Page 1 of 1

Projektleder søges til Game Hub Scandinavia projektet

Posted: 05 Aug 2015, 16:27
by Søren Hansen
Projektleder søges til projekt i Danmarks spilhovedstad, Grenaa

Dit primære jobområde vil være i Viden Djurs’ nye KASK-projekt, Game Hub Scandinavia, hvor dit arbejde vil bestå i at understøtte nye iværksættere i oprettelse og drift af små nye spilvirksomheder i iværksættermiljøet The Ranch. Dette i tæt samarbejde med projektets partnere i Danmark, Norge og Sverige.

Vi søger en projektleder der

har erfaring med projektledelse og rådgivning af nye virksomheder inden for spiludvikling
kan omsætte forskningsresultater fra Viden Djurs’ partneruniversitet i Sverige til brugbare forretningsmodeller for spilvirksomheder
har evner og lyst til at arbejde med unge mennesker og ''vise vejen''
har en akademisk uddannelse
er velformuleret mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk – samt er åben overfor at skulle samarbejde med projektpartnere, der taler svensk og norsk
er analytisk og god til at skrive projektansøgninger og udarbejde rapporter
er indstillet på at jobbet medfører en del rejsedage
har gode samarbejdsevner og et godt humør
Løn- og ansættelse i henhold til given overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling. Startdato snarest muligt. Ansættelse i VID Projektafdeling, som er en del af Viden Djurs. Læs mere på www.videndjurs.dk.

Ansøgningen sendes enten i papirformat eller elektronisk senest den 31. august 2015 til Tove Ingerslev, N.P. Josiassens Vej 44a, 8500 Grenaa/ti@videndjurs.dk