skulle tro. Metoder til at generere frygt/uhygge, som de fleste spil gør brug af, er chok og generel uhyggelig stemning er mangelfulde og/eller generaliseret.

Dette bliver ofte mere trættende og irriterende i længden, især hvis det samme sker igen og igen.

Disse generelle metoder skraber kun overfladen af de frygtmønstre, man som menneske har. Der er i mennesket fobier, som er mere specifikke og derfor mere effektive. Og der er spiltekniskemetoder til at forhindre, at en spiller bliver immun over for uhygge og chok.

For at gøre det acceptabelt at leve sig ind i de frygtmønstre (mange kommer fra barndommen), er hovedkaraktererne ca. 8 år, da det er den tid, hvor selvbestemmelse begynder at blive markant, mens den barnlige forestillingsverden stadig også er stærk. Ikke at voksnes frygtstimuli er mindre, de er bare bedre skjult/bortforklaret.

Det er basalt historien om den frygt, man som menneske har, og hvor man fik den fra, og hvordan man håndterer den.


Jeg har undersøgt flere aspekter angående frygt og fundet ud af mange ting, eksempelvis at:

Kvinder ser flere gyserfilm og er mere inde i deres frygt.
De er også generelt mere åbenlyst bange.
Det er en af grundene til, at der er to pigekarakterer og kun en dreng.
Mange menneskers håndtering af frygt er at mentalt konvertere det til en fobi indpakket i rationaliseringer.


Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at implementere forskellige teknikker i spillet, der skal sikre, at spillet er i stand til at holde spilleren fanget:

Sound Response Engine: Den sikrer, at den lydmæssige oplevelse i spillet ikke bliver monoton, selv ved gentagende gennemspilninger af samme bane.
Bio feed back fra spilleren: Så spillet ved, hvilken en mental tilstand spilleren er i for derefter bedre at kunne præsentere en oplevelse, der understøtter historien i spillet.


Andre spil der har inspireret mig:

Amnesia - Dark Desent: Niveauet af frygt og uhygge, det spil opnår med simple midler, er imponerende.
Limbo: Den stemningsfulde grafik og den hårde konsekvens af at fejle.
Fatal Frame: Stemningen koblet med, at man kun er udstyret med et kamera.

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 31 Jan 2014, 11:25
by projectolle
Du kan måske med fordel læse det her http://dannylanghoffnielsen.blogspot.dk ... hesis.html - det er blot en synopsis, men jeg har også det fulde research hvis du er interesseret. I det kommer der et framework til udvikling a horror spil

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 31 Jan 2014, 12:51
by Martin Hansen
Tak den vil jeg kigge igennem.

jeg har selv haft god hjælp af at læse Chris Hagen Simonsen's afhandling 'The Workings of Fear and Horror in Amnesia - The Dark Descent'

http://doczine.com/328444.html#/The_Wor ... Free_Blog/

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 01 Feb 2014, 23:45
by Yogo
Hej Martin

Chris her. Super fedt at du er kommet videre med dit projekt!

Hvis du har brug for at få input på din prototype, så smid mig en e-mail. Du burde stadigvæk have den fra, da jeg sendte dig mit speciale.

Ellers må du lige skrive igen :)

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 03 Feb 2014, 10:07
by Giveitanamesound
Hej jeg er uddannet lyddesigner med en professionsbachelor i lyd og kommunikation, jeg synes dit projekt lyder spændende, du er velkommen til at sende mig en mail.

min mail = skraldespandsmekanik@gmail.com

Re: Tør du se din frygt i øjnene?

Posted: 13 Feb 2014, 14:56
by Martin Hansen
En lille opdatering til en eventuel koncept artist eller 3D grafiker.

Darkness - Seeing less is fearing more.

Det er ikke et spil der kræver design af store levels eller high poly modeller.
Udfordringen ligger i at få defineret de faktorer der kan gøre mondæne steder / ting / personer skræmmende. Hvordan en person set fra en vis vinkel skræmmer livet ud af dig i et sekund.

Skygger er en stor del af spillet, både som aktiv del af spillet og i de forskellige baners udformning. Da man ikke ser sin karakter i spillet, men blot skyggen af den, er manipulationen af denne skygge et vigtigt element i spillet.

Har du lyst til at dele ud af din kreativitet / frygt, og være med til at udforme det visuelle udtryk af et spil hvis formår er at skræmme spillere så er du meget velkommen at kontakte mig.


Martin Hansen