Gamere søges til fokusgruppe

ruspil
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 14 Oct 2013, 16:16

Gamere søges til fokusgruppe

Unread post by ruspil » 16 Oct 2013, 14:03

Hej Gamere,

Vi er to specialestuderende fra Roskilde Universitet, der søger frivillige til at medvirke i en fokusgruppe undersøgelse.Kort fortalt, omhandler specialet de udfordringer spilbranchen står overfor i deres eksterne kommunikation, især i forhold til det publikum der betegner sig selv som gamere.

I fokusgruppeundersøgelsen vil vi præsentere en case vha. f.eks. billeder, eller video (f.eks. fra et Xbox One event) for at starte en diskussion imellem ca. 4-6 personer, og dermed høre jeres forskellige holdninger omkring de udmeldinger spilbranchen kommer med. Den eneste forudsætning for at deltage er at du følger med i hvad der rør sig i spilbranchen, f.eks. ved at læse nyheder på spilsites. Vi forventer ikke store flotte udtalelser, blot at du har lyst til at snakke lidt om spilbranchen og hvordan du ser deres kommunikation i forhold til kunderne.

Undersøgelsen vil foregå i København i slutningen af oktober og i midten af november. Vi kan desværre ikke tilbyde betaling men der vil være slik, chips, kaffe mm. Derudover er det en mulighed for at få en hyggelig stund med andre gamere og få diskuteret nogle interessante emner og problemstillinger. Det vil tage ca. 45 min.

Vi håber i har lyst, da det ville være en enorm hjælp til vores speciale.

Kunne det have interesse (eller måske kender du en der har interesse?), eller har du spørgsmål, så svar på denne tråd eller skriv på:

mcte@ruc.dk


med venlig hilsen

Eric Maganga og Malte Ehlers
RUC, Institut for Kommunikation, Virksomhed og informationsteknologier (CBIT).

Post Reply