Hyldest til danske computerspil

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 4159
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Hyldest til danske computerspil

Unread post by jonaz.dk » 03 Feb 2010, 15:49

Hyldest til danske computerspil

Danmarks første officielle prisuddeling for computerspil (Danish Game Awards 2010) er lige på trapperne. I dag løftes sløret for de 10 nominerede i de to kategorier 'Årets Danske Talent' og 'Årets Danske Spil. Priserne præsenteres af Computerspilzonen

De stærkeste danske kort

Spilbranchen er ung og i Danmark er computerspil som kulturel udtryksform i rivende udvikling. Den danske computerspilbranche rummer et stort potentiale, og talentmassen er uomtvisteligt stor. Derfor sætter Danish Game Awards og Computerspilzonen fokus på den danske computerspilscene med priser til de bedste danske talenter og -produktioner.

De nominerede til Årets Danske Talent:


· Copenhagen Game Collective for ‘Face Off in the Magic Circle’ (Wii)

· PLAYDEAD for ‘LIMBO’ (platform endnu ukendt)

· Tactile Entertainment for ‘iCreature’ (iPhone)

· Press Play for ‘Max & The Magic Marker’ (Wii)

· Zero Point Software for ‘Bullseye’ (Browser)



De nominerede til Årets Danske Spil:



· ‘Global Conflicts: Child Soldiers’, Serious Games Interactive.

· ‘Mini Ninjas’, IO Interactive.

· ‘Polyhedra’, Javira/ Binary Hammer.

· ‘Pixeline Dansk: Kaos i Kommakøbing’, KREA Media.

· ‘Mystery Mania’, Progressive Media / EA.



Vinderne af de to priser præmieres hver med et rejsegavekort på 15.000 kr. sponsoreret af Producentforeningen.


Bred jury
De to priser Årets Danske Talent og Årets Danske Spil er udpeget af en jury, nedsat af Computerspilzonen, hvis formål er at styrke oplevelsesøkonomien i Danmark. Juryen omfatter både udviklere, distributører, journalister, konsulenter og forskere inden for spilbranchen. Dette skal sikre, at vinderen af priserne er blevet bedømt af alle aktører inden for branchen. Juryen består af:

Miguel Sicart: Ph.d., forsker, underviser og linjeleder på Media, Technology & Games på IT-Universitetet og forfatter til bogen ‘The Ethics of Computer Games’.

Gorm Lai: Grundlægger og medarrangører af Nordic og Global Jam, bestyrelsesformand
for den danske division af International Game Developers Association
(IGDA) og iværksætter og grundlægger af Kotori Studios.

Gunnar Wille: Leder af Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU) samt leder af animationsinstruktør-uddannelsen på Den Danske Filmskole.

Simon Løvind: Spilredaktør på Spilordningen under New Danish Screen ved Det Danske Filminstitut.

Thomas Vigild: Spilredaktør på Dagbladet Politiken og ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København.


Om DGA10
Den 26. februar 2010 afholder Multimedieforeningen Danmarks første officielle prisuddeling for computerspil under navnet Danish Game Awards 2010 (DGA10).

Målet med DGA10 er at fejre, at pc- og konsolspil i dag er en succesfuld og seriøs underholdningsform med bred appel til både de traditionelle computerspillere og til hele familien Danmark.

Om Computerspilzonen
Computerspilzonen er en af de fire oplevelseszoner, som blev etableret ved en politisk aftale om styrkelse af kultur og oplevelsesøkonomien i Danmark. Computerspilzonen støttes af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Hovedstaden. Projektet har et samlet budget på ca. 20 mio. kr. over 3 år, og pengene skal bruges til at hjælpe danske udviklere af computerspil til vækst gennem forretningsudvikling, uddannelse, eksportfremstød, viden deling etc. Producentforeningen er projektholder for Computerspilzonen, der støttes af førende danske spiludviklere og en række partnere; CAT Science, Connect Danmark, Copenhagen Capacity, DADIU, DI ITEK, Dreamgames, Esport Danmark, Nordic Game Programme, Symbion og The Animation Workshop.

Om Producentforeningen
Producentforeningen er brancheorganisationen for danske indholdsproducenter, og foreningen organiserer producenter af film, tv og computerspil. Producentforeningen er både en brancheforening og en arbejdsgiverforening. Det betyder, at foreningen på den ene side søger politisk indflydelse og varetager medlemmernes interesser i forhold til diverse rettighedsorganisationer, offentlige institutioner osv, som har indflydelse på produktionsvilkårene. På den anden side - som arbejdsgiverforening - forhandler Producentforeningen overenskomster med de lømodtagergrupper, der er relevante.

Læs meget mere om juryen, priserne og DGA10 her: www.dga10.dk

Lau Korsgaard
Level 22 - Imp
Posts: 227
Joined: 25 Mar 2008, 21:57

Re: Hyldest til danske computerspil

Unread post by Lau Korsgaard » 03 Feb 2010, 22:15

Wauuu :lol:

Det er nogle fine drenge vi er blevet nomineret sammen med... Tillykke til alle

/Lau

Cph Game Collective

Post Reply