Hej!
Vi er to fyre, der med success har overstået prototypefasen på et spilprojekt, og nu er igang med at strikke ressourcerne til produktionen sammen.
I prototypefasen blev spillet financieret af freelancearbejde, kombineret med støtte fra DFI. Målet med næste fase er, igen, at lande støtte og supplere med freelanceindtægter.
Som leveldesigner vil du blive aflønnet med en månedsløn på 25.000, og vil ikke selv skulle spyttte kroner i projektet. I første omgang er der arbejde til én måned.
Det er vigtigt at holde for øje, at det i første omgang handler om at finde personen, så vi kan lande støtten, og herefter foretage den faktiske ansættelse.
Vil du høre mere og prøve spillet som det står nu, er du velkommen til at troppe op på Viborg Animationsskole og tage en snak med os.
Vi leder efter en der:
- Har erfaring med leveldesign.
- Tænder på planlægningsbaserede/puzzle spil.
- Har mulighed for at arbejde i Viborg mindst tre dage om ugen.
- Er frisk på at give og modtage kritik.
- Kan tåle skæv humor.
Vi er:
Kenneth Boris Jensen (31). Grafik og animation. Fra Viborg Animationsskole. http://www.dailywrestler.com/.
Michael Barkholt (35). Systemudvikler. Cand.scient fra SDU. http://www.linkedin.com/in/barkholt.
Kontakt:
Skriv til os på michael@corteza.dk eller mail@dailywrestler.com
Venlig hilsen,
Michael Barkholt og Kenneth Boris Jensen