Uddannelser henvendt mod spiludvikling

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 196
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Wikzo » 25 Oct 2008, 14:23

Hej!

For et stykke tid siden skrev jeg dette indlæg på Play:Right. Jeg har netop opdaget denne side, og derfor tænkte jeg, at det vil være en god idé at stille samme spørgsmål her. Jeg copy-paster bare (+ har tilføjet lidt):

Jeg går pt. i 2g på en STX-uddannelse med en sproglig linje. Jeg har forskellige overvejelser om, hvad jeg skal efter min gymnasietid. Jeg kunne godt tænke mig noget i retning af udvikling af spil og generelt bare computerbranchen med it og interaktive medier, brugergrænseflade osv. Umiddelbart tror jeg, jeg vil egne mig bedst som en game designer, idet jeg godt kan lide tanken om at skulle gøre et spil sjov, balancere det, tweake det og have et overordnet blik på, hvordan alle elementerne fungerer i forhold til hinanden.

I sommerferien var jeg på Game Development Camp afholdt af UNF på Aalborg Universitetet. Det var rigtig sjovt, og jeg lærte en masse om, hvordan computer- og videospil bliver til. Jeg fik en folder med en række af deres uddannelsestilbud, og en del af dem ser ret interessante ud.

Jeg tænker især på "Medialogi"-uddannelsen, som bliver beskrevet her:
http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/U ... se?id=6206
http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?articl ... dmedialogi

Desuden er det med denne uddannelse muligt at komme ind på DADIU - Dansk Akademi for Digital Interaktiv Underholdning.

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad I synes om dette. Jeg vil gerne høre jeres erfaringer omkring uddannelser, der har med emnet at gøre, og hvad I mener vil være bedst, hvis man har en drøm om at komme til at arbejde med spil. Jeg vil ligeledes også gerne høre, hvilke erfaringer I har med Aalborg Universitet (her tænker jeg mest på universitetet, som er placeret i selve Aalborg-by, idet jeg bor i Jylland, Århus).

Jeg har ikke den helt store erfaring, udover førnævnte Game-camp. Jeg kan stort set ikke noget programmering og har kun leget lidt i Blender og Game Maker.

På forhånd mange tak.

User avatar
Scurvy Lobster
Level 25 - John Carmack
Posts: 253
Joined: 25 Mar 2008, 11:33

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Scurvy Lobster » 25 Oct 2008, 17:51

Med din sprogligt gymnasielle baggrund kan du også kigge nærmere på Humanistisk Informatik på AAU. Denne uddannelse tilbyder retningen Interaktive Digitale Medier (InDiMedia), som er meget rettet mod spildesign, hvis det er hvad man ønsker som studerende. Mange studerende herfra (mig selv inklusiv) har været på DADIU som enten spildesigner eller projektleder, da InDiMedia er adgangsgivende til disse to roller i en produktion.

Medialogi giver muligvis også adgang til DADIU, men jeg kan endnu ikke se dem anført på http://www.dadiu.dk/spilkompetencer/

Vær dog opmærksom på at mængden af jobs der findes indenfor spildesign er forsvindende lille her i Danmark, og at der er hård konkurrence på feltet. Bunker af universiteter i hele verden har linier indenfor spildesign nu, og der er derfor langt flere designere end jobopslag.

Men kig på DADIUs liste, og se hvilke roller der interesserer dig. Der er næsten alle muligheder.
Uddannelseschef, HTX Ringsted

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 196
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Wikzo » 26 Oct 2008, 12:48

denne hjemmeside har jeg fundet en liste over mulige uddannelser, der giver adgang til DADIU. Medialogi er nævnt i København, men mon ikke også det gælder med Aalborg?

Aalborg Universitet

Interaktive, digitale medier

Multimedier, it

Datalogi

Arkitektur og design


Aalborg Universitet, København


Medialogi

Media Technology

Chrono, som jeg også ved er herinde, skrev følgende på Play:Right omkring Humanistisk Informatik:
Chrono wrote:Jeg har læst informatik på Aalborg Universitet og taget et par af semestrene som spilprogrammør. Dermed indeholdt min uddannelse også både programmering og design. Jeg har også været en tur på DADIU hvor vi lavede Pollen Sonata-demoen. Jeg var med som programmør - de fleste andre programmører havde læst datalogi. Skal man med som spildesigner skal man så vidt jeg ved læse multimedier og spildesign på Aalborg Universitet eller noget tilsvarende på ITU.

I dag har jeg arbejde som spildesigner, men her er det nu også godt at kunne programmere så man kan vise programmørerne hvordan de skal gøre :p

Hvis du ikke vil til København for at få medialogi på Aalborg Universitet, så er der også medialogi i Aalborg - jeg har bare ikke hørt så meget om den, så der må du nok ringe og tale med dem - f.eks. ville det være bedst hvis der var et fornuftigt antal studerende da der så også er en chance for at der er tildelt tilsvarende ressourcer. Ellers er der jo informatik som jeg selv har læst - det er okay men spil-specifikke ting må man selv presse ind.

User avatar
Scurvy Lobster
Level 25 - John Carmack
Posts: 253
Joined: 25 Mar 2008, 11:33

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Scurvy Lobster » 26 Oct 2008, 14:28

Lige en kommentar til Chrono noten: Multimedier er det der i dag hedder Interaktive Digitale Medier (som hører under Humanistisk Informatik).
Uddannelseschef, HTX Ringsted

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 196
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Wikzo » 26 Oct 2008, 15:10

Er det korrekt forstået, at Informatik (hvor man vælger InDiMedia-linjen) er mere bred og almen end tidligere nævnte Medialogi?

Jeg er stadig meget i tvivl om, hvilken én jeg synes bedst om. Begge uddannelser lyder rigtig spændende.

User avatar
Scurvy Lobster
Level 25 - John Carmack
Posts: 253
Joined: 25 Mar 2008, 11:33

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Scurvy Lobster » 26 Oct 2008, 18:37

Informatik og Humanistisk Informatik er to forskellige studier, hvor sidstnævnte har underlinierne Kommunikation, Informationsvidenskab og Interaktive Digitale Medier (som studerende vælger man én af disse retninger efter to år på studiet).

Min erfaring med Medialogi studerende er, at de bruger meget tid på spilrelaterede projekter, mens dette ikke er så udbredt på Informatik studiet. Men det er nok i høj grad også hvad man vælger at fokusere på som studerende på en af disse linier.
Uddannelseschef, HTX Ringsted

User avatar
Chrono
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 144
Joined: 08 Mar 2008, 21:06
Location: Aalborg
Contact:

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Chrono » 26 Oct 2008, 19:43

Informatik er en slags Datalogi med mere fokus på design og test og mindre fokus på matematik og programmering, og så tager man tre semestre sammen med Humanistisk Informatik. Det første af disse tre semestre var for mig så kedelige (de handlede organisationsstudier, kommunikation og lignende humanistisk hokus pokus) at jeg skiftede fra Informatik til Spilprogrammør.

Hvis jeg var dig, så ville jeg vælge Informatik eller Medialogi frem for Humanistisk Informatik hvis du gerne vil arbejde med spil på et konkret og håndgribeligt plan og have kurser som du langt lettere kan relatere til udviklingen af spil. Udvikling af spil er jo i høj grad lig udviklingen af alt muligt andet software. Det er ligemeget om du ikke kan noget programmering endnu. Så længe du ikke er helt håbløs til matematik og logik, så skal du nok få det lært hvis du vil. Jeg havde ikke programmeret ret meget da jeg startede på universitetet, og de fleste af dem jeg læste med havde slet ikke.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!

User avatar
Wikzo
Level 19 - Wario
Posts: 196
Joined: 25 Oct 2008, 14:17
Location: Aalborg
Contact:

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Wikzo » 26 Oct 2008, 20:14

Det sidste lyder rigtig godt - så er man da ikke helt chanceløs, selvom jeg ikke har den helt store erfaring :P

Jeg tror, jeg vil skrive til DADIU og spørge, om Medialogi-uddannelsen i Aalborg også giver adgang.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at høre, hvor meget DADIU betyder for ens fremtidige karriere. Det er selvfølgelig spændende og lærerigt, men kan man rent praktisk bruge det til noget fremover; giver det nogen fordel på CV'et eller lignende?

User avatar
Chrono
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 144
Joined: 08 Mar 2008, 21:06
Location: Aalborg
Contact:

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by Chrono » 26 Oct 2008, 22:17

Man får jo en flot og færdig demo man kan vise frem og være stolt af. Men sådan en kan man jo også lave i sin fritid hvis man allierer sig med nogle ligesindende. DADIU er dog først relevant 3 år inde i din uddannelse, så det er nok ikke det du skal planlægge den efter vil jeg mene - DADIU kan jo se anderledes ud til den tid.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!

User avatar
fallspace
Level 4 - Newbie
Posts: 45
Joined: 12 Mar 2008, 16:29
Location: Copenhagen

Re: Uddannelser henvendt mod spiludvikling

Unread post by fallspace » 27 Oct 2008, 10:32

Wikzo wrote:Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at høre, hvor meget DADIU betyder for ens fremtidige karriere. Det er selvfølgelig spændende og lærerigt, men kan man rent praktisk bruge det til noget fremover; giver det nogen fordel på CV'et eller lignende?
Det giver et større netværk, et spil på CV'et og tværfaglig erfaring! Ingen af dem kan du undvære.

Det er en lille branche hvor mange kender hinanden - jeg deltog selv på DADIU (som ingeniørstuderende på DTU) i 2005, og jeg har siden arbejdet sammen med flere af mine holdkammerater både profressionelt og i fritiden. Og så er det en oplevelse ingen bør snyde dig selv for.

-Simon

Post Reply