Mingoville søger Digital / Teknisk projekleder

stephanls
Level 1 - Speck of dust
Posts: 17
Joined: 02 Mar 2009, 18:01
Location: Copenhagen, Denmark
Contact:

Mingoville søger Digital / Teknisk projekleder

Unread post by stephanls » 14 Jul 2011, 11:38

ERFAREN DIGITAL PROJEKTLEDER

Mingoville A/S søger digital projektleder der har en solid erfaring indenfor rådgivning, styring, levering og kvalitetssikring af digitale projektleverancer. Vores opgaver er både små og meget store.

Vi arbejder primært på vores egne produkter som spænder sig fra:

- Produktion og drift af store online applikationer, multiplayer spil, samt Virtual Worlds (mmo)
o http://www.mingoville.com
o http://www.skolemat.dk
- Produktion og specifikation af webapplikationer baseret på Joomla CMS og diverse payment gateways
- Udvikling og specifikation af mobile apps og websites til iPhone/iPad og Android
o Ex. http://ax.search.itunes.apple.com/WebOb ... mingoville
- Produktion af facebook apps.
- Teknisk og strategisk rådgivning indenfor valg af flow, teknologi, platform, hosting samt udarbejdelse af relevant teknisk og funktionel dokumentation. Vi laver blandt andet online events i vores engelsk undervisnings program til hele verden.

Det vi leder efter i vores kommende tekniske projektleder, er en person der tænder på veludført eksekvering af vores digitale projektleverancer og du vil her være med hele vejen fra projektets start til slut, samt på efterfølgende maintenance opgaver.

Vi regner med at du udover at være faglig stærk også i høj grad er meget struktureret og dygtig kommunikator, som også kan kommunikere skriftligt og mundtligt med vores kunder.

Vi forventer du er kompromisløs hvad angår levering og kvalitetssikring.


Faglige kvalifikationer:

Du har en faglig baggrund som Cand merc (dat), datamatiker, datalog eller lignende der gør at du har en stærk teknisk profil.

Du har mere end 3 års erfaring indenfor dette felt enten bredspektret i forhold til styring af projektleverancer og/eller som specialist indenfor flere af flg. discipliner.

- XHTML, CSS, XML, JavaScript
- Flash/Flex/Air og Actionscript 2/3
- PHP eller JAVA

Herudover har du også meget gerne:
- Kendskab til MySQL og MSSQL server.
- Kendskab til SVN, CVS eller GIT
- Kendskab til mobil applikationsudvikling (iOS og Android)
- Kendskab til sociale medieplatforme herunder erfaring med apps til Facebook.
- Kendskab til HTML5 og CSS3 - gerne i forbindelse med web apps til iPhone/iPad/Androido Kendskab til hosting og letter website konfiguration herunder Windows/Linux med IIS og Apache webserver og underliggende deployment processer og simpel DNS administration.
- En god forståelse for opensource og mashup løsninger
- Du ved hvad der er rør sig for tiden og har en stærk velbegrundet holdning til valg af teknologi, frameworks, platform og hosting til vores egne løsninger.
- Du er vant til at fungere som teknisk sparringspartner/løsningsekspert på flere niveauer herunder kunden/projektlederen/webdesigneren og har derfor et godt kendskab til tekniske muligheder og brugervenlighedsprincipper.
- Det er en stor fordel hvis du selv kan have fingrene i koden, hvis det brænder på, herunder lettere tilretning i især HTML, CMS mv.
- Du har desuden god og dokumenteret erfaring med, at udarbejde tekniske skriftlige specifikationer herunder alt lige fra: sitemaps, flowcharts, wireframes, samt tungere interface-, funktionelle- og tekniske specifikationer.


Personlige kvalifikationer:

- Du evner at afdække kundens behov og kan formidle kundens krav videre til udviklingsteamet – og omvendt
- Du ved, hvor vigtigt det er at være serviceminded, og så skal du være god til at kommunikere såvel internt som eksternt.
- Du arbejder optimalt under pressede forhold og sætter en ære i at vores slutleverancer overleveres efter aftalte specs, i ”dansk kvalitet” - altid til tiden
- Det er en stor fordel hvis du allerede i dag har erfaring med outsourcing af digitale produktionsopgaver og derfor en god indsigt i ”hverdagen” med sådan et setup herunder tidsmæssige og kulturelle forskelle.
- Du går metodisk til værks og kan have mange bolde i luften på samme tid.
- Du har et højt engelsk sprogniveau i både skrift og tale.
- Du er vant til at kommunikere eksplicit og skriftligt.
- Du er vant til at bruge digitale redskaber til planlægning og styring af projekter.

Mingoville A/S tilbyder:

Vi tilbyder et iværksætteragtigt og innovativt miljø med lønpakke efter kvalifikationer.
Du vil få rig mulighed for at blive hørt og være med til at præge fremtiden.

Vores kontor er placeret i et kontorfælleskab på Østerbro med gratis parkering og god kantine.


Om Mingoville A/S

Mingoville A/S er et spil firma som laver spil til undervisningsbrug. Vi udvikler til mange platforme, inklusiv; PC, mobiltelefoner, interaktive whiteboards, smartphones og tablets.
Vi er et lille og dynamisk firma, med projektor kørende i Afrika, Sydamerika, USA og Østen. Så vi arbejder hele tiden på flere projekter af gangen.
Fra august skal vi i gang med et stort projekt i USA som omfatter en versionering af vores matematik program på nettet og iPad til engelsk. Vi søger derfor også en matematiklærer med kendskab til det amerikanske undervisningssystem.
Vores forretningsmodel er baseret på salg af licenser til vores online og off-line undervisningsprogrammer.
Vi har mange store kunder inkl. Undervisningsministerier og multinationale selskaber i hele verden. Vores mål er at være et af de førende virksomheder til at levere online undervisning inden for Engelsk og matematik til børn.

Send din ansøgning inkl. CV til info@Mingoville.com. Vi har travlt, så søg hellere i dag end i morgen. Evt. spørgsmål kan rettes til CEO Stephan Stephensen på tlf. 40 56 98 08

Post Reply