Læge søger spiludvikler til APP/spil om lungesygdommen Astma

Seblundkarlsson
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 27 Feb 2015, 15:29

Læge søger spiludvikler til APP/spil om lungesygdommen Astma

Unread post by Seblundkarlsson » 27 Feb 2015, 15:56

Hej
Jeg er læge, Phd samt i færd med at uddanne mig til speciallæge inden for medicinske lungesygdomme.
Jeg har en ide til at kombinere spil og sygdomslære indenfor lungesygdommen astma.
Jeg har imidlertid ikke særlig forstand på computerprogrammering eller spiludvikling og er derfor på udkig efter en der har disse færdigheder.

Astma er som sagt en lungesygdom der hyppigst rammer unge mennesker og i den vestlig verden mener man at ca. 2-300 millioner lider af sygdommen.
En del af problemet med sygdommen er at mange ikke tager den medicin som de bliver ordineret, muligvis fordi de ikke helt forstår hvad sygdommen gør ved deres lunger eller hvordan behandlingen virker på dem.
Så min ide er at udvikle et spil i stil med mange af de "skyde"spil der i forvejen findes på appstores og internet. Man løber typisk i et gangsystem og skyder på diverse monstre eller forbrydere eller der kommer imod en og man har ofte forskellige skydevåben man kan benytte sig af.

Derfor kunne det være en sjov ide at lave gangsystemet om til lungesystemet (der også er et slags gangsystem) og ikke skyde med maskinpistoler men med astma sprays. Fjenden man jagter er heller ikke monstre men de inflammations molekyler(betændelses lignende reaktioner) de hærger i ens luftveje..Således ville man på en interaktiv måde kunne forklare hvad der sker i lungerne når man har astma og hvad der sker når man har symptomer på sygdommen.

Målgruppen ville således være de mange unge mennesker der lider af astma og som allesammen har en smartphone.


Hvis du kunne tænke dig at høre mere om ideen så skriv til
Sebastian Lund Karlsson
seblundkarlsson@gmail.com
telefon 23369715

User avatar
BubbleWrapBoy
Level 8 - Summoner
Posts: 81
Joined: 26 Nov 2010, 12:44

Re: Læge søger spiludvikler til APP/spil om lungesygdommen A

Unread post by BubbleWrapBoy » 01 Mar 2015, 15:03

Det koster jo kassen, bare så du ved det.
En god ide ville være at søge Novo eller Lundbeck (Eller hvem der nu er førende indenfor området i medicinalindustrien) om et udvikings stipendie (eller hvad man nu kalder det i de kredse) på et par millioner.
Derefter vil der ikke være problemer med at finde folk/firmaer, der kan lave det for dig. Problemet er at du nok ikke ville få meget tid til dit studie, hvis du selv skal stå som 'manden med overblikket'!

egenfeldt
Level 20 - Link
Posts: 203
Joined: 10 Mar 2008, 09:13

Re: Læge søger spiludvikler til APP/spil om lungesygdommen A

Unread post by egenfeldt » 01 Mar 2015, 16:36

Hej Sebatian,

Der findes allerede en del forskning og spil indenfor health game - en af pioneerne Debra Liebermann (http://www.healthgamesresearch.org/abou ... -lieberman) lavede faktisk et astma spil tilbage i 1990erne mener jeg, hvor hun også lavede klinisk trial som viste lovende takter. Det gik primært på compliance og doctor visits. For år tilbage lavede Kræftens Bekæmpelse herhjemme Kemo-Casper som minder lidt om det du beskriver i et 2d perspektiv (ikke så dyrt vil jeg tro), mens Hopelab lavede re-mission (meget dyrt) som også viste gode forskningsresultater (kender Pam Kato som var involveret og det var et gigantisk projekt - ala millioner i $).

Se hurtigt overblik her: http://politiken.dk/forbrugogliv/digita ... patienter/

Det behøver ikke koste millioner, men et 2d spil er vel 250-450.000 afhængig af hvor stort det bliver (kan sikkert også laves billigere men ville nødigt selv udvikle det meget billigere), mens du nok godt kan komme over 1 mio. på et 3D spil men det behøver man nu ikke i dag. Det kommer meget an på hvor omfangsrigt og komplekst spillet skal være.
Simon Egenfeldt-Nielsen
Ph.d, Cand. Psych.
CEO Serious Games Interactive
http://www.egenfeldt.eu/blog
http://www.seriousgames.net

User avatar
Javira
Level 10 - Dark arts student
Posts: 109
Joined: 28 Jan 2009, 01:17
Location: Århus
Contact:

Re: Læge søger spiludvikler til APP/spil om lungesygdommen A

Unread post by Javira » 01 Mar 2015, 19:33

Jeg synes du skal tage kontakt til http://www.mtic.dk/da/hvordan-bidrager-vi MedTech Innovation og se om de kan hjælpe dig med finansieringen til en prototype evt. 60k.

Men en prototype i hånden er det nemmere at finde den fulde finansiering.

Jeg antager at udfordringen er, at få børn i alderen 6-12år til se medicinen som noget positivt/sejt.
De ældre børn vil øjensynligvis benytte sig af en kalender app der har fokus på medicin, dosering, tidspunker og rapportering. Dem findes der flere af.

Kommer du videre med finansieringen må du meget gerne tage kontakt til mig.
Jeg har arbejdet med hospitalssoftware i snart 6år og spil i 15år.

Post Reply