Page 1 of 1

Hobbyprojekt med helvedsmaskiner

Posted: 13 Aug 2009, 16:32
by one-niner
Hejsa.

Jeg går og pusler med idéen om at starte et hobbyprojekt op, og leder efter a few good men (m/k) indenfor et par hundrede kilometer af Sønderborg (Esbjerg-Århus-Odense, eller noget i den retning).

Grundtanken er indledningsvist noget sjov og spas, der på sigt kan udvikles til en mindre eller større forretning, afhængig af hvad der er stemning for på det aktuelle tidspunkt.

Jeg har lidt koncept omkring en forretningsmodel og et high-level game design, der passer godt sammen, og er parallelt skalerbare. Jeg er selvfølgelig fuldstændig overbevist om, at det holder 100 %, men er generelt kendt for at være påvirkelig, hvis der mod forventning skulle findes bedre idéer, end dem jeg selv får :)

Sådan i grove træk er vi ude i noget byg-din-egen-helvedesmaskine og smadr de andres ditto, derfor er jeg på jagt efter folk med mad skillz indenfor:
- Online multiplayer kode (real-time action, fysik, begrænsninger)
- Grafik og kode til 3d-editors
- Non-organisk grafik (er det overhoved et ord? Altså maskiner, våben, robotter, køretøjer og den slags)
- Eventuelt Unity

Der er sikkert en masse kompetencer, jeg ikke har tænkt over, men det skal ikke afholde folk fra at vise interesse for projektet, hvis man mener, at man har noget interessant at byde ind med. Jeg vil dog sige, at det indledningsvist er et mindre core team, jeg har i tankerne.

Op ad stolene folkens – der må være horder af kompetente spiludviklere, der for nyligt har mistet deres job, og er flyttet til provinsen for at tage et kedeligt men velbetalt 8 til 16-job i software- eller reklamebranchen… eller sådan noget :)

\tom

Re: Hobbyprojekt med helvedsmaskiner

Posted: 13 Aug 2009, 18:35
by Scurvy Lobster
Dette spil lyder lidt som et lignende koncept, så det kan der da kigges på: http://positech.co.uk/gratuitousspacebattles/

Re: Hobbyprojekt med helvedsmaskiner

Posted: 13 Aug 2009, 19:30
by one-niner
Scurvy Lobster wrote:Dette spil lyder lidt som et lignende koncept, så det kan der da kigges på: http://positech.co.uk/gratuitousspacebattles/
Både/og. "Create <-> Fight" konceptet er i hvert fald i samme boldgade. Jeg har dog 3d, taktik og terræn i tankerne.

\tom

Re: Hobbyprojekt med helvedsmaskiner

Posted: 14 Aug 2009, 13:08
by one-niner
Jeg skulle måske lige præcisere, at jeg tænker på projektil- og raketvåben, og altså ikke noget melee-action, hvilket har tendens til at blive mega nasty at håndtere.

EDIT: Og når jeg nu er i gang med at pointere hvor uhyre simpelt [host] dette projekt er, så er der godt nok tale om et online multiplayer-spil, men det betyder jo så også nul AI, hvilket er endnu en hovedpine mindre.

- Tom