Støtter du danske spiludviklere?

Tapper
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 10 May 2013, 13:54

Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Tapper » 10 May 2013, 14:16

Ja ok, overskriften er selvfølgelig skrevet med henblik på at få dig til at tænke over hvordan du selv hjælper den danske spilverden på vej. Jeg mener vi donerer raskt væk 100 kr. til dyr, mennesker i nød, børn i fremmede lande og en hel række andre organisationer der hjælper denne verden og det skal vi da blive ved med, men hvad nu når vi alle interesserer os for spil og spiludvikling? Er vi så bare dem der ser på eller dem der giver en 20‘er her og en 20‘er dér for at i det mindste nogle af de mange ideer og spil bliver til virkelighed?

Det kan jo godt være vi alle drømmer om at lave spil en dag, men hvem skal ansætte os hvis ingen har råd til at gøre et spil færdigt? Oftest er det ikke de store beløb der skal bruges (med mindre man vil lave et nyt WOW). Små beløb fra mange mennesker kan gøre en forskel for et lille udviklingsteam, og oftest får man noget retur for pengene i form af gratis spil eller merchandise hvis man støtter via crowdfunding kampagnerne.

Jeg faldt over dette danske Facebook-website som støtter netop den interesse vi alle sammen deler herinde, og om ikke andet fortjener deres site et “Like”. Aller bedst er jo at følge med i hvilke spilprojekter de annoncerer og bakke økonomisk op om spiludviklerne.

https://www.facebook.com/danskspilindustri?fref=ts

Indiegogo.com og kickstarter.com er også gode platforme at klikke forbi en gang i mellem, og smide en 20’er efter et par projekter. På den måde hjælper vi hinanden med at udbygge den danske spilbranche. Når politikerne ikke synes vores branche er særligt interessant må folket træde til....ikke? :)

User avatar
Code
Level 39 - Hitman
Posts: 394
Joined: 13 Feb 2013, 14:56
Location: Aalborg
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Code » 10 May 2013, 18:42

Der må da også være et tidspunkt hvor politikerne får øjnene op for at spil-støtte kan give en hel del igen... nu hvor de alligevel giver så meget film-støtte :l
Spiludvikling og undervisning i Unity3D
http://www.code.dk

Danmarksmesterskabet i spiludvikling.
http://www.dmspil.dk

User avatar
Henrik LSP
Level 10 - Dark arts student
Posts: 105
Joined: 19 Apr 2011, 20:53

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Henrik LSP » 11 May 2013, 13:39

Code wrote:Der må da også være et tidspunkt hvor politikerne får øjnene op for at spil-støtte kan give en hel del igen... nu hvor de alligevel giver så meget film-støtte :l
Jeg er stærkt uenig. Den danske indie-scene bør rumme beviset i sig selv for at den er levedygtig uden politisk indblanding. Jeg er inderligt imod at spilbranchen skal bruge sine kræfter og talenter på at tilfredsstille politikere på jagt efter prestige-projekter, der kan vise at de støtter kulturen. Se bare hvor mange film, der bliver produceret, som ingen gider at se, men som kun er blevet til noget, fordi de har fået politisk støtte. I sidste ende bør det udelukkende være spillerne, der afgør hvilke spil, vi vil have mere af.
Spil for folket - ikke for staten.

Set i det store billede bidrager erhvervsstøtte også til højere skatter og dermed højere lønninger, hvilket er en forhindring for at starte et spilfirma og med et begrænset budget.

Så er jeg straks mere begejstret for Tappers opfordring til at støtte danske spiludviklere med en 20'er her og der til projekter, som vi synes har potentiale :like: . Jeg støtter gerne nogle spil hist og her - dog ikke specielt fokuseret på Danmark, selvom danske spil nok hurtigere fanger min interesse.

User avatar
Code
Level 39 - Hitman
Posts: 394
Joined: 13 Feb 2013, 14:56
Location: Aalborg
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Code » 11 May 2013, 21:31

Henrik LSP wrote:
Code wrote:Der må da også være et tidspunkt hvor politikerne får øjnene op for at spil-støtte kan give en hel del igen... nu hvor de alligevel giver så meget film-støtte :l
Jeg er stærkt uenig. Den danske indie-scene bør rumme beviset i sig selv for at den er levedygtig uden politisk indblanding. Jeg er inderligt imod at spilbranchen skal bruge sine kræfter og talenter på at tilfredsstille politikere på jagt efter prestige-projekter, der kan vise at de støtter kulturen. Se bare hvor mange film, der bliver produceret, som ingen gider at se, men som kun er blevet til noget, fordi de har fået politisk støtte. I sidste ende bør det udelukkende være spillerne, der afgør hvilke spil, vi vil have mere af.
Spil for folket - ikke for staten.

Set i det store billede bidrager erhvervsstøtte også til højere skatter og dermed højere lønninger, hvilket er en forhindring for at starte et spilfirma og med et begrænset budget.

Så er jeg straks mere begejstret for Tappers opfordring til at støtte danske spiludviklere med en 20'er her og der til projekter, som vi synes har potentiale :like: . Jeg støtter gerne nogle spil hist og her - dog ikke specielt fokuseret på Danmark, selvom danske spil nok hurtigere fanger min interesse.
hm kan godt se din pointe. Det er selvfølgelig også svært for staten at skulle sætte penge af til det og så bedømme hvilke spil der skal modtage sådan en støtte. Men af og til kan der jo også komme nye gode spil ved hjælp af støtte, som så også hjælper til at udbrede markedet (flere jobs etc.) også selvom noget af det fejler.
Jeg er dog enig i at den danske indie-scene skal kunne bevise at den også selv kan få spil ud, men jeg tror dog selv på at nogen gange skal der sparkes lidt i gang før der sker noget.
Spiludvikling og undervisning i Unity3D
http://www.code.dk

Danmarksmesterskabet i spiludvikling.
http://www.dmspil.dk

ThomasLund
Level 23 - Spider demon
Posts: 230
Joined: 16 Mar 2011, 18:28
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by ThomasLund » 12 May 2013, 14:23

Jeg takker i hvertefald for støtten til vores Jagged Alliance kickstarter - og er ellers stort set enig med Henrik, dog med en krølle.

Der bør være en kulturstøtte så små og finurlige projekter også bliver til noget. Men overordnet skal branchen klare sig på kommercielle vilkår - og jeg ville være mega glad hvis der var noget _erhvervsmæssig_ støtte at hente. Lidt ala Canadisk model. Eller som billige lån/investeringer. Eller eller....... masser af muligheder at gøre det lettere at komme igang på kommercielle vilkår.

/T
Full Control
Makers of Smack Boxing, Smack Hockey, Monster Ball, Electrocute, Touch Wars, Tactical Soldier, Frontline Tactics, Space Hulk, Jagged Alliance Flashback, Space Hulk Ascension

User avatar
Henrik LSP
Level 10 - Dark arts student
Posts: 105
Joined: 19 Apr 2011, 20:53

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Henrik LSP » 12 May 2013, 20:36

ThomasLund wrote:Eller eller....... masser af muligheder at gøre det lettere at komme igang på kommercielle vilkår.
/T
Hvilke muligheder tænker du på?

ThomasLund
Level 23 - Spider demon
Posts: 230
Joined: 16 Mar 2011, 18:28
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by ThomasLund » 12 May 2013, 23:15

Dem jeg savner - og dels nævner.

Der er nemlig ikke nogen p.t. som jeg kender til. INGEN. Kun kulturstøtte som naturligvis ikke producerer kommercielle titler så man kan få en industri op at køre (dog er der flere gode eksempler på titler som har klaret sig og har fået støtte)
Full Control
Makers of Smack Boxing, Smack Hockey, Monster Ball, Electrocute, Touch Wars, Tactical Soldier, Frontline Tactics, Space Hulk, Jagged Alliance Flashback, Space Hulk Ascension

Jesper Kondrup
Level 27 - Drooling zombie
Posts: 274
Joined: 09 Nov 2009, 13:37
Location: Cph
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Jesper Kondrup » 12 May 2013, 23:22

Støtter for det meste kun danske projekter på kickstarter, men en sjælden gang i mellem har de andre lande også noget at byde på ;)
- men helt enig, vi bør støtte op om den danske scene.

Er ikke enig i, at man ikke bør have kulturstøtte til spil og film. Jeg tror det kan være med til at få nogle små nichespil bragt til live, som ellers var havnet i papirkurven, men jeg skal ikke kunne sige om støtten forvrider nogle markedskræfter.

madspeitersen
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 04 Nov 2010, 16:51
Location: Copenhagen
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by madspeitersen » 13 May 2013, 09:29

Jeg støtter selvfølgelig de danske kickstarters, og deler på FB, Twitter osv. Syntes det er en super fed og venskabelig kultur vi er ved at opbygge i spilbranchen herhjemme, og mener at vi ressourcemæssigt kan få rigtigt meget ud af at hjælpe hinanden i stort og småt.
Follow me on Twitter -> https://twitter.com/MadsPeitersen

Tapper
Level 0 - Null
Posts: 3
Joined: 10 May 2013, 13:54

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Tapper » 14 May 2013, 15:30

Det er en fin debat vi har i gang her og dejligt at der er flere måder at se den samme ting på, så vi ikke alle bare er enige.

Personligt synes jeg godt om tanken om at staten der jo som bekendt fungerer som pengetank for vores skatter også deler lidt ud af pengene til kulturelle og kreative projekter, store som små. Når man som stat støtter ideer og håbefulde projektskabere, vil der altid være succeser og fadæser. Sådan er det jo! Hvor der handles, der spildes! Det kan da godt være staten hvert år skulle støtte 10 nye spil med f.eks 100.000 kr. og samtidig se at kun eet eller to af spillene blev noget der mindede om en succeses (lige som filmreferencen i svarene ovenover), men de to spil ville så igen kunne indbringe staten skatter til at videreføre traditionen. At investere i biograffilm, kunst og anden kultur handler vel i bund og grund om det samme,....at staten investerer penge i projekter der muligvis kan indbringe staten penge i det lange løb (eller for visse projekters vedkommende bare give en del af den danske befolkning en god oplevelse).

Et spil om f.eks Deep Rift 9 på Kickstarter der kun beder om hvad der svarer til 37.000 danske kroner og som klart viser de ikke er kommet på ideen i går, men har en slagplan, et engagement og tydeligvis også evnerne til at lave noget fedt, men som bare mangler kontanter, burde helt klart, efter min mening få lidt støtte fra en "spilpulje" støtter af dansk erhvervsliv og staten.

I sidste ende handler det jo om hvordan man ser på det at investere. Vi spørger os selv "hvad får JEG ud af at investere i det ene og det andet". Og regnestykket kan være meget diffust idet en succesfuld biograffilm der sælges til udlandet og som skaber opmærksomhed verden over, kan have en række positive økonomiske følgevirkninger der er svære at måle. Det kunne f.eks være at danske skuespillere kom i højere kurs og kom med i store kendte film og tv-serier som "Game of Thrones", eller at man fra udlandet gerne ville leje sit filmgear og filmfolk i Danmark, for at kunne producere sine amerikanske film på Island. Begge eksempler er taget fra virkeligheden (jeg arbejder med film & tv). Ser vi den danske spilbranche har IO interactive jo netop gjort dette, og det synes jeg er værd at stræbe efter,...også for den danske stat. At skabe succeser behøver hverken være dyrt eller besværligt for staten og befolkningen, men uden opbakning bliver det meget svært for gode ideer at blomstre.

Deep Rift 9 på kickstarter.com og Jagged Alliance bør forøvrigt få vores opmærksomhed, så giv dem en 20'er og spred budskabet via Facebook og hold øje med flere danske spil på Kickstarter.com. De fortjener vores støtte!

LeJooks
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 11 Mar 2014, 14:02

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by LeJooks » 11 Mar 2014, 14:04

Code wrote:Der må da også være et tidspunkt hvor politikerne får øjnene op for at spil-støtte kan give en hel del igen... nu hvor de alligevel giver så meget film-støtte :l
Nu du nævner det, så hørte jeg i morges at der muligvis er støtte på vej til nyopstartede spil iværksættere. Det eneste de lige sagde var at ny opstartede virksomheder skal have mulighed for støtte og det synes regeringen lyder som en god idé.

User avatar
buchardt
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 174
Joined: 09 Apr 2010, 11:25

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by buchardt » 11 Mar 2014, 14:43

"hørte i morges" ?

Link or it did not happen... =)

User avatar
Gnub
Level 1 - Speck of dust
Posts: 10
Joined: 26 Apr 2013, 14:31
Location: Odense
Contact:

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by Gnub » 12 Mar 2014, 22:47

Ved ikke lige om det er der allerede, gemt et sted, men måske ville en sticky af en art med Danske Kickstarter/Indiegogo-projekter være på sin plads? Kunne være meget fint med et overblik (og så kan de forskellige projekter jo fint have deres egen tråd kørende sideløbende, som der vist også allerede er nogle der har).
Emil Erik Hansen | Gnub
Web | LinkedIn | Twitter

PeterA
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 13 Mar 2014, 14:39

Re: Støtter du danske spiludviklere?

Unread post by PeterA » 13 Mar 2014, 16:06

Næ det gør jeg ikke. Hvis der nogle som har en god ide hvorfor så ikke tage i en Bank eller til en privat investor. Jeg mener der må da være nogle der kan se at det her er en "nem" måde at få penge ind til lille Danmark.
Jeg har ikke forstand på at programmere og da prøvede at komme i kontakt med folk der kunne var svaret: Kan du ikke programmere så farvel ALLE har gode ideer. Jeg har penge som jeg vil investere i et spil lavet i Danmark af danskere så der også kommer penge ind til danmark. ikke fordi jeg har mange penge men lidt kan vel også gøre noget. Jeg ved ikke om det er muligt at komme in i denne verden for en som mig men jeg har ikke helt givet op.

Post Reply