Page 1 of 1

Sputnik STU - Søger praktiksteder

Posted: 15 Mar 2022, 13:08
by LauSputnik
Kære spiludviklere,

Jeg arbejder som underviser på Sputnik STU (specialtilrettelagt ungdomsuddannelse), hvor størstedelen af vores elever er unge i alderen 17 til 22 år, som har en ADHD diagnose eller i Autisme spektret. For flere af de unge på skolen er det et springbræt videre til en ordinær uddannelse / ungdomsuddannelse efter endt forløb.

Jeg har selv en del års erfaring med spil- & softwareudvikling - Og har taget dette fokus med som omdrejningspunkt i en del af undervisningen, især i programmering og 3D. Her har jeg været med til, at opstarte en medielinje hvor der tilbydes undervisning i grafisk design, programmering samt 3D & Animation, som er vokset rigtig meget i popularitet de seneste 2 år. En del af et STU-forløb er dog også praktikker indenfor de unges interesseområder - Og her går spiludvikling igen rigtig ofte. Derfor denne post i håb om, at der findes nogle små/mellemstore/større spilstudier derude i København eller Sjællandsområdet, der kunne være åbne for at få nogle glade, passionerede unge mennesker ud på et praktikforløb. Vi har interesse i både mindre (få dage) og længere (uger) forløb.

Hvad de unge på Medielinjen har stiftet bekendtskab med:

- Blender 3D (Modelering, shading/texturing, animation og rendering).
- Unity (Introduktion til programmet og basis viden. Laver typisk eget lille mini-game over et semester).
- C# programmering i Unity / Visual studio.

Håber virkelig, at der er nogen derude, som kan se det som en mulighed. Det ville være en kæmpe oplevelse for vores unge mennesker. Skriv endelig her, eller på min mail ved interesse eller andre spørgsmål vedr. vores unge/skolen, hvordan et praktikforløb kunne se ud el.lign.

Tak for jeres tid!

Email: lau@skolensputnik.dk

Med Venlig Hilsen,
Lau